Plast kan ikke undvaeres: Lad coronakrisen blive en øjenåbner for plastens kritikere

Plastforurening og kampen mod plast er blevet et af de mest påtraengende miljøproblemer. Samtidig er plast blevet symbol på klimaproblematikken: Plast fremstilles af olie og skaber CO2, når det forbraendes. Ngo’er opfordrer til, at plastforbruget reduceres markant, og ildsjaele forsøger at leve plastfrit.

Ja, på sociale medier ser man sågar forslag om, at plast helt skal forbydes. Medierne beretter naesten kun negative historier om plast, og mange synes at have den opfattelse, at verden ville vaere et bedre sted at vaere, hvis plast aldrig var blevet opfundet.

Plastens positive bidrag beskrives naesten aldrig. Sker det, er det oftest i relation til økonomi og arbejdspladser. Et vendepunkt kunne måske blive coronakrisen. Den har nemlig potentialet til at blive en øjenåbner for de mange, der ikke er klar over, hvor positiv og i mange tilfaelde livsvigtig betydning plasten har.

At plast er uvurderligt, ses tydeligst i forbindelse med sygdomsbehandling. Uden plast ville sundhedsvaesenet vaere markant forringet. Ja, det ville vaere naermest utaenkeligt, at et hospital kunne blive plastfrit og samtidig behandle patienter på samme høje niveau som i dag.

Vigtigheden af plast åbenbarer sig i disse uger, hvor sundhedspersonalet kaemper mod corona. Det gaelder lige fra visirer og andre vaernemidler over respiratorer til engangsudstyr som slanger og iltmasker, hvoraf størstedelen er lavet i det kontroversielle pvc.

Myndigheder verden rundt taler i øjeblikket om, hvilke funktioner og virksomheder der skal holdes åbne, hvis coronakrisen spidser til. Hospitaler er selvsagt på disse lister, men også de virksomheder, der leverer udstyr og medicin til hospitalerne, er med. Og her er plastvirksomhederne nogle af de vigtigste.

Adgangen til netop plastbaserede vaernemidler og medicinske engangsartikler er et illustrativt eksempel på, hvordan vores højt specialiserede industrisamfund er bygget op omkring virksomheder, der alle er afhaengige af hinanden. Før en sygeplejerske kan saette en iltmaske på ansigtet af en patient, ligger en lang kaede af specialiserede arbejdsopgaver på forskellige virksomheder, der alle har lige stor betydning.

Først skal den kemiske virksomhed lave plastråvaren, som bliver forarbejdet af forskellige fremstillingsvirksomheder, der hver isaer laver maske og slange. Disse virksomheder, der ofte er mindre underleverandører, er afhaengige af passende støbeforme og ekstrudere for at kunne lave maske og slange.

Disse vaerktøjer fremstilles på mindre eller mellemstore vaerktøjsfabrikker, som også er essentielle for, at udstyret kan blive fremstillet. Naeste led er producenten af det medicinske udstyr, der samler delene og emballerer og steriliserer maske og slange. Til sidst skal udstyret transporteres til en distributør, hvorfra det fragtes videre ud til hospitalerne.

Hvad der gør forsyningerne af plastbaserede produkter til sygehusvaesenet ekstra kompliceret, er, at mange virksomheder ikke udelukkende laver komponenter til sygehusvaesenet. En typisk underleverandør laver således ofte forskellige plastkomponenter, der benyttes inden for vidt forskellige sektorer.

Forestillede man sig, at det kun var medicoprodukter, der måtte laves, ville der vaere risiko for, at en lang kaede af virksomheder ville gå konkurs. Dette ville få fatale konsekvenser.

Hvis regeringens plaststrategi munder ud i forslag, der vil medføre en markant reduktion af plastforbruget, håber vi, at ovennaevnte tages med i betragtningen. Plastindustrien er et kaempe netvaerk af virksomheder, der på kryds og tvaers er dybt afhaengige af hinanden. Leverancer til sundhedssystemet er betinget af dette netvaerk.

Hermed ikke sagt, at miljøudfordringerne med plast ikke skal løses. Men det skal ikke ske ved markant reduktion eller forbud mod plast.

Plastindustrien er et kaempe netvaerk af virksomheder,