Politiet saetter ord på, hvornår man er kaerester

Har man sms-beskeder og billeder af sin kaereste på telefonen – så bliver det lettere at komme over graensen.

Hvornår er man kaerester?

Det er blevet et afgørende spørgsmål, efter regeringen i sidste uge lempede på graenseafspaerringen.

Graensen har vaeret lukket for de fleste under coronakrisen, men fra mandag har regeringen udvidet listen over anerkendelsesvaerdige formål for indrejse i Danmark.

Personer med fast ophold i de nordiske lande og Tyskland kan nu komme over den danske graense, hvis de ejer et sommerhus eller har kaerester, forlovede eller bedsteforaeldre her.

Søndag aften – få timer før de nye regler trådte i kraft – satte Rigspolitiet ord på, hvad der skal til for at blive betragtet som en kaereste.

Professor: Usaedvanligt

Nyforelskede skal stadig ikke regne med at kunne se hinanden.

»Kaeresteforhold skal have haft en vis varighed, som udgangspunkt seks måneder, og personerne skal have haft jaevnlige fysiske møder. Dvs. kaeresteforhold, der alene har bestået af skriftlig eller telefonisk korrespondance, anses ikke for anerkendelsesvaerdige i forbindelse med de aktuelle indrejserestriktioner,« skriver Rigspolitiet til Jyllands-Posten.

Politiet giver samtidig en opskrift på, hvordan man kan dokumentere, at man er kaerester og har vaeret det i en periode

»Kaeresteforholdets karakter og varighed kan godtgøres ved fremvisning af dokumentation af relationen i form af oplysning om navn, bopael og kontaktoplysninger på kaeresten i Danmark i kombination med fremvisning af f.eks. mail- eller smskorrespondance, opkaldsliste i telefon eller foto. Det er op til borgeren selv at vurdere, hvor meget og hvilken dokumentation man vil fremvise for at sandsynliggøre relationen til kaeresten i Danmark. I sidste ende er det en samlet vurdering foretaget af graensekontrollanten, der afgør, om borgeren får lov at rejse ind i Danmark.«

I følge juraprofessor Lisbet Christoffersen, Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, RUC, vil der blive tale om et forvaltningsretsligt skøn baseret på en raekke kriterier.

»Det giver selvfølgelig en retsusikkerhed for borgerne. Man kan ikke vide – når man holder ved graensen – om man kan komme ind i landet eller ej, og om man har dokumentation nok eller ej for kaeresteforholdet,« siger hun.

Ifølge Lisbeth Christoffersen er det usaedvanligt, at man overhovedet tillaegger kaeresteforhold en retsvirkning.