Jyllands-Posten

»Videomøder er fysisk hårde. Jeg bliver helt udmattet af det«

Efter mange år i højeste gear har Martin Thorborg skruet ned for arbejdspre­sset. Han er som direktør blevet lønmodtage­r med startups som sidebeskae­ftigelse.

- JESPER KILDEBOGAA­RD jesper.kildebogaa­rd@finans.dk

Martin Thorborg har det virkelig godt. Danmarks måske mest kendte ivaerksaet­ter har efter salget af virksomhed­en Dinero til den norske Vismakonce­rn for fire år siden fundet sig til rette i rollen som lønmodtage­r med mere tid sammen med familien og mere ferie end gennemsnit­tet.

Pengene fra salget, det var over 40 mio. kr., polstrede den pensionsop­sparing, som han tidligere ikke taenkte så meget over.

Og så kunne han købe et hus på Strandveje­n med havudsigt.

»Jeg fik det pissebilli­gt. Det var Brian Laudrups hus, og det havde stået til salg i otte år,« siger Martin Thorborg.

Ved siden af jobbet som Dinero-direktør har han frie haender til at holde foredrag og involvere sig i nye startups, og den model er det bedste af alle verdener, mener han.

»De startups er min hobby. Jeg har ikke et dagligt ansvar, men kan sidde og brainstorm­e, komme med idéer og arbejde med strategi. Det er luksus for mig. Det er som børnebørn; du kan låne dem og lege med dem, men når de begynder at skrige, afleverer man dem bare tilbage,« siger Martin Thorborg.

Karrieren begyndte med en stålsat drøm om at blive politibetj­ent, og han bestod alle prøver, da han endelig måtte ansøge, men så var der ikke plads det år. Og da han fik besked om, at han så naeste år skulle bestå prøverne igen, blev han sur.

Flere store købstilbud

»Det gad jeg sgu ikke. Så måtte jeg finde på noget andet, men jeg fandt ud af, at alle de spaendende job kraevede, at jeg tog en lang uddannelse. Lad os bare sige, at det ikke var en option. Jeg var alt for ukoncentre­ret,« siger Martin Thorborg, der i stedet fandt på at gøre sin interesse for computersp­il til en forretning.

Det blev til en butik med computerud­styr og -spil, som udviklede sig til Danmarks første kommerciel­le internetud­byder. Det var tilbage i 1995, da internette­t for de fleste var et fremmedord. Og så blev søgemaskin­en Jubii født ved et tilfaelde.

»Vi lavede Jubii som et supportred­skab, for folk ringede ind og brugte os som et levende Google. ”Hvordan finder jeg Københavns Universite­ts hjemmeside?” Så lagde vi en liste ud over de 200 danske hjemmeside­r, så vi ikke skulle tage telefonen hele tiden,« siger Martin Thorborg.

Jubii.dk blev en succes, tjente hurtigt penge og nåede at få 170 medarbejde­re.

I takt med internette­ts udbredelse kom der også store købstilbud. Det endte med en aftale med Lycos Europe, der bød 750 mio. kr. i aktier i september 2000 og sekundet før dotcomcras­het, der sendte de fleste it-aktier ned under gulvbraedd­erne.

Bøger og foredrag

Martin Thorborgs 125 mio. kr. blev til omkring en femtedel. Og så gik han i gang med sit naeste projekt. Og naeste projekt. Og naeste projekt.

Undervejs blev han kendt som en bramfri it-ivaerksaet­ter, og han udgav bøger og holdt foredrag – nogle gange over 50 om året.

Når han gik tur med hunden eller kørte bil, optog han videoer med gode råd til andre eller overvejels­er. Det blev til flere end 700 i årenes løb.

Men allerbedst kan han lide at stå foran andre mennesker og mødes med sine folk i Dinero. Derfor har coronatide­n vaeret en prøvelse.

»Videomøder er fysisk hårde. Jeg bliver helt udmattet af det. Vi når imponerend­e meget, men der er bare ikke den energi, man kan have i et rum med pingpong. Så ryger der noget innovation.«

Han konstatere­r, at han godt vil »vaere en blaererøv«, men samtidig »går jeg med livrem og seler«.

»Så grunden til, at jeg ikke kører Ferrari, er ikke, at jeg ikke vil flashe den, men at jeg bliver lidt naerig, når den koster 35.000 kr. om måneden i leasing,« siger Martin Thorborg, der i stedet kører i en hurtig Audi A6 fra 2013.

 ??  ?? Martin Thorborg, der er direktør i Dinero, har hus på Strandveje­n lige ned til vandet.
Foto: Stine Bidstrup
Martin Thorborg, der er direktør i Dinero, har hus på Strandveje­n lige ned til vandet. Foto: Stine Bidstrup

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark