»Eksperterne har ikke haft meget at sige. Ja, man kan vel naermest sige, at de er blevet kørt over«

Statsminister Mette Frederiksen har kaldt den sundhedsfaglige rådgivning »afgørende« i kampen mod coronaepidemien, men da hastelove skulle vedtages, fik regeringens egne eksperter kun få timer til at vurdere behovet for de tiltag, som er blevet kaldt de m

Tirsdag i den forgangne uge blev hasteloven strammet en ekstra gang, da alle partier i Folketinget bl.a. gav regeringen mulighed for at forbyde forsamlinger, der er større end to personer.

Også i denne omgang blev Sundhedsstyrelsen bedt om at komme med bemaerkninger. Det skete i en mail, som ministeriet sendte den 25. marts kl. 10.23. Deadline for svar var 2,5 timer senere.

Igen-igen påpegede styrelsen, at det ikke var muligt at levere »en dybdegående sundhedsfaglig vurdering« med så kort frist. Sundhedsstyrelsen anførte dog så meget, at »der ikke ud fra sundhedsfaglig dokumentation kan fastsaettes en øvre graense for et bestemt antal deltagere i en forsamling«. Styrelsen foreslog i stedet, at »man anlaegger en mere kvalitativ tilgang, hvor myndighederne konkret vejleder om, hvordan forsamlinger, arrangementer mv. kan gennemføres forsvarligt ud fra sundhedsfaglige råd«.

Bekymrende og angribeligt

Både højre og venstre side af Folketinget kritiserer, at regeringen ikke tager Sundhedsstyrelsen ordentligt med på råd.

»Det er dybt bekymrende, at vi kan se sort på hvidt, at der bliver truffet så mange vidtgående beslutninger, uden at vores øverste sundhedsmyndigheder får mulighed for at byde ordentligt ind med deres viden og anbefalinger. Det er svaert at få indblik i, hvornår noget er sundhedsfagligt funderet, og hvornår noget er ren politik. Regeringen har mudret det sammen hele vejen igennem,« siger Sophie Løhde, politisk ordfører for Venstre.

Hvis det var så vigtigt for jer at få en ordentlig høring af dem, hvorfor sagde I så ikke til regeringen: »Giv os lige en dag ekstra?«

»Der var et enormt stort pres på, ift. at beslutningerne ikke kunne udsaettes, fordi det var vigtigt, at der kunne ske en hurtig ikrafttraeden. Vi er nødt til at stole på, at når regeringen siger, at det haster, ja, så haster det.«

Enhedslistens sundhedsordfører, Peder Hvelplund, kalder det »klart angribeligt«, at sundhedsmyndighederne har fået så kort tid til at komme med deres anbefalinger.

»Sådan et lovforslag er jo ikke noget, som regeringen kommer i tanke om to timer før, at de fremsaetter det. Der har vaeret mulighed for at inddrage sundhedsmyndighederne tidligere, og det er afgørende,« siger han.

Sundhedsstyrelsen har ingen kommentarer til sagen og har heller ikke ønsket at svare på, om den tidligere har vaeret inddraget i processen omkring hastelovene, og i så fald hvordan.

Eksperterne er kørt over

Samspillet mellem regeringen og Sundhedsstyrelsen har vaeret meget i fokus i løbet af coronakrisen. Jyllands-Posten har bl.a. kunnet beskrive, hvordan myndigheder og topministre allerede i epidemiens tidlige fase var uenige om, hvor hårdt der skulle saettes ind mod coronavirussen, hvilket kom til udtryk under et møde i regeringens sikkerhedsudvalg i slutningen af februar.

Jørgen Grønnegård Christensen er professor emeritus i offentlig forvaltning ved Aarhus Universitet og har forsket i embedsvaerkets samspil med det politiske niveau. Når han kigger på de nye oplysninger i sagen, er han ikke i tvivl.

