En landsby fuld af
Sammen har hundredvis af borgere i Ørsted købt kroen på folkeaktier og forvandlet det tidligere nødlidende, bodega-agtige sted til et succesrigt spisested og kulturhus. Det genåbnede efter coronatiden i torsdags, og har vaeret med til at skabe en ny kultu
Hverdagen er ved at vende tilbage til Ørsted. Kroen har vaeret coronalukket i et par måneder, men i torsdags, Kristihimmelfartsdag, genåbnede den. Og netop kroen er en oplagt nøgle til historien om Ørsted:
Mere end to millioner kroner er Ørsted Kro nemlig blevet bygget om for, men de facto har det kun kostet et lån på 200.000 kr.
Forklaringen er, at borgerne i landsbyen øst for Randers med omtrent 1.500 indbyggere har bidraget med et hav af frivillige arbejdstimer.
De har stået for forvandlingen af kroen, der havde udviklet sig til et lidt bodega-agtigt sted med orange vaegge og slidte gulvtaepper, og hvor omsaetningen mest kom fra at saelge flaskebajere i baren.
I dag fremstår krolokalet lyst og rustikt med en blanding af hvidpudsede vaegge og fritlagte, røde murstensfelter, hvide traemøbler og en helt enkel bar i sort og hvid, og indgangen til byens samlingssted, der byder på alt fra ugentlig bespisning med tre slags stegt flaesk til jaevnlig standup med navne som Tobias Dybvad og Lasse Rimmer, er ikke laengere et par slidte traedøre, men nye glasskydedøre.
100 frivillige håndvaerkere
Forvandlingen er sket ad flere omgange over de seneste syv år, herunder to store ombygninger og mange arbejdsdage. Til sidste store tur havde ca. 100 landsbyboer meldt sig som frivillige, der indgik i toholdsskift syv dage om ugen gennem syv uger – bare i køkkenet var der konstant to-tre stykker beskaeftiget med at sørge for bl.a. nybagt brød, lun leverpostej og servering af de fastelavnsboller, som bageren donerede.
Tovholderne bag ombygningerne har hver gang vaeret makkerparret Dag Kristiansen og Tove Hjort Jensen – begge bankuddannede og tidligere kolleger; i arbejdstiden er han chefkonsulent på Finanssektorens Uddannelsescenter, mens hun er formuekonsulent i Djurslands Bank, Randers.
Han er engageret som formand for det aktieselskab, Ørsted Kro A/S, hvori 600 aktionaerer sammen ejer Ørsted Kro på folkeaktier a 1.000 kr. Hun er leder af Ørsted Kros Venner, der står for at organisere kulturaktiviteter på Ørsted Kro – f.eks. foredrag med en lokal, der nu sejler turistbåde i Grønland, eller en Kim Larsen-aften med både anekdoter, musik og måske også en svingom.
Byg og hyg
Projekteringen har en pensioneret murer fra Ørsted stået for, mens Dag Kristiansen og Tove Hjort Jensen har skrabet fondsmidler sammen, mere end to mio. kr. i alt, ligesom makkerparret har sørget for, at der på arbejdsvagterne var sedler med klart definerede opgaver til alle fremmødte.
»Vi har selvfølgelig haft håndvaerkere på til at klare opgaver som f.eks. el, kloak, murer- og vvs-arbejde, men vi andre kan da sagtens rive noget tapet ned eller svinge en pensel, og folk synes, det er hyggeligt at vaere sammen om noget. Vi havde en håndvaerker, der fik betaling for at vaere her i dagtimerne, og når det så var fyraften, fortsatte han som frivillig,« fortaeller Dag Kristiansen.
»Mange kom og meldte sig undervejs. Alle i byen hørte
ikke bruge laengere. Når forpagter Janne Simonsen f.eks. fast den første fredag i måneden har helstegt pattegris på menuen, er der jaevnligt bilkø gennem Ørsted. I stedet for at bande over den tabte tid på vej hjem fra job, glaedes Tove Hjort Jensen over synet og det, byen har skabt.
Ja-hattenes by
»Kroen kunne vaere endt som rockerborg eller et spøgelseshus,« funderer Dag Kristiansen.
»Mange vil sige, at kroen har bidraget til at samle byen,« supplerer Tove Hjort Jensen.
»Det er, som om byens nyere historie begynder med Ørsted Kro. Tag vores slogan: Ørsted – en glad by, som møder folk, når de kommer ind i byen. Ideen kom fra en af aktionaererne. En anden sagde, at vi havde fået skabt en jakultur. Det er rigtigt: I dag behøver jeg ikke tage ret hårdt fat for at få hjaelp til noget,« siger hun, der har et kartotek på over 100 frivillige, der er klar til at hjaelpe med alt fra at udarbejde en annonce til at skaffe nye ovenlysvinduer til kroen.
Mange ting sørger de frivillige selv for; når der er kulturtorsdag, er det f.eks. kutyme, at byens cykelgutter kører forbi og saetter borde op, mens en gruppe kaffedamer sørger for at daekke op og brygge.
Det er ligesom om, at det gennem de seneste syv år er blevet lettere at få ting til at ske i Ørsted, siger de:
F.eks. har bestyrelsen bag Ørsted Kro indgået et samarbejde med Ørsted Borger- og Handelsstandsforening, der med hjaelp fra Tove Hjort Jensens register over frivillige kompetencer i byen meget hurtigere har kunnet få nye ting sat i vaerk – og til en helt anden økonomi, fx en nylig renovering af byens flagallé.
Sidste nyt er, at aktionaererne bag Ørsted Kro ved hjaelp af crowdfunding har købt en ejendom, der graenser op til kroens gårdrum; på naeste arbejdsdag skal huset males i kroens gule farve, så gårdrummet forskønnes. Lejeindtaegter fra to lejligheder i ejendommen ryger ind i aktieselskabet, og et lokale ud mod hovedgaden skal fremover bruges til frivillighus og mødelokale for borgerne i Ørsted.
Mails, mad og faellesskab
Almindelige aktier giver somme tider udbytte i kroner og ører, men ikke Ørsted Kro: Her er udbyttet mails om kommende arrangementer før alle andre, ligesom aktionaererne bliver inviteret til den årlige generalforsamling med hyggeligt samvaer og gratis mad og drikke, fortaeller tovholderne. Men én ting er vigtigere end alt andet: faellesskabet.
»Til sidste generalforsamling var der en aktionaer, der spurgte: Traenger vi ikke snart til at lave et stort projekt igen? Det er så hyggeligt,« fortaeller Dag Kristiansen.
I bruger selv rigtig mange timer på det her. Hvad motiverer jer?
»Opbakningen fra byen. At vi er med til at skabe noget,« siger Tove Hjort Jensen.
»Hvis du ikke anstrenger dig, så dør tingene herude på landet. Jeg vil ikke bare bo på landet, jeg vil leve på landet,« fastslår Dag Kristiansen.
Jeg vil ikke bare bo på landet, jeg vil leve på landet. DAG KRISTIANSEN, FORMAND FOR ØRSTED KRO A/S.