Eksperter: Smitten bør spredes blandt børn og unge først
Vi bliver nødt til at gå efter flokimmunitet, og det er smartest, hvis coronasmitten først udbredes blandt de yngste, mener eksperter.
Selv om det kan vaere kontroversielt, er der ingen vej uden om at gå efter flokimmunitet i Danmark. Og det smarteste sted at begynde åbningen af Danmark er i det lys hos børn og unge. De slipper nemlig mildest fra sygdommen, hvis de smittes.
Sådan lyder det fra eksperter, før statsminister Mette Frederiksen fremlaegger sin plan for en gradvis genåbning af Danmark.
»Hvis jeg skulle vaelge, ville jeg begynde med børnene og de unge, eksempelvis 9.klasserne og 3. g’erne, som står foran deres eksamener, fordi det er dem, der bliver mindst syge. Der vil vaere nogle af dem, der eksempelvis har underliggende sygdomme, som de ikke er klar over, men overordnet set har de den mindste risiko ved infektionen,« siger professor i infektionsimmunologi Jan Pravsgaard Christensen, Københavns Universitet, og tilføjer, at alle ikke skal tilbage samtidigt.
»Det ville vaere en halv million børn og unge, og det er for stor en risiko at tage. Det skal vaere under kontrollerede former. Mange af eleverne vil formodentlig blive smittet uden at maerke noget og dermed vaere skjulte smittebaerere. Derfor er det vigtigt, at de stadig lader vaere med at besøge mormor og morfar,« forklarer han.
Daginstitutionerne først
Tidligere direktør i Sundhedsstyrelsen Else Smith anbefaler også at begynde åbningen af Danmark i bunden af aldersskalaen:
»Jeg ville ønske, at man havde testet mere, så man havde et mere oplyst grundlag at traeffe beslutningen ud fra. Men baseret på det, vi ved, så ser de helt små børn ud til at vaere dem, der kan klare det bedst. Så det ville vaere klogt at begynde i daginstitutionerne og de små klasser i skolerne. Det er også de mindste børn, der binder en masse arbejdskraft, fordi foraeldrene i øjeblikket skal passe dem,« siger hun.
Else Smith laegger vaegt på, at en genåbning skal ske kontrolleret, og hun foreslår som havde fået bugt med at bruge noget af testkapaci- det som Hongkong og Singapore, teten på at tage stikprøver af begynder at slås med befolkningen. Altså tilfaeldige coronavirus igen. De havde personer og ikke kun folk, egentlig fået testet sig ud af der har henvendt sig med det, men der var ikke opbygget symptomer. nogen immunitet i deres
»Det kan give et indtryk af, befolkning, og derfor bliver hvor udbredt virussen er, og de ramt igen.« hvor mange der er blevet immune,« Skulle teststrategien virke, siger hun og tilføjer, skulle alle lande gøre det at Danmark er godt rustet til grundigt og samtidigt, og det at åbne mere op, da det er et anser han ikke for realistisk. velordnet samfund, hvor »Derfor er vi nødt til at borgerne generelt følger stole på, at vi kan få flokimmunitet. myndighedsanbefalinger. Det skal selvfølgelig Samtidig er der ”luft” i kurverne, ske på en måde, så man så sygehusene godt ikke overbelaster sundhedssystemet,« kan klare flere covid-19-patienter mener Randrup. uden at overbelastes.
Flokimmunitet har skabt debat. For i en situation, hvor der ikke er nogen vaccine, kraever det, at folk smittes af coronavirus og dermed opnår immunitet. Nogle af dem vil få milde symptomer, men nogle vil også blive alvorligt syge, og nogle vil formodentligt ende med at dø.
Så det er en barsk løsning, men den eneste realistiske, mener blandt andre professor og virolog Allan Randrup Thomsen, Københavns Universitet. Han tror godt, at Danmark kunne kvaele coronavirussen via omfattende test og isoleringer.
»Men på laengere sigt hjaelper det os bare ikke så meget, for i det øjeblik, der kommer en tilrejsende udefra, kan vi få det igen,« siger han og fortsaetter:
»Vi ser jo også, at lande,
Mennesker dør desvaerre
Fhv. direktør Else Smith ser heller ikke nogen alternativer til en kontrolleret åbning og derved opnåelse af flokimmunitet. Smitten skal så sprede sig i god ro og orden gennem befolkningen og helst dirigeres, så den primaert rammer de staerkeste. Hun forstår godt, at folk kan have svaert ved at acceptere, at nogle kommer til at dø som følge af covid-19.
»Der er mennesker, der dør. Men der er desvaerre mennesker, der dør af alt muligt. I vinteren 2017-18 døde der over 2.000 af influenza, og der var ikke en journalist eller politiker, der løftede et øjenbryn. Ikke dermed sagt, at influenza og coronavirus er det samme, men livet er desvaerre sådan indrettet, at vi skal dø af det. Jeg opfatter det ikke som morbidt eller kynisk, og sundhedsvaesnet vil selvfølgelig gøre alt, hvad det kan, for at forsøge at redde dem, der bliver alvorligt syge af corona. Men vi er nødt til at indrette os på, at denne nye virus nu er så udbredt i Danmark og globalt, at den ikke forsvinder.«
Også professor Jan Pravsgaard Christensen støtter flokimmunitet.
»Der er ingen andre muligheder, for alternativet ville vaere en totalt nedlukning hele tiden. Nu bliver prøvelsen, at man lukker samfundet så meget op, at man holder gang i infektionen. Men der skal ikke lukkes så meget op, at sundhedsvaesnet kollapser,« siger han.
Det vides ikke, hvor laenge immuniteten holder ved covid-19. Andre typer af corona, som typisk giver forkølelse, giver nogle års immunitet efter smitte.
»Der er fire coronastammer, og covid-19 bliver den femte. Man kommer til at blive smittet en gang imellem igennem livet. Men hvis der er flokimmunitet, undgår vi, at det sker ved store udbrud, som man ikke kan kontrollere,« siger han.