Vil EU tillade, at tyske kaerester kan rejse ind, når franske ikke kan?

Det strider mod principperne om at behandle EU-borgere lige, når kun kaerester fra nogle lande må rejse til Danmark, mener eksperter. Justitsministeren begrunder det blandt andet med nabolandsrelationer.

Nu er graensen til Danmark åben for svenske og tyske kaerester og bedsteforaeldre. Men ikke for franske eller polske ditto.

Forskelsbehandlingen mellem personer fra forskellige EU-lande strider mod grundlaeggende principper i EU, mener eksperter. Det er uvist, om det er lovligt, og kraever i det mindste, at regeringen kommer med en god begrundelse for, hvorfor man gør forskel.

Muligheden for, at kaerester kan rejse ind i Danmark, trådte i kraft mandag og gaelder for Tyskland og Norden, dvs. EU-landene

Tyskland, Sverige og Finland (samt de såkaldte EØS-lande Norge og Island), men ikke øvrige EU-lande som Polen, Østrig eller Luxembourg.

»Det er ikke godt,« siger Marlene Wind, professor og EU-ekspert fra Københavns Universitet:

»Det strider i hvert fald mod kerneprincipperne i EU-retten.«

Hvorvidt forskelsbehandlingen er direkte ulovlig, er svaert at vurdere, fordi der ikke findes lignende sager, hvor der er faldet dom ved EU-domstolen, forklarer hun. Men ud fra EU-rettens normale linje, så er det »problematisk«, lyder det fra Marlene Wind:

»Det ville følge stringensen i EU-retten betydeligt bedre, hvis en fransk kvinde eller mand, der var kaerester med en dansker, også kunne komme ind i Danmark.«

Da regeringen i marts lukkede graenserne – også for svenskere og tyskere – vurderede Justitsministeriet i et notat, at det overholdt EU-retten. Der blev henvist til opholdsdirektivets artikel 29 om at lukke graenserne af hensyn til den offentlige sundhed. Artikel 29 naevner ikke muligheden for at lukke for visse lande og åbne for andre.

Så mens forskelsbehandling er imod en af de absolutte grundtanker i EU, er det uvist, om det er lovligt eller ulovligt.

»Det er uklart, hvor graensen går, og hvordan bestemmelsen bør fortolkes og anvendes. Vi er i en helt saerlig situation, og EUDomstolen har ikke afsagt nogen domme, hvor lande har trukket “sundhedskortet” for at naegte adgang til EU-borgere,« siger lektor i EU-ret på Københavns Universitet Catherine Jacqueson.

»Man kan godt åbne gradvis op og udelukke nogle EU-lande, hvis det begrundes i sundhedshensyn. EU-Kommissionen har eksempelvis et grundprincip om, at man gerne må åbne for EU-borgere i lande, som har samme smitteniveau som en selv, men holde graensen lukket til EU-lande med højere niveau,« tilføjer hun.

Sverige er blandt de vaerst ramte

Ifølge rapporter fra Statens Serum Institut er Sverige blandt et af de hårdest ramte lande, når det gaelder antallet af nye smittetilfaelde og er f.eks. vaerre ramt end Frankrig. Ifølge flere medier viste tal fra den videnskabelige onlinepublikation ”Our World in Data” i sidste uge, at Sverige på syv dage havde det højeste antal nye dødsfald i Europa i forhold til indbyggertallet.

Den udbredte smitte i Sverige kan rent juridisk gøre det svaerere at argumentere for, at det er sundhedsmaessigt forsvarligt at åbne for kaerester fra Sverige, men ikke for kaerester fra andre lande.

»Det kan vise sig at vaere problematisk i forhold til den frie bevaegelighed, og set med rene EU-retlige briller kan det umiddelbart undre lidt, at man har taget Sverige med og holdt lande med et lavt smitteniveau ude,« siger Catherine Jacqueson.

Situationen er speciel

Lektor i EU-ret og udlaendingeret ved Syddansk Universitet Peter Starup siger:

»Det rejser spørgsmål om lovligheden, for det skal vaere sagligt begrundet. EU-Domstolen ville givetvis sige, at det skal begrundes med objektive omstaendigheder, f.eks. at én gruppe lande adskiller sig fra en anden i forhold til smittetryk.«

Han siger, at Justitsministeriet også kan forsøge at argumentere med andre årsager til forskelsbehandlingen, og konstaterer, at situationen er speciel:

»Juraen er sat lidt ud af kraft, når der er en undtagelsestilstand. Så gør man lidt, som det passer en, og der er ikke konsekvenser ved det, for sandsynligheden for, at der er en person, som vil anlaegge en sag, er lille.«

Lektor i jura på Syddansk Universitet Ayo Naesborg-Andersen påpeger, at den nuvaerende situation ikke har nogen fortilfaelde,