Dansk OECD-chef advarer lande mod at gå coronaenegang
Globalisering er for mange blevet et skaeldsord under coronakrisen. Men et strategipapir fra OECD opfordrer til mere internationalt samarbejde for at forhindre ragnarok.
Verden går en mørk og usikker fremtid i møde, hvis stormagter reagerer på coronakrisen ved at vende sig indad og løse problemerne selv. Det vil øge uligheden, arbejdsløsheden og fattigdommen. I vaerste fald vil det skaerpe risikoen for konflikter i en i forvejen usikker verden uden noget klart lederskab, hvor hverken USA, Kina eller EU kan påstå at have klaret udfordringen til et 12-tal.
Den danske vicegeneralsekretaer i OECD, Ulrik Vestergaard Knudsen, advarer mod den sirenesang, der under coronakrisen har lovet en bedre verden, hvis vi udskifter globalisering med selvforsyning.
Han og hans kolleger er ved at laegge sidste hånd på et 35 sider langt strategipapir, hvori eksperter fra samarbejdsorganisationens 37 lande opstiller spørgsmål, dilemmaer og løsninger på krisen.
»Fatalt at isolere sig«
Opskriften er at skabe modstandskraft gennem samarbejde.
»Hvis krisen får landene til at vende sig indad, ser vi ind i en verdensorden i opløsning og med en enorm gaeld, som generationer skal baere på. Hvis vi er uheldige, fører det også til mere nationalisme, populisme og protektionisme. Det vil føre til en verden, der er fattigere, mere lukket, mindre fri og mindre sikker,« forudser han.
»Vi har brug for åbne internationale markeder som en global motor for vaekst, velstand og fremtidens velfaerdssamfund.
Det gaelder for kloden generelt, men det gaelder isaer for et land som Danmark, der ikke kan vaere rigt, hvis der ikke er efterspørgsel efter vores varer.«
Strategipapiret fastslår, at selv om tiden er kommet til at korrigere de negative sider af globaliseringen, vil det vaere fatalt i den nuvaerende situation at isolere sig.
»Selvfølgelig har vi laert noget af krisen. Vi siger ikke, at alt det gamle bare skal fortsaette uantastet. Men vi siger, at det internationale samarbejde er endnu vigtigere nu, end det var for tre måneder siden«.
Lige nu er samarbejde afgørende for at udvikle og distribuere en vaccine mod covid-19 og for at koordinere hjaelpepakkerne. Senere skal det gøre os klar til stå imod naeste krise, hvad enten det handler om anden eller tredje coronabølge eller om klima eller cybersikkerhed.
Alle er afhaengige af alle
Ifølge den 51-årige dansker, der kom til
OECD i Paris fra Udenrigsministeriet for halvandet år siden, truer krisen vores velstand på langt sigt. Siden Anden Verdenskrig har verden kun i et år, i 2009, oplevet negativ vaekst. I år kan coronakrisen koste et minus på op til 5-10 pct. af verdens samlede økonomi.
»Det unikke i denne krise er, at alle lande er ramt, og at intet land kan rejse sig alene. Vi er afhaengige af, at de andre rejser sig, hvis vi skal tilbage til det velstandsniveau, vi var på før,« siger han.
Derimod kan de nordiske landes håndtering af krisen blive en model for andre. Ifølge Ulrik Vestergaard Knudsen er de nordiske lande vant til at operere i krydsfeltet mellem et frit marked og respekt for en stat, der kan holde hånden under virksomheder og arbejdspladser.
»Kombination af stor tillid til myndigheder og en forståelse for, at velfaerden i sidste ende kommer fra markedet, er en nøgle til at forstå, hvorfor et land som Danmark har klaret sig så godt i international sammenligning.«
Nøglen til at komme helskindet igennem krisen på globalt plan ligger i en lignende balance mellem at holde fast i globaliseringen og de åbne markeder, men samtidig erkende, at hyperglobalisering uden regulering vil skabe mere ulighed.
Under krisens mangel på masker, respiratorer og testudstyr har der i talrige hovedstaeder fra Washington til Paris lydt krav om, at de enkelte lande skal flytte produktionen hjem fra navnlig Kina for at forberede sig på naeste krise.
OECD er enig i, at der er legitime grunde til at begraense globaliseringen på nogle helt specifikke områder. Men organisationen advarer mod, at det udvikler sig til en ideologisk krig mod globalisering og de åbne markeder, der over de seneste 70 år har vaeret en forudsaetning for global velstand og bragt milliarder af mennesker ud af fattigdom.
Grønne pakker anbefales
»Regeringer vil med rette sige, at vi skal passe på med ikke at vaere afhaengige af enkelte leverandører eller lande, når det gaelder fødevarer, medicin, vaernemidler, telekommunikation og til dels også energi,« siger Ulrik Vestergaard Knudsen:
»Mange virksomheder vil gøre det samme ved at afkorte deres vaerdikaeder. Hvor vi før talte om offshoring, vil vi komme til at tale om nearshoring. Men at udskifte globalisering med den rene selvforsyning er vejen til total fattigdom.«
På den positive side har krisen vist, at folk er parate til at stå sammen, når det gaelder. Det lover godt for kampen mod klimaaendringer, og OECD anbefaler medlemslandene at integrere ikke kun sundhed, men også klima taettere i fremtidens økonomiske modeller. Uanset at klimasagen vil komme i skarp konkurrence med alle de velfaerdsbehov, der dukker op efter coronakrisen.
»Lige nu er der mulighed for at slå to fluer med et smaek. Når landene nu skal bruge ekstremt store summer på genopretningspakker, bør de gøre dem så grønne som muligt,« siger Vestergaard Knudsen.