Politikere, stå ved, at I har sovet i timen i stedet for at slå plat på skattely-stormen
Regeringen og støttepartierne har sovet i timen, da de enstemmigt og gavmildt uddelte hjaelpepakker til virksomhederne i Danmark. Nu bliver hårdt arbejdende danskere taget som gidsler i kampen mod virksomheder i skattely.
Coronavirussen vil uvaegerligt saette voldsomme spor i den danske økonomi. Hovedformålet med hjaelpepakkerne er at forhindre coronakrisen i at saette alt for dybe spor i den danske økonomi, for at undgå at Danmark sendes ud i endnu en finanskrise. Et sikkerhedsnet for virksomheder og isaer ansatte, der i sidste ende begraenser de mulige langsigtede negative effekter, vi oplevede under sidste finanskrise. Derfor er det vigtigt, at vi bevarer fokus, også når det gaelder virksomheder, der er i såkaldt skattely.
Problemerne efter den sidste finanskrise, der satte dybe spor i økonomien overalt i verden og resulterede i en langvarig krise, var nemlig de mange virksomhedslukninger, der endte i massefyringer. Hvilket igen gav frygt og tilbageholdenhed hos forbrugerne.
Derfor er det et dilemma. Selvfølgelig skal alle virksomheder betale selskabsskat. Det er en kamp, der skal tages. Dog bliver vi i krisens stund nødt til at prioritere mellem de kampe, der er nødvendige at tage her og nu, og de kampe, der kan tages på et senere tidspunkt. Med andre ord skal der findes en balance mellem at hjaelpe hårdt arbejdende danskere, som ellers vil blive fyret, kontra virksomheder, der ikke har betalt selskabsskat.
Alle virksomheder, der søger støtte igennem hjaelpepakkerne, følger de regler og retningslinjer, som politikerne selv har vaeret med til at udarbejde og godkende. De partier, der på nuvaerende tidspunkt slår politisk plat på virksomheder i såkaldt skattely, burde i stedet tage ansvar og stå ved, at de under udarbejdelsen af hjaelpepakkerne har sovet i timen.
Der er intet kvikfix. Deres opførsel fører ikke til andet, end at hårdt arbejdende danskere bliver fanget i krydsilden, og ramt af den shitstorm, som har rejst sig. Uden nogen løsning på problemet. Det eneste, der er kommet ud af debatten, er vrede og harme.
Fokus skal genetableres, og nuvaerende den situation kalder på at redde så mange arbejdspladser som overhovedet muligt. Uanset om virksomhederne er i såkaldt skattely eller ej, står vi i en situation, hvor vi bliver nødt til at acceptere disse omstaendigheder for at afvaerge massefyringer, der i sidste ende kan kickstarte endnu en finanskrise, der rammer hele landet.
Alle virksomheder, der søger støtte igennem hjaelpepakkerne, følger de regler og retningslinjer, som politikerne selv har vaeret med til at udarbejde og godkende.
Hjaelpepakken, der redder arbejdspladser, daekker 75 pct. af lønnen med en max-graense på 30.000 kr. Virksomheder, der benytter sig af ordningen, er pålagt selv at betale de resterende 25 pct. eller mere. Det er lønninger. Og skatten på minimum 40 pct. af lønningerne finder igen vej tilbage til statskassen.
Der er selvfølgelig flere hjaelpepakker, der er med til at sikre, at virksomhederne ikke drejer nøglen om. Kombinationen af at redde arbejdspladser og sikre, at virksomhederne fortsat kan overleve, er med til, at vi som land kan åbne hurtigere op og få gang i økonomien igen.
Det er med at afvaerge de voldsomste indvirkninger, som coronakrisen kan have på den danske økonomi. Vi undgår en finanskrise og overlever endnu en dag, så vi på sigt kan tage kampen mod virksomheder, der ikke betaler den skat i Danmark, som de burde.