Støttepartier presser Dan Jørgensen for en tidligere og mere ambitiøs klimahandling

Forud for forhandlingerne om en klimahandlingsplan kraever regeringens støttepartier et ambitiøst delmål for reduktionen af drivhusgasser i 2025. Det skal presse regeringen til at komme ud af starthullerne, lyder det fra partierne.

Regeringens støttepartier laegger nu pres på klimaminister Dan Jørgensen for at saette mere skub i reduktionen af drivhusgasser i Danmark, end regeringen laegger op til i sit udspil til en klimahandlingsplan.

Forud for klimaforhandlingerne, der indledes mandag, kraever Enhedslisten, SF og De Radikale, at regeringen accepterer anbefalinger fra Klimarådet og opsaetter et forpligtende delmål for reduktionen af udledningen af CO2 og andre drivhusgasser på mellem 50 og 54 pct. allerede i 2025 i forhold til udledningen i 1990.

Partierne mener, at det udspil, som regeringen praesenterede onsdag, er alt for uambitiøst og i al for høj grad satser på nye teknologier, der først vil have en effekt på den lidt laengere bane.

»Regeringen er så langsom, at den risikerer ikke at leve op til sit eget grundlag. Derfor bliver vi i Enhedslisten nu mere kontante i kravene og saetter nogle meget kortfristede mål,« siger Enhedslistens klimaordfører Mai Villadsen.

Enhedslisten kraever, at regeringen følger en indstilling fra Klimarådet, der i marts anbefalede, »at reduktionen i udslippet af drivhusgasser i 2025 skal ligge mellem 50 og 54 pct«.

»Vi skal ikke bare gå og håbe på, at der bliver opfundet teknologier ude i fremtiden. Vi skal handle nu. Det vil et ambitiøst 2025-mål bidrage til,« fortsaetter Mai Villadsen.

Også SF vil gå til forhandlingerne med krav til et specifikt delmål i 2025, der skal sikre, at reduktionerne ikke klumper sig sammen hen imod 2030.

»SF kraever, at vi skal have en reduktion på minimum 52 pct. i 2025,« siger klimaordfører Signe Munk og tilføjer:

»Med det udspil, som regeringen praesenterede onsdag, tager man nogle fine, men alt for små skridt. Når vi har så højt et reduktionsmål i 2030 som 70 pct., skal skridtene vaere større, og tempoet skal vaere hurtigere.«

Også De Radikale kraever, at regeringen går med på et bindende delmål i 2025 i tråd med Klimarådets anbefalinger, lyder det fra klimaordfører Ruben Kidde.

»Håbløst uambitiøs«

Allerede da et bredt flertal bestående af alle Folketingets partier minus Nye Borgerlige i efteråret blev enigt om en klimalov, der binder Danmark til at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 pct. i 2030, var det en del af aftalen, at der i dette forår skulle laves et delmål for 2025.

I efteråret kunne aftalepartierne dog ikke blive enige om ambitionsniveauet på den korte bane. Flere partier kraevede en reduktion på mindst 50 pct. i 2025, men det kunne der ikke opnås enighed om. I aftaleteksten blev partierne enige om at indføje en passus, der skubbede diskussionen til dette forår:

»For at sikre klimahandling på kort sigt er aftaleparterne enige om, at regeringen i 2020, efter at Klimarådet har afgivet anbefaling om et delmål for 2025, foreslår et indikativt delmål for 2025 i forbindelse med regeringens kommende klimahandlingsplan.«

Man aftalte også, at dette mål skulle fastsaettes ved lov efterfølgende.

I marts kom Klimarådet så med sit input til et delmål i 2025. Anbefalingen var som naevnt et delmål på mellem 50 og 54 pct. Det er det mål, som regeringens støttepartier kraever, at regeringen accepterer i forhandlingerne.

Derudover stiller støttepartierne med en raekke konkrete forslag, der skal sikre hurtigere klimahandling.

Enhedslisten vil f.eks. forbyde brug af kul og koks i energisektoren og industrien, stoppe for salget af nye benzin- og dieselbiler i 2025 og kraeve en udskiftning af olie- og naturgasfyr til grønnere alternativer ved salg af boliger.

»Det er konkrete krav, der vil presse f.eks. producenterne af biler til at forstå, at det er nu, der skal leveres,« siger Mai Villadsen.

SF kommer også til forhandlinger med en raekke konkrete krav til akut klimahandling.

»Regeringen er håbløst uambitiøs, i forhold til hvor hurtigt vi skal sende olie- og naturgasfyr på pension. Vi mener ikke, der skal stå olieog naturgasfyr i danske hjem i 2030,« siger Signe Munk.

SF foreslår bl.a., at man reducerer elvarmeafgiften, fremrykker havvindmølleparker og laver nye krav om at spare energi i kommunerne.

De Radikale har tidligere praesenteret deres konkrete krav til en klimahandlingsplan. Øverst på partiets liste står en aftale om, at der kommer en håndfaestning med regeringen om at lave en grøn skattereform, der øger prisen for at forurene.

»Vi skal have reduceret langt mere CO2, end regeringen laegger op til med sit udspil. Vi vil have en principbeslutning om en grøn skattereform med markante lettelser for virksomheder og borgere, der bliver kombineret med en CO2-afgift,« siger Ruben Kidde.

De Radikale vil også have mere vedvarende energi, end regeringen foreslår med sine to energiøer, der skal øge produktionen med 4 gigawatt. Derudover har De Radikale krav om et kulstop, et stop for salg af fossile biler i 2025 og en samlet plan, der også inkluderer landbrugs- og transportsektorer.

Mindre affald, grøn varme

Regeringens udspil onsdag bliver af støttepartierne kritiseret for ikke at levere nok reduktion af drivhusgasser – og ikke hurtigt nok.

Med udspillet foreslår regeringen at lave to energiøer i Nordsøen og Østersøen, der øger produktionen af grøn strøm, at saette forsøg i gang med at lave grønne braendstoffer og lagre CO2 samt at give tilskud, der skal reducere brugen af energi i industrien. Derudover indeholdt udspillet et forslag, der skal sikre mindre affald og en grønnere varmeforsyning.

Samlet reducerer udspillet ifølge regeringens egne beregninger udledningen med 2 mio. tons CO2 i 2030. Men det er kun en brøkdel af de 18 til 19 tons, som Danmark skal reducere udledningen med frem mod 2030 for at reducere med 70 pct.

Klimaminister Dan Jørgensen »er ikke overrasket over, at partierne kridter banen op inden forhandlingerne«.

Diskussionen om et delmål i 2025 må dog ifølge klimaministeren vente til efteråret.

»Det udspil, vi har lagt frem nu, er vores udspil til første del af klimahandlingsplanen. Vi har samtidig sagt, at vi vil komme med flere skridt på den anden side af sommerferien, og forhandlinger af 2025-målet kommer vi også til i efteråret,« udtaler han i en skriftlig kommentar.