Graesrødderne skal sparke byggebranchen op i gear teknologisk
Realdania vil med et nyt innovationsprogram fange og udvikle de gode idéer i underskoven af små, innovative virksomheder for at saette skub i nyskabelsen i byggeriet og styrke det danske eksportpotentiale.
Sidste år satte en raekke aktører i byggebranchen fokus på teknologisk innovation inden for byggeri og byudvikling med acceleratorprogrammet Urbantech, hvor opstartsvirksomheder blev parret med større danske virksomheder.
Bag programmet stod bl.a. konsulentfirmaet Cowi, VKR Holding, som bl.a. ejer Velux, og forsyningsselskabet Ewii. Det blev støttet af Realdania og Industriens Fond.
Nu følger Realdania op med et nyt program: Tech Match.
Mens Urbantech rettede sig mod store danske virksomheder inden for byggebranchen og deres partnerskaber med internationale opstartsvirksomheder, er formålet med Tech Match at gribe fat helt nede om rødderne på den underskov af små virksomheder, der går og pusler med en god idé, men som mangler det økonomiske fundament til for alvor at komme i gang.
»Tech Match skal gøre det nemt for små danske virksomheder at gå fra idé til handling. En af de forhindringer, de ofte møder, er, at det både kan vaere noget af en udfordring at finde frem til de fondsmidler, det er muligt at søge, men rent faktisk også at komme i gang med og gennemføre en ansøgningsproces. Her traeder vi ind som fødselshjaelper og spørger: Hvad er jeres idé? Lad os høre om den, og så klarer vi alt det praktiske senere,« siger programchef Peter Landau fra nonprofitnetvaerket Bloxhub i København.
Sammen med Fundingbox, der formidler fondsmidler på EU-plan, faciliterer Bloxhub programmet på vegne af Realdania. Ansøgningsfristen udløber den 14. april, og da Jyllands-Posten talte med Peter Landau få uger før deadline, havde ca. 25 virksomheder meldt sig på banen.
Øget innovationskraft
Bloxhub er et faellesskab for virksomheder, der arbejder med byggeri samt byudvikling, og herfra vil man bistå med juridisk assistance samt fungere som mentor og hjaelpe i forbindelse med ansøgning om økonomisk støtte. Den kommer fra Realdania, og herfra siger projektchef Simon Kofod-Svendsen til Jyllands-Posten:
»Vores primaere motivation for at søsaette et projekt som Tech Match er, at vi gerne vil vaere med til at øge innovationskraften i byggebranchen, og til det har vi i første omgang afsat 15 mio. kr.«
Tanken er, at der frem mod 2022 skal afvikles tre til fire runder, der hver varer fra seks-ni måneder.
»De virksomheder, der udvaelges til at gå videre i forløbet, vil hver få op til 750.000 kr. at arbejde med, men vi har ikke lagt os fast på, hvor mange vindere der vil vaere. Det kan sagtens svinge fra runde til runde,« siger Simon Kofod-Svendsen, der tilføjer, at en af ambitionerne med programmet er at skabe et teknologisk eksportpotentiale.
Netop i den sammenhaeng spiller Fundingbox en vaesentlig rolle. Fundingbox er en organisation, der er repraesenteret i det meste af Europa, herunder også i Danmark.
På tvaers af brancher
Den arbejder med at afvikle innovationsprogrammer på tvaers af Europa for EU-Kommissionen inden for områder som kunstig intelligens, robotteknologi, rumteknologi eller produktionsindustri. Idéen er således, at de danske virksomheder, der udvaelges, skal matches med en europaeisk virksomhed.
»Når de danske virksomheder er identificeret, leverer vi et tilsvarende antal europaeiske virksomheder, som har teknologisk spidskompetence inden for et givent område. Det interessante er, at der kan skabes en teknologisk synergieffekt på tvaers af brancher,« siger acceleration manager Martin Holm Mortensen fra Fundingbox i Danmark og uddyber:
»Der er f.eks. en virksomhed, der har udviklet en løsning baseret på kunstig intelligens, som kan forudsige arbejdsulykker. Den anvendes allerede i den tyske bilindustri, og jeg kan meget vel forestille mig, at den kan finde anvendelse i andre brancher, f.eks. inden for byggebranchen.«
Det er netop en af ambitionerne med Tech Match-programmet, at man ved at støtte de små innovative virksomheder kan skabe sådanne teknologiske synergieffekter, hvor løsninger, der er opfundet til én branche, kan overføres til en anden branche.
Når ansøgningsfristen udløber den 14. april, vil der blive udvalgt fire-fem danske virksomheder, som hver kan modtage op til 750.000 kr. fra Realdania. Det tilsvarende antal udenlandske virksomheder skyder dele af deres EU-midler fra Fundingbox ind i de parløbsprojekter, de kommer til at indgå i.
Stort udbytte
Når forløbet er slut, og virksomhederne skal stå på egne ben, er det op til dem selv, om de ønsker at fortsaette samarbejdet, eller om man går hver til sit.
Men under alle omstaendigheder forestiller programmets bagmaend sig, at begge parter har fået et udbytte, der går på tvaers af brancher. På den måde kan en plus en