Statsledere udnytter krisen til at sløjfe frihedsrettigheder

Israels Netanyahu og Ungarns Orban udnytter corona-krisen til at øge deres magt. De er ikke alene. Som led i kampen imod covid-19 indfører flere og flere statsledere undtagelseslove, som styrker deres eget greb om magten. Eksperter advarer imod tiltag, de

Praesidentvalg og folkeafstemninger udsaettes. Militaeret saettes ind for at lukke hele byer ned. Parlamenter bliver forbigået og lukket ned. Demonstrationer forbydes. Efterretningstjenester får adgang til at overvåge borgere uden politikernes overopsyn. Love mod censur og til beskyttelse af ytringsfriheden tilsidesaettes. Statsledere koncentrerer magten i deres haender. Så drastiske tiltag er aldrig før set i fredstid. Men de er konsekvensen af, at et stigende antal lande indfører undtagelseslove som et våben i kampen imod corona-epidemien.

Men eksperter og menneskerettighedsorganisationer advarer imod, at tiltagene i smittebekaempelsens navn kan gå ud over grundlaeggende, demokratiske rettigheder. Og saerligt for statsledere, som har en forhistorie med at saette de demokratiske spilleregler ud af kraft, ser det ud til, at den globale sundhedskrise kommer saerdeles belejligt, fordi de kan udnytte den til egen politisk fordel.

»Stater er i deres fulde ret til at bruge undtagelsestiltag, men der påhviler også stater visse forpligtelser,« siger professor Ni Aolian, uafhaengig menneskerettighedsog terrorekspert i FN.

»Min bekymring er, at mange stater udnytter situationen til at gøre ting, som de ellers ikke ville vaere i stand til. Ting, som går videre end sundhedstiltagene, og som begraenser politiske rettigheder og rammer saerlige grupper eller minoriteter,« siger hun til Jyllands-Posten.

Mange lande opfører sig fornuftigt.

Men der er steder, »hvor institutioner som domstole og parlamenter og overvågning af den udøvende magt bliver tilsidesat«.

»Udfordringen er, at befolkningerne er så skraemte og så villige til at give afkald på disse ting, at vi ikke forstår, hvad det kan komme til at koste vores samfund på laengere sigt.«

Magtkamp vendt på hovedet

En statsleder, som om nogen har formået at bruge corona-krisen til sin fordel, er Israels premierminister, Benjamin Netanyahu.

I Israel slog epidemien ned lige inden det tredje parlamentsvalg på under et år, som endnu ikke har ført til dannelsen af en ny regering. Og Netanyahus indaedte kamp for en femte valgperiode led i sidste uge nederlag, da hans rival, Benny Gantz, blev udpeget til at danne regering.

Oppositionen anser Netanyahu for uegnet til at regere, fordi han står anklaget i tre forskellige sager om magtmisbrug og korruption. Han skulle have vaeret for retten den 17. marts. Men blot to dage forinden slap han fri, da hans justitsminister lukkede det meste af retsvaesnet ned på grund af smittefare.

Med samme begrundelse lukkede hans naere allierede, parlamentsformand Yuli Edelstein, i forrige uge parlamentet og forhindrede dermed oppositionen i at vaelge en ny parlamentsformand og fremsaette lovforslag om, at et enhver, som står anklaget ved domstolene, ikke kan blive premierminister.

Lukningen blev imidlertid underkendt af højesteret, og torsdag aften blev hele magtkampen så tilsyneladende vendt på hovedet, da oppositionslederen Benny

Gantz lod sig vaelge som parlamentsformand og nu – tvunget af corona-krisen – stik imod alle sine valgløfter vil bøje sig for Netanyahus krav om at fortsaette som premierminister for en nødregering, formentlig i halvandet år endnu.

Netanyahus forsøg på »stats-kup«

Den israelske historiker og journalist Gershom Gorenberg beskriver Netanyahus seneste tiltag under daekke af coronaepidemien som et statskup.

»Jeg bruger ikke ordet ”kup” letsindigt. Men enhver svagere beskrivelse af Netanyahus angreb på Israels demokrati er en benaegtelse af sandheden,« skriver han i en kommentar i avisen Washington Post.

Netanyahus regering gav allerede i sidste uge politiet lov til at handle uden parlamentets overopsyn og efterretningsvaesnet magt til at overvåge smittede borgere via deres mobiltelefoner. Et instrument, der ellers er udviklet til opsporing af terrorceller.

