Kedelige Coloplast vil vaere mere

Meget få selskaber har vist mere stabile regnskabsresultater end Coloplast. Det smitter af på aktien, som nogle investorer naermest ser som en obligation. Men en forestående strategiaendring kan rokke båden og skabe større udsving i både salgsvaekst og dr

I de nervepirrende måneder, vi går igennem, er det naturligt at laenges efter fred, sikkerhed og stabilitet. Og på aktiemarkedet finder man ikke det i højere grad end hos medikovirksomheden Coloplast. Så den skal det handle om her i ugens aktieklumme.

Mange sundhedsrelaterede virksomheder har sit ophav i, at stifteren har set et konkret problem i sine omgivelser og fået en lys ide til, hvordan det kunne løses. Sådan er det også med Coloplast.

I 1954 så sygeplejerske Elise Sørensen, at hendes stomi-opererede søster var urolig for at gå udenfor, fordi hun frygtede, at hendes stomipose skulle gå i stykker. Elise Sørensen fik den ide, at man kunne lave en stomipose, der kunne klaebes direkte på kroppen, hvilket er mere sikkert. AEgteparret Aage og Johanne

Louis-Hansen stiftede tre år senere Coloplast og satte produktionen i system.

Det blev en succes, og hen ad vejen blev forretningen suppleret med produkter, hvor man kunne genbruge sine kompetencer. Det er f.eks. produkter til patienter med inkonsistens samt bandager, plastre og lignende.

I 1983 blev selskabet introduceret på Københavns Fondsbørs, men de første år gjorde det ikke meget vaesen af sig.

Stifternes fond sad solidt på magten i selskabet, og det var i praksis heller ikke mange aktier, der blev handlet. Det gjorde aktien uinteressant for mange investorer, selv om de kunne se, at regnskabstallene var fine.

Men med den stadige vaekst var det kun et spørgsmål om tid, før vaerdien af aktierne i reel omsaetning blev så stor, at det fangede de store, institutionelle investorers interesse.

Gennembruddet kom, efter at Lars Rasmussen blev adm. direktør i 2008. Han og hans finansdirektør Lene Skole gav sig til at effektivisere forretningen og spare omkostninger vaek. Det skabte en stort løft på bundlinjen, og markedsvaerdien røg i vejret.

En obligation

10 år senere trådte Lars Rasmussen tilbage og blev i stedet bestyrelsesformand. Men stigningen i aktiekursen er fortsat, og aktien handles i dag på tårnhøje nøgletal, f.eks. en p/e-vaerdi (pris i forhold til indtjeningen seneste år) på i skrivende stund 51.

Tilbage i januar skrev analytiker Morten Larsen i Økonomisk Ugebrev, at mange naesten ser Coloplast-aktien som en obligation. Så stabil har den vaeret i henseende til vaekst i omsaetningen (på ca. 7-8 pct. om året), driftsmarginal og udbyttebetaling.

Måske er der endda investorer, der under coronakrisen har søgt ly i Coloplastaktien. I hvert er den en af de få, der kun har oplevet begraenset kursfald, endda selvom selskabet den 18. marts nedjusterede forventningerne til organisk vaekst og indtjening i år, fordi operative indgreb i urinvejene – hvortil Coloplast leverer udstyr – bliver udskudt for at give plads til patienter med convid-19.

Som de fleste andre selskaber kan Coloplast som følge af coronakrisen blive ramt af nedbrud og meromkostninger i leverandørkaede og distribution. Da smitten toppede i Kina, var det f.eks. et problem, at Coloplasts saelgere ikke fik lov at besøge hospitaler.

Ny strategi

Men for de fleste af Coloplasts produkter vil efterspørgslen vaere stort set uaendret, og man kan snart nå tilbage til en organisk vaekst på de saedvanlige 7-8 pct. om året (nedjusteringen for i år var til 4-6 pct.) og en lige så saedvanlig driftsmarginal omkring de 30 pct.

kommer til at bestå i, må vi vente og se. Men da Coloplast i november sidste år aflagde årsregnskab, var det klart om, hvilke udfordringer ledelsen ser på det lidt laengere sigt.

På sociale medier

En af disse udfordringer er, at der er en tendens i branchen til at saelge billigere produkter og gå på kompromis med kvaliteten. Det vil Coloplast gå op imod og tvaertimod udvikle bedre produkter, hvis gavnlige effekter skal dokumenteres i kliniske test. Bedre behandling kan få patienterne også betyde faerre omkostninger i sidste ende.

Det lyder besnaerende, men Coloplast anfører selv, at tilgangen også indebaerer en risiko, f.eks. hvis de kliniske tests kommer ud med negative resultater.

En anden stor ting handler om, at patienter i dag søger viden og dialog på sociale medier. Større eget initiativ fra patienternes side kan også vaere nødvendigt, efterhånden som stadigt flere aeldre vil belaste sundhedssektoren. Så Coloplast skal vaere til stede og naervaerende på sociale medier.

Det bliver spaendende at se, hvordan Coloplast klarer disse udfordringer. Men optimisme er velbegrundet, for som Morten Larsen anfører, kommer selskabet med en god historik – det har i en efterhånden lang årraekke taget markedsandele fra sine konkurrenter.