Jyllands-Posten

Bestseller har tabt 2,5 mia. kr. i coronakris­ens første måned

Anders Holch Povlsen og ledelsen i Bestseller er i alarmbered­skab for at håndtere coronakris­en. Han selv og banker er klar med et ekstra kapitalber­edskab på 7,5 mia. kr. Modechefen krydser fingre for, at det er nok.

- JESPER OLESEN jesper.olesen@finans.dk

Marts har kostet den danske modekoncer­n Bestseller 2,5 mia. kr. Det er mere, end selskabet tjente efter skat i regnskabså­ret 2018/19.

Ejeren bag, Anders Holch Povlsen, har derfor sammen med sine banker og fra egne aktiver måttet skaffe op mod 7,5 mia. kr. i nyt kapitalber­edskab. Det skal bringe Bestseller gennem foråret og sommeren.

Coronakris­en har ramt hårdt i den europaeisk­e tøjindustr­i, da et brat stop i salget har gjort, at både små og store selskaber i branchen hurtigt løber tør for likviditet. Danske Bestseller er sammen med svenske H&M samt spanske Inditex blandt de førende i Europa.

Krisen koster dyrt hos familieeje­de Bestseller, der i fjor omsatte for 26 mia. kr. med salg i 55 lande. Anders Holch Povlsen, som også er selskabets direktør, fortaeller, at der både fra hans egne aktiver og hos banker er arbejdet hårdt de seneste uger på at skaffe kapital til at bringe Bestseller gennem krisen.

Usikkerhed­en det vaerste

»Usikkerhed­en om, hvornår coronakris­en letter, er det vaerste. Vi er havnet på et uberørt stykke land og kan ikke se, hvordan landskabet former sig foran os. Vi har beredskab til at klare foråret og sommeren samt komme igennem med efteråret. Men hvis krisen raekker ind i efteråret og holder samfundet i knae, bliver det rigtig svaert,« siger Anders Holch Povlsen.

Bestseller har de seneste uger afskediget 750 danske ansatte og sendt 2.400 andre medarbejde­re midlertidi­gt hjem.

Langt de fleste af selskabets egne 2.500 butikker er lukket under coronakris­en, mens stort set hele salget til de 15.000 engroskund­er er også gået i stå. Trods kundernes oprindelig­e ordrer på millioner af stykker tøj ligger disse nu hos Bestseller.

Brandudsal­g af tøj

»Vi har heldigvis drevet en sund forretning i mange år og har dermed en vis styrke. Vi har fået lavet et kapitalber­edskab, som er lig med de seneste fem års indtjening efter skat til at stå imod. Men vi har allerede tabt et års indtjening indtil nu. Og april bliver også rigtig dyr. Men det vaerste bliver nok at åbne igen. Det er meget dyrt ikke at have omsaetning, men det er naesten endnu vaerre at have en periode liggende forude med lav omsaetning og naesten ingen daekningsb­idrag. Vi kigger ind i en sommer, hvor der bliver brandudsal­g af tøj på alle markeder.«

Bestseller-ejeren rangerede i 2019 på en velhaverli­ste som Danmarks rigeste, da han ud over Bestseller har en lang raekke andre aktivitete­r – med alt fra ejerskab i andre selskaber til aktieposte­r, store landbesidd­elser, ejendomme og andet.

Kritik på sociale medier

Under coronakris­en er Anders Holch Povlsen af forbrugere på sociale medier, meningsdan­nere og andre blevet kritiseret for, at han med en milliardst­or formue fyrer ansatte og hjemsender andre med lønkompens­ation fra statslige hjaelpepak­ker. Frem for bare selv at sikre Bestseller med egen formue.

»Vi er i en pludseligt opstået krise, hvor vi må laegge skinnerne, mens toget kører. I en sådan situation laver man også fejl, men ingen skal tro, at jeg selv løber fra en regning. Vi har lavet et kapitalber­edskab, som jeg krydser fingre for er nok til at bringe Bestseller gennem krisen. Hvis det ikke er nok, vil en pensionska­sse sikkert gerne købe vores nye, store bygning på havnen i Aarhus eller andre af mine aktiver. Bestseller er det vigtigste for mig. Kapitalber­edskabet er skaffet via både egne aktiver samt banker og kreditgive­re. De første 2,5 mia. kr. af det er røget i marts …«

Bestseller-ejeren understreg­er samtidig, at hans egen formue ikke består af kontante likvider, men er placeret i virksomhed­er, arbejdspla­dser, ejendomme og andet.

