Hospitaler deltager i forsøg, der kan afkorte tiden i respirator

Et forskerhold på Aarhus Universitet har fået midler til et projekt, der måske kan betyde kortere tid i respirator for de covid-19-syge.

Laegemidlet er ikke nyt, men brugen af det kan blive banebrydende.

Således har et forskerhold fra Aarhus Universitet med professor og dr.med. Ulf Simonsen i spidsen fået tildelt 5,3 mio. kr. fra Uddannelsesog Forskningsministeriet til at teste Senicapoc på patienter med covid-19. For noget tyder på, at midlet kan gøre tiden i respirator markant kortere.

Og med en sygdom, som i alvorlige tilfaelde kraever to – og endda op til tre uger – i respirator, vil det gøre en forskel for sundhedsvaesenet.

Senicapoc blev udviklet til at behandle seglcelleanaemi, en medfødt sygdom, som forårsager lav blodprocent, og man er også i gang med at teste, om det kan bruges til alzheimerpatienter, men indtil videre har ingen haft succes med brugen af det.

Udtalt effekt

Spørger man Ulf Simonsen kan det dog snart aendre sig.

»Ved de dyreforsøg, vi har lavet, er effekten meget udtalt, og derfor tror vi på, at det gør en forskel,« siger han, der hidtil kun har prøvet det af på mus.

Medicinen fungerer ved at blokere en kanal i lungerne og dermed forhindre, at den såkaldte lungebarriere går i stykker, og der kommer vand eller blødninger i lungerne.

»Lungebarrieren er de celler, som er mellem de små luftceller i lungerne og blodbanerne. I forbindelse med en covid-19-infektion kan barriererne blive nedbrudt, og man får vand i lungerne, åndedraetsbesvaer og lav ilt i blodet, derfor får man brug for at ligge i respirator,« forklarer Ulf Simonsen, som opdagede laegemidlets egenskaber for nogle år siden og har taget patent på opdagelsen.

Resultat om to måneder

Nu skal det så afprøves på mennesker. Patienter indlagt med covid-19 på Aarhus Universitetshospital, Odense Universitetshospital og Hvidovre Hospital vil i første omgang blive tilbudt behandling med Senicapoc, når de overføres til intensiv behandling.

»Den vaesentligste årsag til, at man kommer på intensiv, er, at man har vand i lungerne og dermed lavt iltindhold i blodet. I det første studie vil vi have omkring 23 patienter, som vil få stoffet, og 23, som ikke vil få det, så man kan sammenligne grupperne,« forklarer Ulf Simonsen.

Hvis det går efter planen, udvides studiet til også at omfatte en større gruppe patienter på et tidligere tidspunkt i behandlingsforløbet.

»Selvfølgelig håber vi på, at det har en indvirkning på dødeligheden ved covid-19, men først er vi nødt til at se på, om det har en effekt på iltningen af blodet og dermed kan nedbringe antallet af dage i respirator.«

Han vurderer, at resultaterne fra det første studie vil ligge klar om to måneder. Dermed ser det ikke ud til, at midlet vil kunne bruges i forbindelse med den første epidemibølge, som ifølge Sundhedsstyrelsen vil toppe i midten af april. Men Ulf Simonsen mener ikke desto mindre, at Senicapoc vil kunne blive en del af covid-19-behandlingen og i forbindelse med andre epidemier i fremtiden.

»Hvis vi ser en effekt tidligere, kan vi hurtigt udbrede det, men det kraever, at myndighederne er hurtige til at godkende det,« lyder det.

Forskningsprojektet er et af ni projekter, der får del i de 50 mio. kr., som regeringen har afsat til covid-19-relateret forskning.