Et valgsystem med mange huller
Det er ikke dokumentariske nybrud, der praeger en ny HBOdokumentar, men de fremlagte perspektiver er ekstremt interessante – og skraemmende.
Efter det amerikanske praesidentvalg i 2016, hvor Donald Trump til de flestes store overraskelse kunne kåres som vinder, har der vaeret meget fokus på det amerikanske valgsystem. Og ikke bare den del, der handler om den komplekse fordeling af stemmer staterne imellem, men også – og i saerlig grad – den del, som har vist sig aldeles modtagelig for udefrakommende påvirkning. Det er efterhånden en alment kendt påstand, at russerne havde mere end en finger med i spillet, da Hillary Clinton blev kørt ud på et uventet sidespor, men fifleriet med borgernes stemmer synes at stikke dybere end som så.
Det sandsynliggør den nye HBO-producerede dokumentar ”Kill Chain: The Cyber War on America’s Elections”, som er instrueret af Sarah Teale, Simon Ardizzone og Russell Michaels. I den følger vi den finske hacker og datasikkerhedsekspert Harri Hursti, der allerede tilbage i 2006 beviste, hvor let det var at hacke de computere, der bruges på valgstederne i flere amerikanske stater.
Perspektiverne er skraemmende. For hvis vi ikke laengere kan vaere sikre på, at vores demokratiske stemme bliver sat, som det var vores ønske, hvad kan man så egentlig kalde vores styreform? Og mulighederne for svindel viser Hursti, der minder om en Michael Moore fra computerverdenen, er naermest uendelige. Selv de gammeldags maskiner, der tilsyneladende er naermest analoge, indeholder alligevel mulighed for opkobling til internettet og er dermed potentielt påvirkelige udefra.
Hursti er en af den slags mennesker, der naesten lige så godt kunne have vaeret en fiktiv karakter, og han synes med sin lakoniske fremtoning at vaere ubevidst om sine egne evner. Han er en foraering for en dokumentarfilm af denne slags. Han flankeres af en masse eksperter, der agerer talking heads og underbygger Hurstis pointer.
”Kill Chain: The Cyber
War on America’s Elections” skal nok skabe røre i USA her op mod efterårets praesidentvalg, hvor det er vanskeligt at forestille sig, at der ikke vil vaere voldsomt fokus på valgsvindel. Filmen bruger lidt for meget dramatisk underlaegningsmusik, og det føles som en forspildt chance, at der ikke rettes mere opmaerksomhed mod valget i 2016. I begyndelsen og slutningen af dokumentaren introduceres en anonymiseret hacker, der med indisk accent fortaeller, hvor nemt han ville kunne bryde ind i systemet til det kommende praesidentvalg. Det klaeder ikke filmen at bruge den slags sensationelle virkemidler, og det er også helt unødvendigt, når nu Hursti selv er kommet frem til praecis samme konklusion.
Jeg skal love for, at jeg blev glad for de gammeldags papirstrimler, vi stadig mødes med ved stemmeurnerne i Danmark.
DOKUMENTAR
USA, 2020 Instruktion: Sarah Teale, Simon Ardizzone og Russell Michaels Kan streames på HBO Nordic 1 time og 31 minutter