Norden advarer: Pandemien gør os sårbare over for ekstremister og fremmede magter

Coronapandemien vil ikke kun koste mange mennesker livet og ramme økonomien hårdt. Den eskalerende krise er også et eldorado for fremmede magter og ekstremistiske grupperinger, der vil udnytte de kaotiske tilstande på flere fronter. Situationen medfører a

Ekstremistiske grupper, som vil sprede coronavirus og rekruttere nye medlemmer. Fremmede magters målrettede opkøb af nødlidende og kriseramte virksomheder. Negative og falske påvirkningskampagner, der skader handel, økonomi og turisme.

Spionage, cyberangreb og indsamling af efterretninger om vestlige landes centrale beredskabsplaner og krisehåndtering.

Coronapandemien er et eldorado for fremmede magter og ekstremistiske grupperinger, og den skaber en raekke alvorlige sikkerhedspolitiske udfordringer og trusler mod Danmark og de øvrige vestlige lande – og vil ikke kun koste mange danskere livet og ramme økonomien hårdt.

Sådan lyder den enslydende advarsel nu fra Danmark, Norge og Sverige.

»Krisen vil give efterdønninger i vores samfund, som vi slet ikke har set kraften af endnu. Alle i Danmark skal vaere ekstra varsomme og forstå, at denne udfordring og risiko hører med til en krise som denne,« siger forsvarsminister Trine Bramsen.

Hun advarer danskerne om, at både fremmede magter og ekstremistiske grupperinger forsøger at udnytte coronakrisen, og at det øger Danmarks sårbarhed.

»Og risikoen øges, når vi kommer endnu laengere ind i krisen, fordi der kan begynde at brede sig en større grad af desperation. Der er i den grad grund til at vaere bekymret. Der er ingen tvivl om, at krisen kan udnyttes af fremmede magter, også på den laengere bane,« siger Trine Bramsen.

De samme dystre toner kom allerede i torsdags, da chefen for den svenske sikkerhedstjeneste Säpo, Klas Friberg, praesenterede tjenestens årsrapport og advarede om, at fremmede magter udnytter pandemien, som har »medført en øget sårbarhed« for Sverige.

»Vores demokrati trues fra flere sider, og det betyder, at vi må taenke mere på sikkerhed, uanset om det handler om at beskytte Sveriges hemmeligheder eller om ekstremisme, som bekender sig til vold. Dette gaelder også under den igangvaerende coronaepidemi. Säpo ser koblinger til epidemien fra såvel ekstremister, der bekender sig til vold, som fremmede magter,« sagde Klas Friberg.

I Norge forventer Politiets Sikkerhedstjeneste (PST), at enkelte individer og fremmede magter bl.a. vil udnytte situationen til at sprede falske nyheder og konspirationsteorier. Men det er også forventningen, at fremmede magter holder nøje øje med den norske krisehåndtering.

»Vi forventer, at fremmede stater vil benytte den mulighed, der er nu, til at få informationer om norsk forsvar og beredskab. Pandemien åbner mulighed for, at fremmede magter kan påvirke og drive efterretningsvirksomhed mod og i Norge,« siger seniorrådgiver Annett Aamodt fra PST til Jyllands-Posten.

Hun understreger, at trusselsbilledet i Norge indtil videre er uaendret, men at PST ved, at fremmede stater kan benytte sig af situationen. PST forventer også, at der vil komme opfordringer fra f.eks. ekstremistiske grupperinger til at sprede coronavirus mod ekstremisternes fjender.

»Foreløbig har vi ikke informationer om konkrete handlinger eller planlaegning af disse, men vi forventer, at situationen kan udnyttes. Vi forventer også en øget chikane og had mod norske myndighedspersoner,« siger Annett Aamodt.

Forhøjet beredskab i Danmark

Forsvarsminister Trine Bramsen mener, at der er grund til bekymring. Der er allerede set eksempler på skadelige påvirkningskampagner vendt mod Danmark, og derfor er beredskabet blevet forhøjet.

»Vi har skruet vores beredskab meget højt i vejret i disse uger og måneder for at kunne følge disse eksempler på påvirkning, som vi kan observere herhjemmefra. Men vi har også skruet op for indsatsen og indhentningen af oplysninger ude omkring i verden, hvor Danmark er til stede med repraesentationer,« siger Trine Bramsen.

I første omgang følger Danmark de falske nyheder eller kampagner meget taet og forsøger at forhindre, at de ikke udvikler sig og også spreder sig herhjemme. De diplomatiske kommunikationskanaler til andre lande, som man plejer at bruge som et naeste skridt i kampen, er svaerere tilgaengelige under krisen, og derfor er det ekstra farligt lige nu, siger Trine Bramsen.

»Risikoen er, at der bliver udbredt myter og falske historier, der kan vaere med til at stille Danmark i et rigtig dårligt lys. Det kan skade Danmarks anseelse ude i verden og dermed også få negativ indflydelse på både handel, turisme og endnu vaerre påvirke trusselsbilledet i Danmark,« siger hun.

Jyllands-Posten har fra velinformerede kilder i Kina fået oplyst, at der f.eks. på det store kinesiske sociale medie, Weibo, kører falske tekster og videoer, hvori danske skolebørn synger antikinesiske sange. De danske Muhammed-tegninger naevnes også.

»Usmagelig« video med skolebørn

Trine Bramsen siger, at hun kender til de konkrete eksempler, heriblandt videoen med skolebørnene.

