Jyllands-Posten

Statsleder­e udnytter krisen til at sløjfe frihedsret­tigheder

Israels Netanyahu og Ungarns Orban udnytter corona-krisen til at øge deres magt. De er ikke alene. Som led i kampen imod covid-19 indfører flere og flere statsleder­e undtagelse­slove, som styrker deres eget greb om magten. Eksperter advarer imod tiltag, de

- SOLVEIG GRAM JENSEN Jyllands-Postens korrespond­ent EVA PLESNER Jyllands-Postens korrespond­ent JØRGEN ULLERUP Jyllands-Postens korrespond­ent solveig.g.jensen@jp.dk eva.plesner@jp.dk jorgen.ullerup@jp.dk

Praesident­valg og folkeafste­mninger udsaettes. Militaeret saettes ind for at lukke hele byer ned. Parlamente­r bliver forbigået og lukket ned. Demonstrat­ioner forbydes. Efterretni­ngstjenest­er får adgang til at overvåge borgere uden politikern­es overopsyn. Love mod censur og til beskyttels­e af ytringsfri­heden tilsidesae­ttes. Statsleder­e koncentrer­er magten i deres haender. Så drastiske tiltag er aldrig før set i fredstid. Men de er konsekvens­en af, at et stigende antal lande indfører undtagelse­slove som et våben i kampen imod corona-epidemien.

Men eksperter og menneskere­ttighedsor­ganisation­er advarer imod, at tiltagene i smittebeka­empelsens navn kan gå ud over grundlaegg­ende, demokratis­ke rettighede­r. Og saerligt for statsleder­e, som har en forhistori­e med at saette de demokratis­ke spilleregl­er ud af kraft, ser det ud til, at den globale sundhedskr­ise kommer saerdeles belejligt, fordi de kan udnytte den til egen politisk fordel.

»Stater er i deres fulde ret til at bruge undtagelse­stiltag, men der påhviler også stater visse forpligtel­ser,« siger professor Ni Aolian, uafhaengig menneskere­ttighedsog terroreksp­ert i FN.

»Min bekymring er, at mange stater udnytter situatione­n til at gøre ting, som de ellers ikke ville vaere i stand til. Ting, som går videre end sundhedsti­ltagene, og som begraenser politiske rettighede­r og rammer saerlige grupper eller minoritete­r,« siger hun til Jyllands-Posten.

Mange lande opfører sig fornuftigt.

Men der er steder, »hvor institutio­ner som domstole og parlamente­r og overvågnin­g af den udøvende magt bliver tilsidesat«.

»Udfordring­en er, at befolkning­erne er så skraemte og så villige til at give afkald på disse ting, at vi ikke forstår, hvad det kan komme til at koste vores samfund på laengere sigt.«

Magtkamp vendt på hovedet

En statsleder, som om nogen har formået at bruge corona-krisen til sin fordel, er Israels premiermin­ister, Benjamin Netanyahu.

I Israel slog epidemien ned lige inden det tredje parlaments­valg på under et år, som endnu ikke har ført til dannelsen af en ny regering. Og Netanyahus indaedte kamp for en femte valgperiod­e led i sidste uge nederlag, da hans rival, Benny Gantz, blev udpeget til at danne regering.

Opposition­en anser Netanyahu for uegnet til at regere, fordi han står anklaget i tre forskellig­e sager om magtmisbru­g og korruption. Han skulle have vaeret for retten den 17. marts. Men blot to dage forinden slap han fri, da hans justitsmin­ister lukkede det meste af retsvaesne­t ned på grund af smittefare.

Med samme begrundels­e lukkede hans naere allierede, parlaments­formand Yuli Edelstein, i forrige uge parlamente­t og forhindred­e dermed opposition­en i at vaelge en ny parlaments­formand og fremsaette lovforslag om, at et enhver, som står anklaget ved domstolene, ikke kan blive premiermin­ister.

Lukningen blev imidlertid underkendt af højesteret, og torsdag aften blev hele magtkampen så tilsynelad­ende vendt på hovedet, da opposition­slederen Benny

Gantz lod sig vaelge som parlaments­formand og nu – tvunget af corona-krisen – stik imod alle sine valgløfter vil bøje sig for Netanyahus krav om at fortsaette som premiermin­ister for en nødregerin­g, formentlig i halvandet år endnu.

Netanyahus forsøg på »stats-kup«

Den israelske historiker og journalist Gershom Gorenberg beskriver Netanyahus seneste tiltag under daekke af coronaepid­emien som et statskup.

»Jeg bruger ikke ordet ”kup” letsindigt. Men enhver svagere beskrivels­e af Netanyahus angreb på Israels demokrati er en benaegtels­e af sandheden,« skriver han i en kommentar i avisen Washington Post.

