Tysk universitet accepterer kinesisk lov til gengaeld for en generøs kontrakt
Senatet i Berlin går nu ind i sagen om Berlins frie universitets aftale med den kinesiske regering. Kontrakten indeholder en raekke omstridte punkter.
Kan man tale og forske frit, når professorens løn ikke er betalt af universitetet, men af Kina?
Spørgsmålet rejser sig på Institut for østasiatiske studier på universitetet Freie Universität Berlin, der ligger i den sydvestlige del af hovedstaden.
Det er kommet frem, at universitetet har taget imod et tilbud fra den kinesiske regering på 3,75 mio. kr. til fem års aflønning af en professor – plus små 40.000 kr. årligt til bøger til de studerende.
Universitetet har allerede kapret en af Tysklands mest anerkendte eksperter i Kina og kinesisk sprog Andreas Guder. Han skal undervise i kinesisk didaktik såvel som kinesisk sprog og litteratur.
Men der er ikke tale om nogen gave fra Beijing. Universitetet har underskrevet en kontrakt med organisationen Hanban, som hører under det kinesiske undervisningsministerium. Herfra har man kraevet, at grundlaget for kontrakten skal vaere kinesisk lovgivning, beretter den tyske avis Tagesspiegel.
Efter at flere tidligere ansatte og studerende i et åbent brev til politikere på alle niveauer har kritiseret kontrakten indgående, har sagen hurtigt fundet en plads i den tyske debat. Jens Brandenburg, der er medlem af forbundsdagen for det liberale parti FDP, mener, at det på studiet »naermest bliver umuligt« at tale om emner som Tibet og grove overtraedelser af menneskerettighederne, fordi det vil blive opfattet som en kritik af Kina.
Siden har også senatet i Berlin, der regerer delstaten Berlin, meldt sig på banen og kraevet, at universitetet genforhandler kontrakten.
Ret til at ”traekke stikket"
Der er flere punkter i kontrakten, som har sat gang i alarmklokkerne rundtomkring. F.eks. er universitetet gået med til, at hvis der opstår stridigheder, skal de afgøres af en kinesisk voldgiftsdomstol.
Dernaest siger kontrakten, at der hvert år skal optages 20 studerende, men kun fra Tyskland eller EU. Det er diskrimination over for studerende fra resten af verden og kunne vaere ulovligt, beretter den tyske avis Die Welt.
En anden, staerkt kritiseret del af kontrakten, er, at den inkluderer årlige evalueringer, som kan vaere afgørende for professoratet. Skulle evalueringen ikke vaere tilfredsstillende, har kineserne ret til at traekke stikket og bryde kontrakten.
Universitetet har også forpligtet sig til at holde styret i Beijing informeret, før der traeffes vigtige beslutninger om professoratet. Eller, som det hedder i kontrakten, for at »opnå et smidigt samarbejde« vil Freie Universität og Hanban »kommunikere tilstraekkeligt«.
Skulle universitetet komme til at støde kinesisk lovgivning, kan Beijing forlange »korrigerende indgreb«. Hvis der ikke leves op til kravene
Det er i orden med den slags samarbejde, men hvis der følger indskraenkelser med, går det selvfølgelig ikke. HENRIK PODEWILS, STUDERENDE VED UNIVERSITETET FREIE UNIVERSITÄT