Lyspunkt i coronatiden: Hvis vi redder naturen, kan naturen redde os

Der er enormt potentiale ved at genoprette eller beskytte naturen, både for klimaet og os selv. Med grønne vaerktøjer som traeer, østers og tørv kan vi bygge en baeredygtig fremtid.

Man tager en stikling og planter den i mudderet, så det daekker en tredjedel af dens laengde. Så tager man to skridt gennem det lave vand og gør det samme igen. Og så igen og igen og igen. 80 millioner gange senere har man en frodig og grøn mangroveskov, der beskytter hundredvis af landsbyer i Casamancedeltaet i det sydlige Senegal mod Atlanterhavets bølger.

På omtrent den modsatte side af kloden går indonesiske landsbyboere patruljer gennem ødelagt tørveskov. De kigger både efter røg fra skovrydning og de draeningskanaler, der ormer sig på kryds og tvaers gennem området. Kanalerne draener, udtørrer og ødelaegger den sumpede tørveskov, så jorden i stedet kan blive til landbrug og plantager for bønder og virksomheder.

Men nu er Indonesien begyndt at genetablere skoven, der er vigtig for både lokalbefolkning, økosystem og klima. Derfor saetter landsbyboere nye stiklinger ud, slukker brande og spaerrer draeningskanalerne, så vandet ikke løber vaek.

Nogle tusinde kilometer nord for Indonesien daekker traeer i massevis bakker og bjergområder i Kina. De er blevet genplantet efter århundreders faeldning og rovdrift, men da det er svaert fremkommelige områder, er meget af det sket med hjaelp fra fly, der taeppebomber bjergsiderne med frø. På den måde har Kina genplantet millioner af hektar skov.

Denne type klimaindsatser kalder man for naturbaserede løsninger eller bare naturløsninger. Det er projekter, der beskytter, bevarer eller genopretter økosystemer, der håndterer samfundsproblemer. Mange af dem hjaelper klimaet:

Mangroveskov er tre-fire gange så effektiv til at optage CO2 som regnskov. Kina har etableret enorme skove og har nu naesten halvanden gang så meget skovdaekke som i 1990. Når Indonesien genopretter kaempe områder tørveskov, holder det store maengder karbon fanget i jorden.

Tørveområder daekker blot 3. pct. af verdens landoverflade, men de lagrer dobbelt så meget kulstof som alle verdens skove – tilsammen. Det er samme slags potentiale, der kan udnyttes herhjemme, når danske bønder taler om at stoppe med at dyrke såkaldt lavtliggende landbrugsjord for at lagre kulstof.

Samtidig hjaelper naturløsningerne ikke kun klimaet. Mangroveskove er effektive bølgebrydere, der beskytter kysterne, og de filtrerer salt fra havet, så landbrugsjord ikke bliver ødelagt. Tørveskovene i Indonesien er vigtige økosystemer og blandt andet hjem for truede orangutanger, og Kinas store skove modvirker erosion og ørkendannelse.

Der findes hundredvis af forskellige naturløsninger på samfundsproblemer som trusler mod sundhed, fødevaresikkerhed og biodiversitet – eller de kan vaerne mod effekterne fra klimaforandringerne.

I dansk byplanlaegning bliver grønne løsninger mere og mere brugt til at beskytte os mod fremtidens vejr, varme og vand, efter at grå løsninger i beton og stål ikke har beskyttet os ordentligt mod oversvømmelser.

Tage med beplantning kan holde på regn, eller vand bliver ledt vaek fra veje og boliger ud til parker, søer og åer, og traeer og planter i byer saenker gennemsnitstemperaturen, når det er varmt.

I New York er tusindvis af frivillige i gang med at genskabe livet i byens enorme havn ved hjaelp af millioner af østers, efter at forurening ødelagde økosystemet fuldstaendigt. Østers filtrerer nemlig vandet for naeringsstoffer, så newyorkerne samler østersskaller ind fra restauranter, som nye østers saetter sig fast på, inden de bliver sat ud i havnen, hvor de renser vandet. I et mindre projekt i samme stil saetter en gruppe danske amatørfiskere muslinger ud for at redde Vejle Fjord fra iltsvind.

Tørveområder daekker blot 3. pct. af verdens landoverflade, men de lagrer dobbelt så meget kulstof som alle verdens skove – tilsammen.

Potentialet for naturløsninger i klimakampen er enormt. Flere og flere lande, organisationer, virksomheder og byer får øjnene op for grønne løsninger. Med Kina og

New Zealand i front har 32 lande, EU-Kommissionen, Verdensbanken og flere virksomheder og ngo’er samlet sig i en koalition, der både vil fremme naturløsninger i klimapolitik og forpligter sig til plante milliarder af traeer.

Koalitionen peger på forskning, der viser, at naturløsninger kan stå for helt op mod en tredjedel af de omkostningseffektive klimaløsninger inden 2030, der skal til for at stabilisere den globale opvarmning til under 2 grader.

Naturen og menneskeskabte naturløsninger har et kaempe potentiale for at vaere med til at redde klimaet – hvis vi redder naturen først.