Når enden er halvsløj
Det begyndte så godt og blev afrundet så lunket i DR’s store søndagsserie ”Når støvet har lagt sig”, der nu er bragt til ende.
Første afsnit af ”Når støvet har lagt sig” var noget naer perfekt som anslag til en serie om terrorens nådesløse påvirkningen af et land og et folk. Men undervejs er det, som om serieskabere Ida Marie Rydén og Dorte W. Høeg har mistet blikket for, hvad det er for en historie, de har villet fortaelle, og de staerke pointer er blevet udvandet, i takt med at fokus er blevet splintret til generaliserbare atomer.
Det stod allerede klart i sidste uge, at det 10. og afsluttende afsnit ikke ville kunne måle sig med seriens indledning, så det føles på en måde barmhjertigt, at serien sluttes nu. Mere valsen rundt i utrovaerdige reaktionsmønstre og usandsynlige scenarier havde vaeret for meget.
Hårdest er det gået ud over Elisabeth og Morten (Karen-Lise Mynster og Jacob Lohmann i noget, der i seriens første halvdel lignede drømmeroller), og heller ikke i afslutningen genfinder de formen fra begyndelsen.
Morten får ikke uventet en åbenbaring, der gør hans nihilistiske adfaerd i midterafsnittene til at stikke endnu mere ud, da datteren får nok af familiens kaos og stikker af. Elisabeth bliver rystet i sin nyvundne mistillid til fremmede, da PET fortaeller, at de dømte alligevel ikke havde Hirtsholm-lejren som hovedmål. I virkeligheden ville de slå til mod Forsvaret, men da det mislykkedes, blev det restaurant Svin i stedet. Helt tilfaeldigt.
I det hele taget har seriens flirt med sommerfugleeffekten vaeret traettende. En sommerfugl basker med vingerne på den anden side af jordkloden, og en dansk restaurant bliver terrormål. En sommerfugl basker med vingerne, og en gravid kvinde bliver svigtet af sin nyskilte elsker. En sommerfugl basker, og en kørestolsramt mand mister sin datter og bliver gift med en hjemløs. Og så videre.
Men kaosteoriens vilkårlighedsprincipper virker konstrueret, og det skyldes flere ting. For eksempel var det genialt at lade de første fem afsnit taelle ned til det grufulde angreb i femte episode. Deres forankring i tid gjorde tidsperspektivet til en staerk spaendingsfaktor. Men det smuldrede, i takt med at handlingen også smuldrede midtvejs.
Og så er der personernes reaktionsmønstre, som jeg har anholdt flere gange i løbet af de forgangne uger. Det er klart, at man forandres efter en traumatiserende haendelse, men i den grad, som det er sket for seriens figurer, har vaeret himmelråbende utrovaerdigt.
”Når støvet har lagt sig” afrundes, som man kunne forvente. Med tvivl, angst og håb om forsoning. Tilbage står et billede af en ambitiøs serie, der på frustrerende vis knaekkede på midten. En samlet dom over serien må derfor lande på fire stjerner som et venligt kompromis mellem begyndelsens fem og afslutningens tre stjerner. AErgerligt, at det skal vaere så svaert at få afsluttet noget, der kommer så fornemt fra start.
DRAMA NÅR STØVET HAR LAGT SIG, AFSNIT 10 DANMARK, 2020 Skrevet af Ida Marie Rydén og Dorte W. Høeg Konceptuerende instruktør: Milad Alami DR