»Jeg er bekendt med, at der er observeret denne type eksempler fra Kina, og vi ser også påvirkningskampagner andre steder fra. Den slags kampagner er usmagelige. Selvfølgelig saetter det danske skolevaesen ikke den slags sange på skoleskemaet, som det fremgår af de falske historier,« siger hun.

Trine Bramsen understreger, at Forsvarsministeriet på nuvaerende tidspunkt ikke kan henføre de negative kampagner til regimer i Kina eller andre lande. Säpo vil heller ikke saette navn på, hvilke fremmede magter som udnytter coronakrisen i Sverige, men Säpo-chef Klas Friberg udpeger bl.a. de mange hjemmearbejdspladser, herunder nøglepersoner, som et sårbart punkt.

Trine Bramsen advarer også om en voksende risiko for cyberangreb mod Danmarks kritiske infrastruktur, f.eks. elforsyningen, sundhedsvaesenet, vandforsyningen og telefoni.

»Men vi har heldigvis forberedt os godt på disse trusler i Danmark. Vi har traenet og øvet gennem mange år. Uanset om det er terror eller den nuvaerende viruskrise, er det de samme mekanismer,« siger hun.

Men fremmede magter som Kina kan også – både under og efter krisen – forsøge at opkøbe nødlidende danske virksomheder, der

på grund af krisen mangler penge. Det gaelder ifølge ministeren også virksomheder, der er vigtige i den danske infrastruktur. »Ovenpå en krise vil mange virksomheder stå i en situation, hvor der kan vaere behov for en økonomisk saltvandsindsprøjtning, og derfor vil nogen se mere igennem fingre med, hvor pengene kommer fra,« siger Trine Bramsen.

Der er tillige risiko for, at ekstremistiske grupperinger vil bruge krisen til at løfte deres sag og forsøge at rekruttere kriseramte personer:

»Personer, der står i en krisesituation eller bliver tvunget fra hus og hjem eller mister nogen, som de holder af, kan vaere mere modtagelige for ekstremistiske budskaber.«

Eksperter peger på Rusland

Henrik Breitenbauch, leder af Center for Militaere Studier, Københavns Universitet, mener, at Danmark skal holde øje med, hvad der foregår, men ikke gå i panik.

»Det er klart, at der er øget sårbarhed, når samfundet er i krise. Men det er de samme ting, der er på spil som før krisen. I en situation, hvor alle lande er lukket ned, giver det mulighed for at undergrave opbakningen til internationale institutioner som EU og Nato. Krisen giver mulighed for at bruge spraekkerne til påvirkningsoperationer,« siger Henrik Breitenbauch, som peger på, at det typisk vil vaere russiske efterretningstjenester, som er på spil.

Jørn Bro, som var souschef hos PET under Den Kolde Krig, er ikke i tvivl om, at Rusland følger ivrigt med i, hvordan Danmark tackler coronakrisen.

»Enhver udenlandsk efterretningstjeneste har til opgave at følge med i sundhedstilstanden og den mentale tilstand i deres mållande,« siger han.

Han er ikke i tvivl om, at der både i Rusland og andre lande »sidder kloge hoveder, som vil udnytte situationen til at skabe kaos, splid, utryghed og manglende tillid til ledelsen«.

»Vi skal holde øje med troldene i Skt. Petersborg,« siger han og tilføjer, at der allerede er set eksempler på splid og splittelse.

Jørn Bro peger på, at den amerikanske whistleblower Edward Snowden, som nu sidder i Moskva, for nylig var ude at advare danskerne mod at acceptere de stramninger og den overvågning, som regeringens mange indgreb for at forhindre udbredelsen af coronasmitte betyder.

»Han har da ret i, at vi skal passe på vores frihedsrettigheder, men hans gode råd er hule og et meget godt eksempel på, at man gøder en urolig jordbund. Hans opgave er at skabe utryghed og angst i de vestlige samfund,« siger Jørn Bro.

Håndteringen af coronakrisen er i det hele taget et slaraffenland for fremmede efterretningstjenester, mener Per Arne Totland, der er en norsk forfatter til bøger om efterretningsvaesenet.

Per Arne Totland mener, at de fremmede magter isaer vil interessere sig for, hvor godt norsk infrastruktur er påvirket til at håndtere ekstreme påvirkninger: Hvad gør sundhedsvaesenet? Og hvad sker der med trafikken og i erhvervslivet?

»Det er nyttig viden for stater, som gerne vil udsaette Norge for en krise i fremtiden,« siger han.

Også de politiske beslutningsprocesser vil blive fulgt nøje: Er man hurtig eller langsom til at reagere, hvordan prioriteres der, og hvordan håndteres politisk uenighed? Hvor mange ressourcer er man villig til at bruge?

Endelig forudser Per Arne Totland, at trafikken på sociale medier følges ivrigt, fordi det kan fortaelle noget om, hvordan Norge kan påvirkes, og hvordan man kan tilrettelaegge påvirkningsoperationer i fremtiden.

PET: Corona aendrer ikke terrortruslen

Politiets Efterretningstjeneste (PET) i Danmark er mindre meddelsom end sikkerhedstjenesterne i Norge og Sverige. PET ønsker således ikke at svare på, om man deler bekymringen i nabolandene og henviser i stedet til den nyeste vurdering af terrortruslen mod Danmark, som blev fremlagt den 20. marts og udarbejdet, inden coronakrisen ramte Danmark. PET tilføjer i en skriftlig kommentar, at coronaepidemien og de mange markante tiltag for at undgå smittespredning »ikke aendrer ved terrortruslen mod Danmark«, som i forvejen vurderes til at vaere alvorlig.