Hvordan endte Lagkagehuset på Jersey?

Selskabskonstruktioner, der sender ejerskabet af danske virksomheder til skattevenlige lande, har vaeret udsat for massiv kritik. Her forklarer og forsvarer aktører, hvorfor det sker.

Lagkagehuset, Sportmaster, Babysam og Synoptik har det til faelles, at de i den seneste tid har vaeret igennem en veritabel shitstorm.

Det har ført til vild debat blandt politikere og på sociale medier, at de alle under coronakrisen har fået lønkompensation, selv om virksomhederne ultimativt er ejet i skattevenlige steder som Jersey og Bermuda.

Virksomhederne afviser at have gjort noget forkert, det er ikke dokumenteret, at de er skatteunddragere, og endelig er de alle ultimativt ejet i lande, der faktisk ikke optraeder på EU’s liste over skattely.

Så umiddelbart er der ikke noget at komme efter. Tilbage står dog et spørgsmål. Hvorfor bliver en dansk virksomhed ejet fra en skattevenlig og eksotisk ø langt vaek fra Danmark?

Thomas Broe-Andersen er partner i den norske kapitalfond FSN Capital, der i 2008 købte Lagkagehuset, placerede det ultimative ejerskab af Lagkagehuset på Jersey og ni år senere solgte virksomheden videre.

»Jeg er ked af denne debat, som jeg mener er kørt af sporet. Hvis vi laegger en fond i Danmark, bliver investorerne dobbeltbeskattet. Men ved at laegge fonden på Jersey sikrer vi, at der ikke sker dobbeltbeskatning af investorer fra mange forskellige lande,« siger han.

4 mio. i selskabsskat

Dobbeltbeskatning sker, hvis udbyttet bliver beskattet både i investorens hjemland og i det land, hvor fonden hører hjemme.

Lagkagehuset er blevet beskyldt for at vaere skatteunddrager. Men i 2016, som var FSN Capitals sidste hele år som hovedaktionaer i Lagkagehuset, blev der betalt knap 4 mio. kr. i selskabsskat i det davaerende moderselskab bag, Danish Bake A/S.

Året efter blev Lagkagehuset solgt videre til en anden kapitalfond, Nordic Capital, der også ejer Lagkagehuset fra Jersey.

Placering af fonde på øer som Jersey eller Guernsey er en måde at sikre investorerne et tilstraekkeligt afkast.

Investorerne er oftest pensionskasser, heriblandt de største danske af slagsen ført an af ATP, der har milliarder placeret hos kapitalfonde på de eksotiske øer.

»Investorerne er nødt til at have en struktur, hvor de ikke bliver dobbeltbeskattet, men kun bliver beskattet der, hvor de hører hjemme. Det hjaelper øer som Jersey og Guernsey med, fordi de er verdens bedste til at håndtere kapital på en professionel og transparent måde,« siger Thomas Broe-Andersen.

Henriette Kinnunen er skattejurist og tidligere direktør i DVCA, brancheorganisationen for venture- og kapitalfonde i Danmark.

Hun forklarer, at steder som Luxembourg, Jersey og Guernsey er finansielle centrummer, hvorfor de er interessante for investorer.

»Disse lande er små nationer, som har specialiseret sig i at gøre finansielle ydelser til deres primaere eksportprodukt. Gennem årtier har de opbygget et økosystem af advokater og rådgivere, som kender investorernes behov.

Det er, som når vi danskere tager i vores favoritsupermarked – vi ved, hvad der er på hylderne, og hvad prisen er,« siger hun.

Et andet aspekt er den politiske og regulatoriske stabili

tet, som de pågaeldende lande kan tilbyde investorerne.

»Det gode spørgsmål er, hvorfor man placerer en fond i Luxembourg frem for Lemvig. For sagen er, at reglerne hviler på EU’s direktiver, og at Danmarks skatteregler er fuldt ud konkurrencedygtige med Luxembourgs. At man går uden om Danmark, skyldes derfor ikke reglernes indhold, men derimod, at de aendrer sig hvert fjerde år, når der kommer en ny regering. For en investor, der har et langsigtet perspektiv på 10 og nogle gange op til 30 år, er den slags ustabilitet ikke holdbar,« siger Henriette Kinnunen.