Humlen ved det hele
Simon Toft lever for at brygge nye øl og samtidig have god tid til familielivet. Lige nu eksperimenterer han med gammeldags surt øl på sit lille mikrobryggeri, Observatoriet, i et tidligere slagteri ved Skanderborg. Han cykler selv øllet til sin ølbar i A
At brygge sin egen øl og at cykle. Det er to af de ting i tilvaerelsen, som 36-årige Simon Toft fra Ry holder allermest af. Ud over hustruen, Maria, og deres to sønner på tre og fem år.
Så han er helt salig, når han ligesom forleden dag kan saette sig i sadlen på sin cargocykel lastet med fustager, denne gang med 60 liter fadøl, efter at have afleveret sine børn i institution på selvsamme cykel.
Fustagerne er fyldt med øl fra hans nyåbnede mikrobryggeri, Observatoriet, der ligger i et nedlagt slagteri ved Voerladegård. Øllet skal ind til hans ølbar, Mig & Ølsnedkeren, med adresse i Mejlgade i hjertet af Aarhus. En tur, der ud og hjem tager ham sammenlagt fem timer.
»Det er da svaert at komme op over bakken ved Skanderborg,« erkender Simon Toft med et grin.
»Jeg kunne selvfølgelig vaelge en elcykel, men på den her måde får jeg mere traening,« siger han, der gerne bruger et par weekender om året på at deltage i landevejsløb på omkring 120 km.
»Jeg kan også godt lide, at det er CO2-fri levering, selv om alle mine kolleger nok vil hade mig for at sige det,« smiler den cyklende brygger.
Vild med surt øl
Surt øl. Det vil sige øl, der er brygget på gammeldags manér med brug af vilde gaerarter. Det er det, Simon Toft ene mand går og eksperimenter med i de kakkelklaedte rum. Her ses ophaenget til slagteriets gamle kødkroge stadig i loftet over hans hjemmesvejsede kogekar og de gamle whisky- og vintønder, som han bruger til gaeringen af øllet for at give overraskende smagsnoter.
At brygge surt øl med vilde gaerarter er en månedlang og temmelig ustyrlig proces. Helt anderledes end arbejdet på de store bryggerier som f.eks. Carlsberg, der bruger gaer, der er foraedlet gennem århundreder, så bryggerne på få dage og under ekstremt kontrollerede forhold kan skabe den samme øl om og om igen.
Simon Toft er inspireret af belgisk bryggerstil i området omkring Lambeek vest for Bruxelles – og den amerikanske udvikling af samme stil. Her bliver den såkaldte urt,
»Det var naermest en slags lyn, der slog ned i mig,« fortaeller han.
Det skete, mens han boede i kollektiv i Rødovre med bl.a. søsteren og hendes davaerende kaereste Tobias Rieck, der en dag lidt henkastet sagde, at han skulle brygge øl med sin far.
»Hvad!? Kan man selv lave sin øl? Jeg var jo en ung mand, og for mig var det at spille musik og drikke øl det sejeste. Jeg fik lov at vaere med, og vi endte med at brygge alt for meget øl til, at vi selv kunne drikke det, og holdt en fest i kollektivet. Jeg taenkte: Det er jo nemt; hvorfor begynder jeg ikke at brygge selv?« siger han.
Praktiktiden på Nørrebro Bryghus inspirerede ham til at starte selv. Ikke så mange troede på idéen, siger han, ud over hans egen far – måske fordi han er ud af en entreprenant familie, funderer Simon Toft.
En igangsaetter
Hans oldefar, Elias, opfandt stjerneglobussen, dvs. globussen med stjernebillederne på, og solgte patentet. Farfaren Øjvind kom ind på musikkonservatoriet allerede som 13-årig og uddannede sig til koncertviolinist. Han egen far, Carsten, driver selvstaendig virksomhed, kaldet Det Gule Hus, med salg af minimalistiske designerplastspande fra Japan, der kan bruges til alt fra fødevarer til haveaffald.
»Når andre har en autopilot, der siger: ”Nej, det går da aldrig”, så siger jeg til mig selv: Det skal jeg nok få til at ske. Jeg kan blive tirret til at vise, at jeg kan få tingene til at lykkes. Og så er jeg sådan én, der har nemt ved at bygge tingene med mine haender, så jeg kan klare det meste selv,« siger han, der har klaret sig med sin studentereksamen – og et svejsekursus, han tog for at kunne fremstille sine egne bryggekar.
Simon Toft endte i Ry, fordi han og hustruen savnede livet i provinsen med natur og ro omkring sig. De faldt for de naturskønne omgivelser naer Aarhus, hvor han kunne starte ølbar med en tidligere ansat.
Han har nogle kontortimer hver uge, hvor han holder styr på administrationen af de to ølbarer, ligesom der er møder med partnerne i Bryggeriet Ølsnedkeren, ellers bruger han tiden i Observatoriet – og på familien.
Hvorfor har du så kastet sig over det her nye projekt med vild gaer?
»Jeg er ikke sådan én, der taenker på vaekst. Jeg er vist bedst til at saette i gang – men jeg føler virkelig, at jeg med det sure øl har fundet min rette hylde,« siger Simon Toft.
Godt øl har også et visuelt udtryk.