Tiltroen til lokalplaner er i fare
Hvis byrådet vedtager planforslaget for Rolighedsvej i Risskov, undergraver man yderligere tiltroen til demokrati i lokalplanprocesserne i Aarhus.
Kommuneplanloven fra 1975 tilsigtede at styrke det kommunale demokrati ved at inddrage borgerne i lokalplaners og kommuneplaners tilblivelse. Idéen var, at borgernes debatdeltagelse skulle føre til planer, der var bedre for indbyggere og kommunen som helhed end de tidligere planvedtagelser. Idéen var også, at det skulle medføre borgerrespekt for vedtagne planer, fordi man havde haft mulighed for deltagelse. Og idéen var, at borgernes kendskab til og tillid til vedtagne planer skulle blive større. Planlaegningsopgaven blev lagt i Stadsarkitektens kontor, også for at sikre, at kommunens planer ville vaere aestetisk i orden – man ville gerne have en by, der er smuk at bo i, en by, hvor planerne sikrer mod tilfaeldigt og uskønt byggeri.
Planerne siger, hvordan lokalområdet skal vaere indrettet, og hvilke formål byrådet har haft med at vedtage netop denne plan – og dermed også, hvad bygherrer må bygge og ikke må bygge.
Denne ”demokratisme” fungerer selvfølgelig kun, når kommunalbestyrelsen er engageret i planprocessen og respekterer de planer, man vedtager. Det vil sige: godkender byggeprojekter, som er i overensstemmelse med de vedtagne planer – og afslår ansøgninger om byggerier, der strider mod de vedtagne planer.
De senere år har jeg som gammel kommunalpolitiker og stadig interesseret i kommunalpolitik oplevet, at det kniber alvorligt med Aarhus Kommunes respekt for egne planvedtagelser. Ofte handler kommunen, som om man ser planvedtagelser som unødigt snaerende bånd på konkrete byggeønsker. Det sker dels ved, at man tillader byggerier helt på trods af gaeldende lokalplan – dels ved at man imødekommer bygherrers ønske om at aendre lokalplan for at kunne bygge flere kvadratmeter, end den vedtagne plan tillader.
Det kvantitativt vaerste eksempel herpå er byrådets talløse dispensationer fra den vedtagne højhuspolitik.
Højhuspolitikken går ud på, at der skal bygges lavt på det lave – det vil sige i å-dalen – og højt oppe på bakkerne.
På den måde ville man fastholde kommunens topografi, altså undgå at byen bliver bebygget som en stor beton-og-glas-plamage. Men alle bygherreønsker om at bygge højt og taet i ådalen er blevet imødekommet som et ”helt saerligt” projekt. Prøv selv at se: Når du holder i kø på Ringgadebroen, ses det let, at hele dalen er plastret til med arkitektonisk kedsommelige højhuse. Man kan knap nok se de engang markante bygninger på nordsiden af ådalen – de er gemt vaek af nybyggeri. Prøv også at se fra Skovgårdsgade hen mod ”Folkestedet” på Søren Frichs Vej – den gamle stationsbygning på Hammelbanen, uskønt indrammet af Ceres Parkens kolossale beton klodser.
Kvalitativt vaerre ser det ud med den efterhånden meget kendte sag om byggeri i Risskov Strandpark, på Rolighedsvej 16a. Byrådet vedtog i 2017 lokalplan 1031 for omdannelsen af hele Psykiatrisk Hopitals område til boligbyggeri. En saerligt bestemmelse i lokalplan 1031 er, at den fine bygning Strandhuset (1908, arkitekt Hack Kampmann) skal bevares, og at grunden (3071 m2), hvor Strandhuset ligger, ikke må udstykkes. Alle troede – eller naesten – at bestemmelserne skulle sikre den enestående udsigt fra hospitalsparken mod bugten. Vi indbyggere i Risskov og resten af Aarhus troede, at meningen med planen var netop det, der stod i den: bevaring og ikke-udstykning.
Vi tog fejl. Jeg tog fejl.
fhv byrådsmedlem (Ø), Risskov
Meningen med planen var at undgå protester med ejernes udstykningsog byggeplaner forud for vedtagelsen af lokalplan 1031. Så kunne ”man” jo bare lave planen om for det pågaeldende område, når planen for resten af hospitalsområdet var vedtaget. At opdele 3071 m2 i fire grunde med villaer på og havudsigt ville vaere en meget god forretning.
”Man”? Det er i hvert fald ejerne. ”Man” er sandsynligvis også én eller flere byrådspolitikere. I hvert fald søgte en af ejerne om ophaevelse af udstykningsforbuddet og bevaringsbestemmelsen allerede en uge efter vedtagelsen af Lokalplan 1031! Hvis den gamle kommuneplanideologi havde vaeret gaeldende, ville svaret rent administrativt have vaeret: ”Nej! Vi har en vedtagen lokalplan.” Men ikke så laenge efter besluttede rådmand Bünyamin Simsek (V) at ivaerksaette beslutningsgang om ophaevelse af bevaringsbestemmelse og udstykningsforbud.
Ejerne Lars Buus og Gitte Buus
De senere år har jeg som gammel kommunalpolitiker og stadig interesseret i kommunalpolitik oplevet, at det kniber alvorligt med Aarhus Kommunes respekt for egne planvedtagelser.