Vores umaettelige lyst til kød risikerer at fremme flere epidemier

Den store globale hunger efter kød og animalske produkter stresser de vilde dyr. Derfor skal vi begraense forbruget, ikke kun for klimaets skyld, men også for at begraense risikoen for fremvaeksten af fatale epidemier.

I et interview med JP (22/3) påpeger den amerikanske stjerneforfatter Jonathan Safran Foer, at der er en sammenhaeng mellem epidemier og klimakrisen, og at vi er nødt til at tage et opgør med den måde, vi behandler dyrene i kødproduktionen på.

Det er vitterligt en diskussion, som følger naturligt af den aktuelle krise. For selv om vi ikke kan undgå epidemier helt, så kan vi forebygge, hvor ofte de vil finde sted i fremtiden. Og det er en diskussion, som kraever et helhedsperspektiv, der ikke kun handler om epidemier – den handler også om miljø, klima, dyreetik, folkesundhed og samfundsøkonomi.

Genetisk er covid-19 taet på en virus, som forskere har fundet i flagermus, og forskernes aktuelle vurdering er ifølge en artikel i det videnskabelige tidsskrift Nature, at dette virus enten har bevaeget sig via et pattedyr, muligvis skaeldyr, eller eventuelt direkte til mennesker. Det er måske sket på et kødmarked eller i Kinas omfattende industrialiserede produktion af vilde dyrearter. Nogle bruger derfor det argument, at det kun er den asiatiske kødproduktion, som er problemet, og at virussens opståen derfor ikke vedrører os. Men så enkelt er det ikke.

CNN har talt med en professor i vilde dyrs sygdomme, Andrew Cunningham fra Zoologisk Selskab i London, og han påpeger, at flagermus har en højere kropstemperatur end andre pattedyr, som gør, at de virusser, de har i deres kroppe, forbliver inaktive under normale forhold.

Men menneskers adfaerd stresser flagermusene. Professoren forklarer, at man kan sammenligne virus i flagermus med mennesker, som har den virus i kroppen, som giver forkølelsessår. Et forkølelsessår går typisk i udbrud, når mennesker er stressede. Det samme gaelder de virusser, som flagermus har i kroppen. Flagermusene stresses dels af forholdene på de kødmarkeder, hvor de saelges levende. Men de stresses også af menneskers jagt på dem og ødelaeggelsen af den natur, hvor flagermus og andre vilde dyr lever, forklarer professoren.

Den ledende forsker inden for biodiversitet ved University College London, Kate Jones, forklarede også til CNN, at risikoen for, at flere virusser bevaeger sig fra vilde dyr til mennesker, øges, fordi vi ved at omdanne skov til landbrug ødelaegger de vilde dyrs levesteder og kommer taettere på dem. Og chefen for FN’s miljøprogram, Inger Andersen, siger tilsvarende, at coronakrisen er et budskab fra naturen om, at menneskets pres på naturen og de vilde dyr er uholdbart.

Den globale efterspørgsel på kød og andre animalske fødevarer er ifølge WWF den primaere årsag til presset på vilde dyrs levesteder. Alene foderproduktionen optager ifølge FAO over en tredjedel af klodens landbrugsareal og er den primaere årsag til, at skov omdannes til landbrugsjord. Dette er en global problemstilling – skabt af det samlede globale kødforbrug, hvor Danmark er blandt de lande, som producerer og spiser mest kød per indbygger.

Derudover har forskere i årevis advaret os om, at selve kødproduktionen er en yngleplads for nye virusser og vil blive en kilde til pandemier i fremtiden.

FN’s fødevare- og landbrugsorganisation (FAO) udgav i 2007 en rapport, ”Industrial Livestock Production and Global Health Risks”, om de globale sundhedsrisici ved den animalske produktion. Jeg laeste allerede dengang rapporten og har siden da løbende gjort opmaerksom på problemet i den offentlige debat.

Rapporten påpegede, at tre ud af fire nye virusser, som påvirker mennesker, stammer fra dyr eller animalske fødevarer. Og rapporten advarede om, at vi i fremtiden ville se epidemier og pandemier med nye sygdomme, som opstår og muterer i produktionen af kød. I årene siden da har verden stiftet bekendtskab med blandt andet svineinfluenza og fugleinfluenza, og forskerne siger, at det kun er et spørgsmål om tid, før nye pandemier opstår.