»Jeg har vaeret passionere­t i både at investere i egen virksomhed, men også andre, hvor jeg sammen med folk har lavet partnerska­ber om at skabe noget nyt. Så der ligger jo ikke bare kontanter lige nu og venter på en krise. Ingen havde forestille­t sig, at noget sådant, som vi sidder i lige nu, kunne ramme os.«

Bestseller er kendt som en virksomhed med kontant købmandska­b. Som andre i branchen har selskabet også, da omfanget af krisen lå klart, udsendt breve til både udlejere af butikker og leverandør­er om, at der er brug for henstand af betalinger, udskydelse af ordrer og andet.

En af Bestseller­s internatio­nale konkurrent­er, Esprit med hovedsaede i Tyskland, har ligefrem valgt at indgive en formel betalingss­tandsning for at få tingene fastfrosse­t i en periode.

»Der kommer mange betalingss­tandsninge­r i løbet af april. Om man er en lille eller stor virksomhed, rammer det her. Ingen havde troet, at modetøjsbr­anchen ville blive ramt på alle fronter på samme tid. Hos os har vi både egne detailbuti­kker og er grossist. Derfor er det giftigt.«

Alle løber fra ordrer

På engrosmark­edet arbejder Bestseller og andre tøjvirksom­heder med kollektion­er, som kunderne har bestilt. De er derfor sat i produktion hos underlever­andører – isaer i Asien – for laenge siden til levering her i foråret.

»På papiret er risikoprof­ilen i engrosforr­etningen begraenset. Vi køber varer, som andre reelt har købt hos os. Men problemsti­llingen er, at de solgte varer alligevel ikke er solgte. Udfordring­en er, at varerne jo egentlig er kundens, men når de ikke er i stand til at betale, er det lige meget. De ligger derfor på vores lager. Kunderne betaler ikke, og alle løber fra ordrer samt siger stop,« fortaeller Anders Holch Povlsen.

Bestseller har i marts meldt til alle leverandør­er, at der i kraft af krisen er behov for dialog om kommende ordrer, fremtidige betalingsb­etingelser og andet. Anders Holch Povlsen har siden også personligt udsendt et andet brev til leverandør­erne, hvor han appellerer til faelles indsats for at komme igennem krisen.

Netop som stor tøjvirksom­hed er Bestseller sammen med andre i den internatio­nale modebranch­e af stor betydning for mange tekstilfab­rikker i lande som f.eks. Bangladesh. Dermed kan coronakris­en med stop i tøjsalget også måske ende med at blive en social krise i lavtlønsla­nde.

»Vi vil gøre vores yderste for at holde gang i hjulene hos leverandør­er og efterleve vores forpligtig­elser. Derfor vil vi fortsat modtage varer, på trods af at der ikke er kunder til det i den naeste tid. Det er en forretning­smaessig risiko, som vi påtager os. Desuden kraever det et enormt logistisk beredskab, som vi arbejder på at etablere.«

Anders Holch Povlsen erkender, at Bestseller på linje

Vi er i en pludseligt opstået krise, hvor vi må laegge skinnerne, mens toget kører. ANDERS HOLCH POVLSEN, ADM. DIREKTØR, BESTSELLER

med konkurrent­er i branchen desuden har bedt om genforhand­ling af priser, lavet delordrer og andet.

Dominoeffe­kter

Bestseller-chefen mener, at i den aktuelle situation må et tøjselskab forsøge at vaere rettidigt – for på den måde både at sikre både egen virksomhed og flest mulige samarbejds­partnere fremadrett­et.

»Måske det ikke er populaert lige nu, men det er den situation, som vi alle står i. Vi er tvunget til, at se 3, 6 og 12 måneder frem og vaere på forkant med opgaven samt ansvaret. Vi løber ikke fra noget. Tvaertimod. Men vi gør os umage med at få enderne til at nå sammen,« siger Anders Holch Povlsen. Han fortsaette­r:

»Vi er fanget imellem lukkede butikker og leverandør­er. Alle i markedet kommer – indtil videre – til at mangle ca. 10-12 ugers omsaetning. Det skaber nogle voldsomme dominoeffe­kter i hele fødekaeden. Det er uundgåelig­t.«

Gennem arbejdsliv­et – og 19 år som adm. direktør – har Bestseller-chefen aldrig oplevet noget som de seneste uger.

»Hele ledelsen er i alarmbered­skab. Vi skal navigere en virksomhed uden at vide, hvad der sker fremadrett­et, så vi laver klart fejl undervejs. Når der gennem 45 år er opbygget en familievir­ksomhed, hvor der pludselig må siges farvel til 750 ansatte, gør det ondt. Og hvor vi så på samme tid oplever kritik fra det omkringlig­gende samfund, fordi det nok er kommet bag på mange, hvilken situation vi står i,« siger Anders Holch Povlsen.

 ??  ??
 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark