Hoteller jubler over rentefri skattegaeld
Restauranter og hoteller er blandt de firmaer, der kan få gebyr- og rentefrihed på betaling af a-skat og am-bidrag i marts og april.
Der er decideret jubel hos brancheforeningen for hoteller og restauranter, Horesta, efter at Skattestyrelsen har indrømmet erhvervslivet rente- og gebyrfrihed på askat og am-bidrag for marts 2020.
Regeringen har tidligere lavet en hjaelpepakke med udskudte betalingsfrister for moms, a-skat, b-skat og ambidrag, men rent teknisk kunne der kun laves en løsning fra april og fremefter. Dermed skulle virksomhederne fortsat betale moms i marts samt a-skat og ambidrag, som store virksomheder skal betale den 31. marts. Små og mellemstore skal betale den 14. april.
Saerligt hårdt ramte
Horestas medlemmer er saerligt hårdt ramt under coronakrisen, og derfor har brancheforeningen arbejdet på at få regeringen til at lave en alternativ løsning for, hvordan man kunne undgå at betale moms og a-skat for marts. Betalingsfristen for momsen blev overskredet i den forgangne uge, men nu er det altså lykkedes at få en løsning, så virksomhederne kan undlade at betale a-skat tirsdag uden at frygte renter og rykkergebyrer.
»Jeg er utroligt glad for, at der er blevet lyttet. Jeg har stået hårdt på dette, fordi det ikke kan vaere rigtigt, at det skal vaere teknik, som umuliggør en løsning, og vi står med virksomheder, som ikke har nogen penge i kassen,« siger adm. direktør i Horesta Katia Østergaard.
I praksis betyder indrømmelsen fra skatteministeren, at virksomheder kan lade vaere med at betale a-skat og am-bidrag og efterfølgende søge Skattestyrelsen om fritagelse for renter og gebyrer.
Skattestyrelsen vurderer, at i hvert fald de virksomheder, der som udgangspunkt skal holde lukket, f.eks. restauranter, frisører, indkøbscentre, biografer, kropsplejeklinikker m.fl., må anses for at falde ind under bestemmelsens ordlyd om »pludseligt opståede haendelser, som virksomheden ikke har haft indflydelse på og ikke har kunnet forudse«.