I Ungarn, hvor virussen endnu ikke for alvor har fået tag i befolkningen, indførte landets premierminister, nationalkonservative Viktor Orban, den 11. marts undtagelsestilstand. Det gav regeringen magt til at lukke landets graenser og skoler samt beordre restauranter og caféer lukket efter kl. 15.

Ifølge den ungarske grundlov kan en undtagelsestilstand vare i to uger, og enhver forlaengelse skal godkendes af parlamentet. Men nu har landets justitsminister, Judit Varga, fremsat et lovforslag om at forlaenge undtagelsestilstanden, så laenge regeringen mener, det er nødvendigt. Ifølge kritikere svarer det til at give Orban frie haender til at

regere, som det passer ham og så laenge han vil – per dekret.

Loven betyder også, at hvis nogen offentliggør falske nyheder, der kan skabe forvirring, kan straffen lyde på op mod fem års faengsel.

»Det er en reel fare,« vurderer Miklos Hargitai, der leder foreningen af ungarske journalister over for Balkan Insight.

»Lovforslaget er en trussel for alle, der arbejder i medierne […] Vi ved ikke rigtigt, om og hvordan regeringen vil bruge disse hårde tiltag, men det er nok i sig selv, hvis journalister føler sig truet.«

Det forventes, at forslaget bliver vedtaget i naeste uge i parlamentet, hvor Orbans parti, Fidesz, sidder på to tredjedele af pladserne.

I en raekke af de arabiske monarkier og autokratier - ikke mindst dem, der er under alvorligt, politisk pres – har smittefare og undtagelsestilstande opløst protestdemonstrationerne og givet den politiske elite midlertidig arbejdsro. Det gaelder bl.a. Irak og Libanon og senest Algeriet, hvor de ellers fredelige fredagsdemonstrationer har stået på uge efter uge uden afbrydelser i over et år.

I et af Sydamerikas fattigste lande, Bolivia, har landets militaert støttede midlertidige praesident, Jeanine Anez, brugt epidemien til at bestyrke sin magt ved at indføre tre og en halv uges naesten totalt udgangsforbud for landets 11,6 mio. store befolkning. Samtidig har hun udskudt et parlamentsvalg i maj på ubestemt tid. Et valg, som skulle have bragt demokratiet tilbage, efter at den tidligere praesident,

Evo Morales, blev afsat og måtte flygte ud af landet.

Bolivia har foreløbig under 100 registrerede smittetilfaelde.

Protester drukner i corona-panik

I Rusland har coronakrisen udsat en folkeafstemning om en forfatningsaendring, der på Lenins 150. fødselsdag den 22. april skulle have givet Vladimir Putin folkelig opbakning til at blive ved magten frem til 2036.

Projektet blev lanceret, laenge før coronavirussen for alvor var en historie i Rusland, og aendringen af forfatningen blev vedtaget af parlamentet og godkendt af forfatningsdomstolen tidligere på måneden.

Men modstandere af praesidenten klager over, at myndighederne har brugt coronavirussen til at forbyde protester mod dét, de opfatter som et regulaert statskup. Og et brev fra 350 intellektuelle er druknet i nyheder om coronakrisen, som nu er i hastig udvikling i landet.

Selv om folkeafstemningen er vejledende, og selv om Putin ifølge meningsmålinger har et fast greb om magten, gør krisen det dermed lettere for praesidenten at styre uden om et ydmygende nederlag.

Den verdensomspaendende sundhedskrise bestyrker også praesidenten og hans allierede i Kreml i, at deres verdenssyn og skepsis overfor internationale organisationer er korrekt, mener Dmitrij Trenin, direktør for taenketanken Carnegie i Moskva.

»Globaliseringens skrøbelighed bliver tydelig i takt med, at det internationale samfund bliver stadig mere fragmenteret, og den liberale orden er på tilbagetog,« skriver Trenin i et indlaeg i avisen Moscow Times.

Han peger på, at alle lande har faegtet for sig selv under den globale krise, og at de demokratiske regeringer har klaret sig dårligere end udemokratiske lande med autoritaere ledere. Det styrkes af, at verdenssundhedsorganisationen WHO har udviklet sig til et statistisk kontor, og EU-lederne i Bruxelles har laenet sig tilbage og ikke taget en lederrolle, haevder han.