Årsagen er enkel: I takt med at kødforbruget stiger, bliver produktionen af kød mere intensiv. Når man samler tusindvis af landbrugsdyr som grise og kyllinger på meget lidt plads, bliver det alletiders yngleplads for virusser. De kan sprede sig hurtigt, og de får samtidig optimale betingelser for at mutere og senere bevaege sig fra landbrugsdyr til mennesker.

Dertil kommer antibiotika-resistente bakterier, ligeledes fra kødproduktionen, f.eks. MRSA. Disse bakterier har allerede kostet menneskeliv i Danmark.

Det er vanskeligt at se argumentet for, at vi bruger antibiotika til at producere kød, når vi har brug for antibiotika til at redde menneskeliv.

En fremtraedende professor i infektionssygdomme ved Uppsala Universitet, Björn Olsen, siger til den svenske avis Aftonbladet (20/3), med udgangspunkt i ovenstående argumenter, at hvis alle levede vegetarisk, ville pandemier vaere yderst sjaeldne. Hans danske kollega, Hans Jørn Kolmos, der er professor i klinisk mikrobiologi på Syddansk Universitet, siger tilsvarende til Mandag Morgen (20/3), at man vil kunne nedsaette risikoen for, at epidemier opstår, ved at droppe kødet.

Som om ovenstående ikke var nok, viser statistikker fra Italien, at 99 pct. af dem, som er døde af coronavirus, havde en sygdom i forvejen. Halvdelen havde mindst tre sygdomme, og der naevnes specifikt isaer forhøjet blodtryk, diabetes og hjertekarsygdomme. Dette er som bekendt livsstilsrelaterede sygdomme. Og et højt indtag af animalske fødevarer er en af de centrale faktorer forbundet med en øget risiko for disse sygdomme.

Omvendt ved vi, at grønnere kost med kun lidt eller intet kød ifølge både Fødevarestyrelsen og en raekke andre landes sundhedsmyndigheder reducerer risikoen for forhøjet blodtryk, hjertekarsygdomme, type 2-diabetes og nogle typer af kraeft.

Der er meget, vi ikke ved endnu om den aktuelle virus, covid-19. Men vi ved generelt, (1) at kødproduktionen presser naturen, hvilket stresser de vilde dyr og øger interaktionen mellem vilde dyr og mennesker, så risikoen for overførsel af sygdomme stiger, (2) at kødproduktionen er alletiders yngleplads for virusser, og (3) at et højt indtag af animalske fødevarer øger risikoen for en raekke livsstilssygdomme og et svaekket immunsystem, hvorimod en mere plantebaseret kost saenker risikoen for disse sygdomme.

Laeg dertil klimaspørgsmålet. Mange er bekymrede for, om der er råd til at nå klimamålet om 70 procents CO2-reduktion inden 2030, når coronakrisen er overstået, og regningen for pandemien skal betales.

Også her spiller animalske fødevarer en central rolle. For som bekendt har animalske fødevarer en langt højere klimabelastning end plantebaserede fødevarer.

Hvis man accepterer, at kødproduktionen og kødforbruget er nødt til at blive reduceret til en brøkdel af det nuvaerende, kan vi sagtens nå 2030-målet, også efter coronakrisen.

Dertil kommer de sundhedsøkonomiske fordele ved at spise grønnere. Ifølge de norske sundhedsmyndigheder er vaerdien af at følge de officielle kostråds anbefalinger om mere grønt og mindre kød alene i Norge cirka 12 mia. norske kroner om året.

Ifølge Oxford University vil den samlede sundhedsøkonomiske vaerdi af at skifte til en plantebaseret kost globalt set vaere op mod 7.500 mia. kroner om året.

Dertil kommer de miljøøkonomiske effekter.

Det amerikanske nyhedsmedie Bloomberg fortaeller da også i et erhvervsnyhedsbrev, at en raekke investeringsfonde ser den aktuelle krise som endnu et argument for at flytte investeringer vaek fra animalske fødevarer og over i alternative proteinkilder.

Vi står i en krise, som er dybt alvorlig både sundhedsmaessigt og samfundsøkonomisk.

Men det er også en krise, som rummer kimen til at skabe en bedre verden. En verden med faerre epidemier og livsstilssygdomme. En verden, hvor vi udøver mindre skade på dyrene, miljøet og klimaet.

Det kraever blot, at vi taenker helhedsorienteret og langsigtet – og prioriterer en fremtid, hvor vores fødevaresystem saetter de plantebaserede fødevarer i centrum.