Måtte det surrealistiske, politiske scenarie på Christiansborg fortsaette i samme stil

Kaere alle 179 folkevalgte på Christiansborg: Det er dybt imponerende, ekstremt betryggende og decideret gåsehudsskabende at se jer arbejde så effektivt sammen i denne situation, hvor covid-19 truer vores samfund og vores befolkning.

Historiske tiltag for både at inddaemme smittespredningen og redde så mange udsatte som muligt bliver vedtaget og ivaerksat på rekordtid. Det samme bliver en historisk åbning af statskassen for at redde virksomheder, lønmodtagere og små selvstaendige, som bliver sendt til taelling af nedlukningen.

Samtlige partier bakker ikke blot op om statsministerens håndtering af krisen, de roser hende også offentligt og i høje toner for hendes måde at gøre det på. Og det meste af befolkningen taber både naese og mund over det surrealistiske, politiske scenarie, der udspiller sig for øjnene af dem.

Det skaber en hidtil uset tryghed i befolkningen, og det skaber grobund for en hurtig og effektiv reparation af den sammenhaengskraft, I igennem så mange år har efterlyst og kun haft vage og symbolpolitiske bud på at genskabe.

Ja, I begår helt sikkert fejl. Både lige nu og lige om lidt. Og måske er jeres tiltag alt for voldsomme. Det ved vi først, når vi ser nutiden gennem historiens nådigt bagkloge lys, og vi skal selvfølgelig nok holde jer ansvarlige for de fejl, I begår. Men heller ikke hårdere end man dømmer nogen, der står i en situation, de aldrig nogensinde havde drømt om, at de skulle befinde sig i.

Men jeg har en stor bøn til jer alle: Vil I ikke godt, når alt det her er overstået, fortsaette i nogenlunde samme stil? Selvfølgelig skal I have lov at vaere uenige og lade alle jeres forskellige, politiske regnbuefarver skinne igennem. Men kunne I ikke finde ud af at bøje jer lidt mere mod hinanden og lave lidt flere brede aftaler hen over midten?

Coronakrisen er ikke den eneste, vi som samfund – som jordklode – står overfor. Klimaet har det måske en smule bedre lige nu, hvor der er sat en brat stopper for CO2-udledningen, men klimakrisen er parat til at vende tilbage med fornyet styrke, når vi igen får lov til at trykke hinanden i hånden.

Den stigende ulighed, både globalt og i de enkelte lande, gør ikke situationen bedre og kalder på et gennemgribende eftersyn af vores globale, økonomiske systemer.

Det kunne (måske) vaere coronakrisen vaerd, hvis den betyder, at I fremadrettet ikke behøver at stå med ryggen akut mod muren og en riffel plantet i panden for at kunne samarbejde hurtigt og effektivt om at løse de problemstillinger, vi som land og menneskehed står overfor.

Så vaer gerne uenige, og markér jeres standpunkter. Men vil I ikke alle sammen vaere rare at drosle ned for alt det fnidder, der får os som befolkning til at tvivle på effektiviteten af vores demokrati og tilliden til vores folkevalgte? Og ikke mindst tilliden til, at vores kryds hvert fjerde år overhovedet gør en forskel.

Drop det der med at spaende ben og obstruere, når et andet parti faktisk har et godt forslag. Drop det der med at afspore vigtige forhandlinger alene med det formål at stille et andet parti i et dårligt lys i befolkningens øjne.

Drop også det der med at skrige op og forsøge at gøre jer selv til et langt større offer, end I i virkeligheden er, når I selv enten allerede har – eller ville have – gjort det samme.

Kort sagt: Fortsaet, med moderation, meget gerne i samme stil.

Selvfølgelig skal I have lov at vaere uenige og lade alle jeres forskellige, politiske regnbuefarver skinne igennem. Men kunne I ikke finde ud af at bøje jer lidt mere mod hinanden og lave lidt flere brede aftaler hen over midten?