Momsmakroner og browniebeskatning

Netop som danskerne kådt skulle kaste sig ud i et shoppingbonanza efter coronakarantaenen, smaekkede moralens vogtere dørene i ind til nogle af de mest populaere pengeslugere. Lagkagehuset, Babysam og Sportmaster var blandt dem, der af TV 2 blev beskyldt for at have slynget deres organisationsdiagram rundt om forskellige skattely, hvor de kunne gemme profitten fra den uforskammet dyre kaffe, sparkedragt og løbetights, mens de tryglede staten om hjaelpepakker. Ikke siden skandalen om Kähler-vasen tilbage i 2014 (der var skandaløst få af de vanvittigt eftertragtede vaser, red.) har de sociale medier bulderkogt så meget. Firmaerne protesterede voldsomt, for de betaler skam skat i Danmark, sagde de. Og f.eks. Jersey og Luxembourg er ikke på EU’s formelle liste over skattely, så det rager ikke andre, hvorfor det er bydende nødvendigt at placere det selskab, der kører en del af profitten fra romkuglerne vaek i en babyjogger, i et land med en afkastvenlig skattepolitik. Tilsyneladende er der ingen, der stiller spørgsmålstegn ved det anstaendige i at tage eller forbruge små 80 kr. for en gulerodskage, lige så meget for en kaffe med fløde og 1.109 kr. for en babyalarm. Men den ville jo også kraeve et godt greb i eget gåsebryst.

Der var en del, der syntes, de hørte Jacob Aarup-Andersen nynne, da han mandag sejlede ud ad døren på Holmens Kanal … »If you like it, then you shouda put a ring on it,« lød det vistnok lidt spidst fra manden, der åbenbart ikke følte sig nok vaerdsat i Danske Bank og nu rykker ud til en toppost i ISS. Mens Danske Banks ledelse forsøger at finde en ny kronprins og polere sit ego op til højglans igen, kraever det mere knofedt, for den afgående rengøringsboss, Jeff Gravenhorst, blev kørt ud af ISS-hovedkontoret på en rengøringsvogn med et skoaftryk på bagdelen, mens aktiekursen steg 14 pct. Men hvad? Han kan tørre ydmygelsen og tårerne med nogle af de penge, han får med det forgyldte los bagi og taenke på, at hans aktier bliver mere vaerd ved hans egen fyring. Det er da også en form for exitstrategi.

En anden celeber nyhed fra ledelsesgangen er dramaet om ”Prinsessen i øregangen”.

Det såkaldte nationalklenodie B&O har prøvet alt i hele verden for at vende en temmelig katastrofal økonomisk udvikling, men intet har virket. Pludselig var der en i hr-afdelingen, der råbte: ”Hvad med en detroniseret royal?!” Og så klappede alle i ledelsen begejstret og hørte ikke den lille piccoline, der sagde: ”Men hvorfor? Hun ved jo ikke noget om luksuslyd … ?” og straks sendte de bud efter grevinden af Frederiksborg eller Frederiksvaerk eller … Og hun sagde minsandten ja til et deltidsjob! Hun skal arbejde med at finde nye kundegrupper, og det er i sandhed noget, B&O har manglet. Og meget kan man sige om grevinde Alexandra – men hun er tilsyneladende villig til selv at tjene til dagen og i hvert fald noget af vejen, hvilket er meget mere end den luddovne naevenyttige tølper af en … Nå, lad nu det ligge.

Det danske forsvar fortsaetter sin utraettelige kamp for at ødelaegge sit eget ry og rygte i en grad, så vi snart hellere sender TivoliGarden afsted på farlige togter i et herkulesfly end de uddannede soldater. I sidste uge handlede det om, at Forsvaret i årevis havde betalt overpris for at få vasket sine beskidte soveposer, uniformer og baelter til et firma, inkl. påsyning af løse knapper – det var antallet af løse knapper, der blev svindlet med. Og nu handler det så om haerchefen, der har lempet sin kaereste ind og helt op i etaten. Han har faktisk givet hende adgang til sin kalender og mailboks, hvilket jo nok er uhensigtsmaessigt, da man forestiller sig, at der godt kunne ligge beskeder om fremmede magter eller større troppebevaegelser eller arktiske oprustninger, som ikke er for alle øjne – uanset hvor kønne de er. Medmindre de højt hemmelige beskeder er i kategorien ”Blishønen flyver lavt over øllebrødsmarken” eller lignende, som er koden for, at der stadig ikke er brug for sneskovle i ørkenen, men til gengaeld er fanden igen løs i Laksegade. Haerchefen kom med diverse søforklaringer, men det gik ikke. Han blev idømt to måneders faengsel og formentlig lidt faerre stjerner og puder på skuldrene. Heldigvis beholdt han kaeresten, som nu er hans kone og formentlig har flere stjerner og knapper på skuldrene, end han har anmaerkninger i grønspaettebogen.

Mens lukningsramte hotyoga-instruktørerne stadig forsøger at overbevise myndighederne om, at 25 transvedende kursister i en 40 grader varm gymnastiksal ikke er specielt coronasmittebaerende, er der liv og våde dage i restaurationsmiljøet. ”Det rene glas”, ”Den gule negl”, ”Den brune lunge” og ”Café Fremtiden” har åbnet igen, og det gik over al forventning roligt for sig, melder de fleste politikredse. Dagbladet Information kunne godt nok ikke få fat i politiet på Sydsjaelland og Lolland-Falster og det sydlige Sjaelland – måske var der alligevel lidt at se til på smugkroerne og ikke mindst på vejene efter kl. ca. 23. Men der var generelt ikke flere samlet om vandhullerne, end de kunne baere (hinanden og branderten hjem), og baren er for alvor åben. Dermed har kultureliten og kommentatorerne ikke laengere skypeskaermen og scenen for sig selv – hele Danmark er på igen og klar til at diskutere, hvad alle eksperterne skulle have gjort, hvorfor svenskerne er sådan nogle idioter, og om håndsprit med tonic eller cola egentlig er til at drikke. »Singapores brug af dødsstraf er i sagens natur grusom og umenneskelig, og brugen af fjernteknologi som Zoom til at idømme en mand dødsstraf gør det endnu mere (grusomt og umenneskeligt).«

Phil Robertson, underdirektør for Human Rights Watch i Asien – om, at Singapore har dømt en mand til døden via et retsmøde på Zoom.