Aktiemarkedet er i vildrede
Årsagen til de historiske aktiekursfald, vi har set den seneste måned, kan tilskrives corona, men også, at omfanget i begyndelsen blev undervurderet og anset for et isoleret kinesisk faenomen.
Over den seneste måned har aktiemarkedet bevaeget sig i et omfang, vi kun har set ganske få gange før. Både i forhold til hastigheden og faldenes dybde, men også i forhold til udsvingene på daglig basis. Udsvingene i aktiemarkedet og andre aktivklasser har på mange måder vaeret ekstreme og daekker naturligvis over den økonomiske usikkerhed, der i øjeblikket hersker i store dele af verden.
Aktiemarkederne toppede i slutningen af februar, da investorer gik fra at se covid-19 som en isoleret kinesisk udfordring til en global problemstilling. Kina sidder i meget stort omfang på den globale produktion og forsyningskaede – enten direkte eller indirekte.
Så det, at produktionsområder som bl.a. Wuhan blev lukket ned, betød, at man ikke laengere kunne møde efterspørgslen af varer uden for Kina i samme omfang som tidligere.
I takt med at Europa og USA nu også gennemlever covid-19-konsekvenserne, udfordres efterspørgslen i disse regioner. Nedlukninger, rejseforbud og generel isolation har naturligt meget store konsekvenser for de selskaber, som servicerer efterspørgslen blandt de mange europaeiske og amerikanske forbrugere.
Scenarieskiftet og specielt forløbet uden for Kina har vaeret og er fortsat årsagen til de historiske bevaegelser på bl.a. aktiemarkedet, netop fordi bekaempelsen af covid-19 har haft en enorm effekt på både udbud og efterspørgsel i alle de berørte lande.
Den seneste måneds voldsomme opbremsning i udbud og efterspørgsel efter varer og tjenesteydelser vil på den korte til mellemlange bane have en voldsom effekt på den økonomiske aktivitet og sende mange lande i recession.
Den tvungne nedlukning af mange virksomheder har betydet, at disse er udfordret af, at lønninger, husleje og andre omkostninger fortsat skal betales – mens efterspørgslen og indtjeningen er vaek eller kraftigt reduceret.
Udfordringen med likviditet, som i sidste ende kan resultere i konkurs, praeger et stort antal små og mellemstore virksomheder og udsatte industrigrupper.
Det er i vaesentlig grad også denne afledte likviditetskrise og forhøjede konkursrisiko, som aktie- og kreditmarkedet har reageret på. Aktier og kreditobligationer falder for det første, fordi virksomhedernes indtjening bremser kraftigt op med den bratte vaekstnedgang, og for det andet, fordi likviditetsdraenet som sagt øger konkursrisikoen betragteligt for mange virksomheder. Laeg dertil investorernes massive flugt mod sikre aktiver, periodevis tvungen reduktion af risiko i mange institutionelle fonde og ikke mindst algoritmehandel m.m.
Centralbanker har vaeret blandt de første til at komme de finansielle markeder til undsaetning i forsøg på at genoprette markedsordenen og ikke mindst afbøde de afledte konsekvenser af bl.a. likviditetsjagten blandt virksomheder og investorer.
Dette er bl.a. sket gennem kraftige rentesaenkninger, opkøbsprogrammer og likviditetstiltag for med det samme at lempe rammerne i det pengepolitiske miljø.
Regeringsledere og politikere har efterfølgende vaeret på banen med finanspolitiske stimuli for at afbøde de negative konsekvenser, som nedlukningen af mange samfund allerede nu har betydet.
Hvor centralbanker har fokuseret på opretholdelsen af de basale økonomiske dynamikker, har politikkerne forsøgt at imødegå virksomhedernes og arbejdstagernes likviditetsudfordringer i kølvandet på covid-19.
Det er dog afgørende at holde sig for øje, at hverken centralbankernes eller politikernes hjaelpepakker kan kurere corona, men de vil have en betydelig effekt på opretholdelsen af det finansielle system og ikke mindst afbøde den kraftige vaekstopbremsning, der allerede nu er i gang.
Historisk har det taget uger og måneder for aktiemarkedet at finde bunden, og i disse perioder er det på ingen måde unormalt at se meget kraftige aktiekursstigninger.
Desvaerre er der ingen klokke, der ringer, når aktiemarkedet rammer bunden, så man som investor ved, at man skal købe ind, men aktiemarkedet er i øjeblikket i gang med at etablere bunden. Historisk har det taget uger og måneder for aktiemarkedet at finde bunden, og i disse perioder er det på ingen måde unormalt at se meget kraftige aktiekursstigninger, som vi så i sidste uge.
Højdepunktet af aktiepanik er med meget høj sandsynlighed nu bag os. Foran venter markedets forventninger til de økonomiske konsekvenser. Netop i denne forventningsproces er den amerikanske håndtering af covid-19 og de allerede igangsatte hjaelpepakker afgørende.
Ydmyg og gradvis rebalancering af porteføljen med aktiefokus rettet mod solide kvalitetsselskaber og forretningsmodeller, som i øjeblikket i mange tilfaelde handler på attraktive vaerdiansaettelsesniveauer, vil belønne den langsigtede investor, når covid-19 igen slipper sit tag, og de enorme hjaelpepakker begynder at traede i karakter.