Gaeldsbjerg saetter Widex-fusion under pres

Den gaeldsplagede dansk-tyske høreapparatfusion mellem Widex og Sivantos skal stadig finde sine egne ben. Der er ingen ny kaempebonus til topledelsen lige om hjørnet.

Fusionen mellem det privatejede danske høreapparatselskab Widex og det kapitalfondsejede tyske Sivantos afslørede en enorm vaerdiskabelse i begge selskaber. Det har resulteret i en af de største bonuspakker til en topledelse i dansk erhvervsliv på naesten en halv milliard kroner. Der er pludselig intet at sige til, at den tidligere adm. direktør for Widex, Jørgen Jensen, sidste år noget overraskende valgte topjobbet i fusionsselskabet WS Audiology fra for at hellige sig en bestyrelseskarriere.

Nu har en ny topledelse med franskmanden Eric Bernard i spidsen og danskeren Henrik Bender som kassemester fået en helt anderledes og meget svaerere opgave med at tage det naeste spring i vaerdiskabelsen. Widex og Sivantos satte i 2019 en pris på det sammenlagte selskab på 54 mia. kr., der svarer til mere end 20 gange sidste års driftsindtjening (ebitda). Det er på højde med de sammenlignelige børsnoterede konkurrenter. Det samme gaelder i øvrigt for lønsomheden, når der tages højde for fusionens stordriftsfordele.

Det var forventet, at Widex,

der på trods af status som høreapparatindustriens lillebror er fusionens fortsaettende selskab, i sit tyske aegteskab ville vaere nødt til at acceptere en langt større gaeldsaetning end den traditionelle konservative tilgang med stort set ingen gaeld.

Nu er WS Audiology blevet begravet i gaeld. Det kandiderer til at vaere et af de mest forgaeldede selskaber i den tunge ende af dansk erhvervsliv. Med udgangspunkt i resultatprognosen for indevaerende år svarer en gaeldsbyrde på 25 mia. kr. til otte gange driftsindtjeningen. Alt over 3,5 betegnes normalt som non-investment grade, der medfører højere renter og strengere lånebetingelser.

En så høj gaeld skal nedbringes i en fart, da det er nødvendigt for at give selskabet et større finansielt råderum. Det kan ikke passe, som det var tilfaeldet i det forgangne regnskabsår, at ny låneoptagelse er nødvendig for at finansiere mindre opkøb og til at daekke huller i arbejdskapitalen. En stor gaeld vil også haemme WS Audiologys primaere drivkraft bag ny vaerdiskabelse: En høj vaekst. Med udgangspunkt i en skarp prissaetning og en høj lønsomhed kan WS Audiology, der i år forventes at omsaette for over 15 mia. kr., kun spurte sig til en højere vaerdi.

Det er heller ingen hem

Det er ingen hemmelighed, at EQT gerne vil købes ud, når fusionen er på plads.

melighed, at store fusioner koster på driften. Det er altid en voldsom mundfuld at sammenlaegge it-systemer, nedlaegge dobbeltfunktioner og skabe en faelles virksomhedskultur, så alle ved, hvor de skal hen. Den store, sorte plet i fusionens første årsregnskab er USA, hvor manglende Widex-produkter, tab af en stor kontrakt, indførsel af et økonomisystem og tilbagegang i egne høreklinikker kostede dyrt. Det er ikke mindst nye distributionskanaler som det digitale salg, der skal løfte omsaetningen.

Det er en tung opgave for den nye topledelse. Gaelden skal nedbringes til under fem gange driftsindtjeningen i en fart, vaeksten skal måles i tocifrede procentsatser, og stordriftsfordelene skal høstes. Det er ingen hemmelighed, at EQT gerne vil købes ud, når fusionen er på plads. Det ligger i hele forretningsmodellen bag en kapitalfond. Widex’ ejere, Tøpholm- og Westermann-familierne, gør klogt i at have kapitalen klar, så de efter EQT’s exit igen er majoritetsejer. Men det kan formentlig ikke ske uden en børsnotering, da Tøpholmog Westermann-familierne naeppe har eller får kapitalen til at købe alle EQT’s aktier.

Den naeste kaempebonus til topledelsen bliver langt fra lige så nem som den første. SØREN LINDING, VIRKSOMHEDSREDAKTØR

Et skridt på vejen mod kurslisterne kan vaere, at en fond som eksempelvis Novo Nordisk Fonden køber sig ind i WS Audiology.

Det er forståeligt, at den