Nedlukning kan gøre distancearbejde populaert
Medarbejderne har oplevet fordelene, og chefernes bange anelser er gjort til skamme, lyder det fra ledelsesekspert.
Når hverdagen en dag melder sig igen efter coronanedlukningen, og de tusindvis af danskere, som i disse uger arbejder hjemmefra, skal møde ind på arbejde igen, kan distancearbejde have fået et gevaldigt skub fremad. Det vurderer ledelsesekspert og professor emeritus på CBS Henrik Holt Larsen.
»Folk har oplevet fordelene ved det, og lederne har mistet sommerfuglene i maven ved, at lade deres medarbejdere arbejde hjemmefra,« siger han.
Ikke sådan forstået, at medarbejdere i stor stil helt flytter vaek fra kontorerne og hjem i privaten, men i den forstand, at flere formentlig vil gå over til at tage en ugentlig hjemmearbejdsdag eller to, vurderer Henrik Holt Larsen.
Han understreger, at der både vil vaere arbejdsopgaver, som kraever fordybelse og taler for hjemmearbejdsdage, og andre opgaver og jobfunktioner i det hele taget, som kraever, at man er fysisk til stede på sin arbejdsplads. Ligesom det for mange af rent private grunde kan vaere praktisk med en hjemmearbejdsdag.
Men helt overordnet er en udvikling i retning af mere distancearbejde ifølge Henrik Holt Larsen oplagt for en vidensøkonomi som den danske og en skandinavisk ledelsesstil baseret på tillid. Han understreger, at distancearbejde allerede er mere udbredt i Danmark end i mange andre lande, og at der også er virksomheder, som aktivt skubber på og f.eks. indretter domiciler, der tilskynder til distancearbejde.
»Og nu har vi så med nedlukningen helt klart fået et pludseligt skub yderligere,« siger han.
En øjenåbner
Også teamchef og ledelsesrådgiver hos Lederne Michael Uhrenholt vurderer, at coronanedlukningen vil føre mere distancearbejde med sig, når hverdagen melder sig.
»Coronanedlukningen vil vaere en øjenåbner for de ledere, der hidtil har haft et konservativt syn på at lade medarbejderne have hjemmearbejdsdage, og jeg tror også, at vi vil se flere virtuelle møder fremover. Folk har oplevet, at det fungerer, og at det i nogle sammenhaenge kan vaere mere effektivt end at holde et fysisk møde,« siger han.
Lederne har gennemført en stor medlemsundersøgelse, der viser, at hele 83 pct. af lederne mener, at deres medarbejdere klarer situationen med hjemmearbejde som følge af coronanedlukningen godt eller meget godt.
Samtidig svarer 90 pct. af lederne, at de har »fuld tillid« til, at deres medarbejdere gør en god indsats, selv om de lige nu arbejder hjemmefra.
Michael Uhrenholt forudser dog heller ikke, at medarbejdere i stort tal helt vil skifte den fysiske arbejdsplads ud med en pc derhjemme. Men en eller flere ugentlige hjemmearbejdsdage vil der ifølge Michael Uhrenholt komme flere af på den anden side af nedlukningen.
Han understreger dog, at der også er et socialt aspekt ved at gå på arbejde og komme vaek hjemmefra. Ligesom fysiske møder også kan noget, som de virtuelle ikke kan, når det kommer til idéudvikling og kreativitet.
Savner kollegerne
Hos HK-Kommunal blev store dele af medlemsskaren sendt hjem for at arbejde i disse uger, da statsminister Mette Frederiksen den 11. marts sendte alle offentligt ansatte i ikke-kritiske funktioner hjem for at arbejde og opfordrede private arbejdsgivere med mulighed for det til at følge trop.
»Vi oplever, at medlemmerne klør på med alt, hvad de har, og gør det så godt som muligt hjemme fra spisebordet. Der er en faglig stolthed i at løse denne samfundsopgave i faellesskab. Vi modtager ikke kritik eller klager, men selvfølgelig savner man sine kolleger,« siger Lene Roed, formand for HK-Kommunal.
Hun forventer ikke stor efterspørgsel fra medlemmerne efter at få lov at arbejde hjemmefra, når nedlukningen er ovre, men til gengaeld forudser hun, at virtuelle møder nu er kommet for at blive.
»Vi mennesker er jo flokdyr, der bedst kan lide at vaere sammen med andre, men vi har taget et spring ind i den digitale verden nu, og der vil vaere møder, som man akkurat lige så godt kan tage virtuelt fremover og f.eks. spare transporttid,« siger Lene Roed.