Når museerne må åbne igen, er Aros klar med en uhyggeligt aktuel udstilling
Når folk igen må gå på Aros, vil de blive mødt af en udstilling, der konfronterer samfundet og dets fortaellinger.
Aktualiteten er naermest uhyggelig, når Aros på et endnu ukendt tidspunkt igen kan slå dørene op og invitere indenfor til sin nye udstilling, som egentlig skulle vaere åbnet den 4. april.
”Mythologies – The Beginning and End of Civilizations” handler om de store fortaellinger om samfundet, før og nu, i krise- og brydningstider og under omvaeltninger.
»Der er en vis ironi i sammenfaldet,« siger Erlend Høyersten, direktør for Aros.
»Vi begyndte at udtaenke tematikken om mytologier, som handler om, hvordan samfundet konstituerer sig gennem fortaellinger, for naesten tre år siden. Vi ønsker at vise, hvilke mekanismer der er genkendelige, og hvordan magten fungerer og styrer igennem sine fortaellinger. Det ser vi sat på spidsen lige nu med coronakrisen: Hvad er det for fortaellinger, der dominerer lige nu? Hvordan samler man sig, når frygten banker på?«
Frygten for det ukendte
Fokus er på de mødepunker, hvor en dominerende mytologi udfordres af en ny, forklarer han.
»Idéen om en velfaerdsstat er også en del af udstillingen. Når flere og flere saetter spørgsmålstegn ved velfaerdsstatens mulige eksistens, er det også den gaeldende mytologi, vores faelles tro, som vi ellers bakker op om, vi begynder at tvivle på. Når folk i en tid som denne bliver bange for deres egen tros fremtid, bliver de kritiske over for mange ting, der kan udfordre stabiliteten, f.eks. indvandring og statens forvaltning,« siger han.
»Nu siger politikerne, at vi får et helt andet samfund bagefter. Det er interessant retorisk, for man ved meget lidt om corona og om, hvor laenge krisen vil vare. Det er også fascinerende, hvordan man kan få folk til at gå i takt, og hvordan man ser en type social moralisering af mennesker, som ikke gør det. Frygten for det ukendte er et fantastisk vaerktøj for politikerne. Der begynder fortaellingerne, og det er uhyre interessant.«
Nogle vaerker mangler
Museet har arbejdet med at saette udstillingen op, mens museet har vaeret lukket, men der mangler stadig naesten en tredjedel af vaerkerne, som er hentet ind fra såvel danske som udenlandske museer.
»Første halvdel, som handler om samtidskunst, er stort set faerdig, men vi mangler at installere den aeldre kunst,« siger museumsinspektør Jakob Sevel, der er en af kuratorerne på udstillingen, der straekker sig over tre etager.
»Problemet er, at vi stadig mangler nogle vaerker, som vi har lånt i bl.a. England, Spanien, Frankrig og Liechtenstein, hvor institutionerne er lukket ned pga. coronakrisen ligesom her. Der er også nogle af de statslige institutioner i Danmark, der heller ikke har kunnet aflevere deres vaerker. Vi må lappe hullerne undervejs, når der bliver åbnet rundtomkring.«
Det har man ikke kunnet gøre noget ved, siger han.
»Problemet er, at udstillingen varer i seks måneder, og mange af de vaerker, vi har lånt, er hovedvaerker på museerne. Bare at låne dem i seks måneder er svaert – derfor sender de dem typisk i sidste øjeblik,« forklarer han.
»Desuden vil man have dem op på vaeggen så hurtigt som muligt, for usikkerheden om, hvor et vaerk skal haenge, skal vaere så kort som muligt.«
Rubens i Aarhus
At det er hovedvaerker, betyder f.eks., at man kommer til at kunne se et Rubens-vaerk og hovedvaerker fra den italienske barok i Aarhus.
»Vi giver publikum mulighed for at se noget kunst, som man ellers skal til Madrid eller Amsterdam for at se. Jeg håber, at aarhusianerne saetter pris på det – det er virkelig en anderledes kunstoplevelse,« siger Jakob Sevel.
»Vi kommer til at åbne med et helt fantastisk romantisk maleri af syndfloden. Det er fra starten af 1800-tallet, og netop dengang var man enormt interesseret i undergangsmotiver pga. Napoleonskrigene og de store samfundsforandringer, de bragte med sig.«
Han traekker tråde mellem tidligere tiders mytologier og nutiden.
»Den graeske og den kristne mytologi saetter mennesket i centrum for verdensopfattelsen. Mennesket er set på som noget naermest uovervindeligt. Lige pludselig bliver vi konfronteret med vores egen dødelighed, og den bliver konstant liveopdateret for øjnene af os. I disse dage taler vi mere om sygdom og død end normalt – det er interessant, hvordan det kan påvirke vores syn på det liv, vi lever. Det giver en forestilling af os selv som skrøbelige individer. Det er netop i sådanne tider, at mytologier har vaeret med til at binde os sammen, så vi står faelles mod den faretruende verden derude,« siger han.
Oplaeg til refleksion
Han håber, at det er noget af det, som folk vil reflektere over, når de ser udstillingen.
»De må gerne taenke over, hvad mytologier er. Medmindre man tror på dem som en religion, er mytologier jo ikke noget, der er født foroven. Folk efterspørger nye fortaellinger, som passer til deres livsforhold,« siger han.
»Når man står midt i en mytologisk fortaelling, er det svaert at forestille sig den som mytologisk – da er den bare virkeligheden. Det er fremtiden, der definerer det mytologiske. Det eneste, man kan vaere sikker på, er, at der kommer nye fortaellinger, og at de fleste af dem er båret frem af revolutioner, hvor det gamle bryder sammen, og noget nyt kommer frem. Så kan man selv begynde at perspektivere til EU og globale samarbejdsorganisationer.«