HVEM MÅ KOMME IND?
og derfor er det svaert at vurdere, om regeringen har tilstraekkelig grund til at indføre regler, som skelner borgere fra Tyskland og Norden fra andre landes borgere.
»Man må jo ikke gøre forskel på folk, medmindre der er en god grund til det,« siger hun.
Muligheden for kaerestebesøg fra Norden og Tyskland trådte i kraft mandag kl.
00.01. Dagen igennem var der kritik af, at udenlandske kaerester eksempelvis skulle fremvise tekstbeskeder og billeder for at bevise over for politiet ved graensen, at de rent faktisk er kaerester med en person i Danmark.
»Det virker meget indgribende. Der ligger noget dyneløfteri i ordningen,« sagde monitoreringschef Christoffer Badse fra Institut for Menneskerettigheder og tilføjede, at det øgede vilkårligheden, når det var op til den enkelte betjent på stedet at tillade eller afvise indrejse.
AEndring efter 16 timer
Efter blot 16 timer i effekt bebudede justitsminister Nick Haekkerup mandag eftermiddag, at kontrollen en af de kommende dage aendres til et system med tro og love-erklaeringer.
»Det kan en lidt besvaerlig bevisbyrde at løfte, og derfor gør vi det sådan, at hvis man vil afgive en erklaering, så laegger vi den til grund,« siger han og tilføjer, at politiet forbeholder sig ret til at udføre kontrol.
Haekkerup mener ikke, at det strider mod EU-regler at åbne for kaerester fra Sverige og Tyskland uden at åbne for det øvrige EU.
»Forskelsbehandling eller diskrimination er kun et onde, hvis den ikke er fagligt begrundet – at der ikke er gode grunde til det. Og her er der gode grunde, blandt andet er der tale om vores nabolande, som vi umiddelbart har graenser til, der er forskel på smittetrykket, rejsepresset osv. Det økonomiske samkvem,« siger han.
Hvis du siger, at det handler om at begraense antallet af smittede, hvorfor åbner I så til et af de lande, hvor der er flest smittede nu?
»Det, som du taler om nu, det er kaerester, det er erhverv. Det er relativt små grupper – trods alt. Og så er det jo et af de lande, som vi har et stort økonomisk samkvem med.«
Så økonomien spiller også ind oven i det sundhedsmaessige?
»Som med så mange andre ting, så er det en flerhed af faktorer, som er af betydning.«
Og hvilken økonomisk betydning har det, at man får besøg af sin kaereste?
»Det har ikke nogen. Ja, det ved jeg ikke – det kommer an på, hvad man laver. Det er nogle andre omstaendigheder, som betinger det.«
Så hvad er det, der gør, at man åbner for kaerester fra Sverige, udover det sundhedsmaessige?
»Nabolandsrelationerne. Behovet for at finde løsninger, hvor vi kan traede langsomt og forsigtigt frem i vores åbning.«
I et skriftligt svar til JP skriver Justitsministeriet desuden, at efter dets opfattelse »er denne regionalt begraensede ordning, der bl.a. er begrundet i et forsigtighedsprincip i den nuvaerende situation, i overensstemmelse med EU-retten. Det bemaerkes, at andre EU-lande har eller overvejer at indføre regionalt begraensede ordninger.«
Som et tiltag mod coronavirus lukkede Danmark i marts sine graenser til udlandet.
Kun personer med anerkendelsesvaerdige formål må rejse ind i Danmark, bl.a. hvis man skal levere varer i Danmark eller er graensependler fra Tyskland eller Sverige med job i f.eks. Sønderjylland.
Med en politisk aftale onsdag i sidste uge blev det besluttet at åbne graensen yderligere. Blandt andet åbnes der for besøg fra kaerester, forlovede og bedsteforaeldre, som bor i Tyskland eller andet nordisk land. Besøg af foraeldre var i forvejen tilladt.
Det er bopaelen og ikke statsborgerskab, der er afgørende. Besøgende, f.eks. kaerester, anbefales at gå 14 dage i selvisolering, når de ankommer til Danmark. Dog undtaget, hvis de er kørt gennem Sverige for at komme til/fra Bornholm. Anbefalingen om at holde sig isoleret gaelder dog ikke forretningsfolk, der også som noget nyt får mulighed for indrejse.
Det rejser spørgsmål om lovligheden, for det skal vaere sagligt begrundet. PETER STARUP, LEKTOR I EU-RET OG UDLAENDINGERET VED SYDDANSK UNIVERSITET