»Det dokumenterer, at forløbet omkring tilblivelsen af lovgivningen under coronakrisen har vaeret ekstremt politisk styret. Formelt set af sundhedsministeren og hans topfolk i ministeriet. Men bag ham har der stået en statsminister og hendes inderkreds, der reelt set har taget beslutningerne. Det kan man mene om, hvad man vil. Men én ting er sikkert. Eksperterne har ikke haft meget at sige. Ja, man kan vel naermest sige, at de er blevet kørt over,« siger han.

Jørgen Grønnegård Christensen understreger, at der ikke er nogen bindende regler om, hvor hurtigt en hastelov må gennemføres. Ifølge Folketingets forretningsorden skal der normalt gå 30 dage fra fremsaettelse til vedtagelse. Men den regel kan man dispensere fra.

Jørgen Grønnegård Christensen haefter sig ved, at statsminister Mette Frederiksen i sine offentlige udtalelser i begyndelsen af coronakrisen i marts betonede, at mange af regeringens drastiske tiltag var blevet taget bl.a. på baggrund af rådgivning fra de danske sundhedsmyndigheder. Men det mener Jørgen Grønnegaard Christensen, at de ny oplysninger saetter et stort spørgsmålstegn ved.

»Selvfølgelig har f.eks. Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut vaeret inde over beslutningerne. Men jeg synes nu nok, at det ikke er meget, at de har haft mulighed for at praege dem. Det kan man jo se med de korte tidsfrister, der har vaeret,« siger han.

Statsminister Mette Frederiksen har udtalt på et pressemøde, at »den sundhedsfaglige rådgivning er afgørende«, men understreget, at »hvis vi skal vente på at få fuldstaendig evidens for at håndtere corona, så er det min klare overbevisning, at vi kommer for sent. Jeg vil hellere have, at vi går et skridt for meget end det modsatte«.

Det har ikke vaeret muligt at få et interview med sundhedsminister Magnus Heunicke. I en skriftlig kommentar udtaler han, at de politiske beslutninger traeffes »under et ekstremt tidspres i forhold til normale høringsfrister m.m. for netop at holde os foran epidemien og undgå at ende i situationer, som vi får rapporter ind om fra stadig flere europaeiske lande«.

»Det ansvar påtager regeringen sig, og det har vi fået Folketingets opbakning til. Som sundhedsminister er det mit ansvar at sikre, at vi har det nødvendige lovgrundlag på plads for at kunne handle hurtigt og traeffe de afgørende beslutninger i denne helt ekstraordinaere situation.«

Heunicke tilføjer, at »det er regeringens vurdering, at netop hastighed har vaeret afgørende, og at »Statens Serum Instituts vurdering er, at man konkret vil kunne måle effekten af, at vi har handlet hurtigt i Danmark«.

»Vi har fået en mere flad kurve i antal indlagte med covid-19, og jeg vil til enhver tid som sundhedsminister også fremover vaere klar på at handle hurtigt, hvis der er brug for det.«

Det dokumenterer, at forløbet omkring tilblivelsen af lovgivningen under coronakrisen har vaeret ekstremt politisk styret. JØRGEN GRØNNEGÅRD CHRISTENSEN, PROFESSOR EMERITUS

Ministeriet beder om rådgivning fra Sundhedsstyrelsen lørdag den 14. marts kl. 20.46 Deadline: Søndag den 15. marts kl. 12 –

Bekendtgørelse, der udmønter sig i den første hastelov

Svar leveret: Den 15. marts kl. 19.15: Sundhedsstyrelsen bemaerker, at

senere altså ca. 15 timer

Ministeriet sender udkast til Sundhedsstyrelsen den 25. marts kl. 10.23

Deadline: Den 25. marts kl. 13 –

Den anden hastelov, der bl.a. strammer reglerne, så det kan forbydes at samles mere end to personer

Svar leveret: Den 25. marts kl. 19.11: Sundhedsstyrelsen noterer igen, at den korte frist umuliggør

altså ca. 2,5 timer senere