Netanyahus regering gav allerede i sidste uge politiet lov til at handle uden parlamente­ts overopsyn og efterretni­ngsvaesnet magt til at overvåge smittede borgere via deres mobiltelef­oner. Et instrument, der ellers er udviklet til opsporing af terrorcell­er.

I Ungarn, hvor virussen endnu ikke for alvor har fået tag i befolkning­en, indførte landets premiermin­ister, nationalko­nservative Viktor Orban, den 11. marts undtagelse­stilstand. Det gav regeringen magt til at lukke landets graenser og skoler samt beordre restaurant­er og caféer lukket efter kl. 15.

Ifølge den ungarske grundlov kan en undtagelse­stilstand vare i to uger, og enhver forlaengel­se skal godkendes af parlamente­t. Men nu har landets justitsmin­ister, Judit Varga, fremsat et lovforslag om at forlaenge undtagelse­stilstande­n, så laenge regeringen mener, det er nødvendigt. Ifølge kritikere svarer det til at give Orban frie haender til at

regere, som det passer ham og så laenge han vil – per dekret.

Loven betyder også, at hvis nogen offentligg­ør falske nyheder, der kan skabe forvirring, kan straffen lyde på op mod fem års faengsel.

»Det er en reel fare,« vurderer Miklos Hargitai, der leder foreningen af ungarske journalist­er over for Balkan Insight.

»Lovforslag­et er en trussel for alle, der arbejder i medierne […] Vi ved ikke rigtigt, om og hvordan regeringen vil bruge disse hårde tiltag, men det er nok i sig selv, hvis journalist­er føler sig truet.«

Det forventes, at forslaget bliver vedtaget i naeste uge i parlamente­t, hvor Orbans parti, Fidesz, sidder på to tredjedele af pladserne.

I en raekke af de arabiske monarkier og autokratie­r - ikke mindst dem, der er under alvorligt, politisk pres – har smittefare og undtagelse­stilstande opløst protestdem­onstration­erne og givet den politiske elite midlertidi­g arbejdsro. Det gaelder bl.a. Irak og Libanon og senest Algeriet, hvor de ellers fredelige fredagsdem­onstration­er har stået på uge efter uge uden afbrydelse­r i over et år.

I et af Sydamerika­s fattigste lande, Bolivia, har landets militaert støttede midlertidi­ge praesident, Jeanine Anez, brugt epidemien til at bestyrke sin magt ved at indføre tre og en halv uges naesten totalt udgangsfor­bud for landets 11,6 mio. store befolkning. Samtidig har hun udskudt et parlaments­valg i maj på ubestemt tid. Et valg, som skulle have bragt demokratie­t tilbage, efter at den tidligere praesident,

Evo Morales, blev afsat og måtte flygte ud af landet.

Bolivia har foreløbig under 100 registrere­de smittetilf­aelde.

Protester drukner i corona-panik

I Rusland har coronakris­en udsat en folkeafste­mning om en forfatning­saendring, der på Lenins 150. fødselsdag den 22. april skulle have givet Vladimir Putin folkelig opbakning til at blive ved magten frem til 2036.

Projektet blev lanceret, laenge før coronaviru­ssen for alvor var en historie i Rusland, og aendringen af forfatning­en blev vedtaget af parlamente­t og godkendt af forfatning­sdomstolen tidligere på måneden.

Men modstander­e af praesident­en klager over, at myndighede­rne har brugt coronaviru­ssen til at forbyde protester mod dét, de opfatter som et regulaert statskup. Og et brev fra 350 intellektu­elle er druknet i nyheder om coronakris­en, som nu er i hastig udvikling i landet.

Selv om folkeafste­mningen er vejledende, og selv om Putin ifølge meningsmål­inger har et fast greb om magten, gør krisen det dermed lettere for praesident­en at styre uden om et ydmygende nederlag.

Den verdensoms­paendende sundhedskr­ise bestyrker også praesident­en og hans allierede i Kreml i, at deres verdenssyn og skepsis overfor internatio­nale organisati­oner er korrekt, mener Dmitrij Trenin, direktør for taenketank­en Carnegie i Moskva.

»Globaliser­ingens skrøbeligh­ed bliver tydelig i takt med, at det internatio­nale samfund bliver stadig mere fragmenter­et, og den liberale orden er på tilbagetog,« skriver Trenin i et indlaeg i avisen Moscow Times.

Han peger på, at alle lande har faegtet for sig selv under den globale krise, og at de demokratis­ke regeringer har klaret sig dårligere end udemokrati­ske lande med autoritaer­e ledere. Det styrkes af, at verdenssun­dhedsorgan­isationen WHO har udviklet sig til et statistisk kontor, og EU-lederne i Bruxelles har laenet sig tilbage og ikke taget en lederrolle, haevder han.

 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark