Superligaprofil måtte følge sin fars begravelse på nettet
Mustafa Aminis far døde i Australien, mens AGF’eren sad i sin lejlighed med sin kone og nyfødte datter. Dette forår vil leve i ham for altid, men han er parat til en hverdag med fodbold igen.
»Den 7. januar,« skrev AGFspilleren Mustafa Amini i et opslag på Instagram »var et af de hårdeste øjeblikke i mit liv, da jeg vidste, at det muligvis var sidste gang i mit liv, jeg kunne kysse dig, holde om dig og maerke dig. Jeg skulle sige farvel til min far, der har vaeret syg af kraeft«.
AGF-spilleren stod i midten på et familiefoto omgivet af sine foraeldre, mor Zahra og far Obaidullah, og sine tre søskende. Han stod med et ansigt i sorg foran familiens hjem i Sydney, Australien.
Mustafa Amini var rejst rundt om kloden for at besøge sin familie i den australske sommer, vinterpausen i dansk fodbold, men den 7. januar skulle han flyve tilbage til sit arbejde som professionel fodboldspiller i AGF i
Aarhus. Det blev sidste gang, han så sin far.
Den 30. marts skrev han: »I dag fik jeg det vaerste opkald. Min far, min helt, mit idol, var gået bort. Han kaempede og byggede denne familie fra bunden, han viste aldrig svaghed, selv om han givetvis gik gennem de vaerste smerter, han havde altid et smil på, han indgød håb og gav masser af kaerlighed til alle. Jeg ville ikke vaere her, hvor jeg er i dag, uden dig. Jeg savner vores grineture, vores diskussioner, dine belaeringer og de vittigheder, som kun vi kendte. Vienna kom aldrig til at møde sin bedstefar, kun på Facetime, men hun kommer helt sikkert til at vokse op og få fortalt, hvilket fantastisk menneske du var. Tak for alt, Boba, jeg vil savne dig for altid, far.«
Mødtes i flygtningelejr
Mustafa Aminis far, Obaidullah, blev født i Afghanistan.
Han flygtede fra det krigshaergede land og havnede i Australien i en flygtningelejr.
Her mødte han Zahra, en kvinde, som var flygtet fra Nicaragua. Sammen stiftede de familie i Sydney. Obaidullah arbejdede som sikkerhedsvagt, mens Zahra handlede med blomster. Familien havde tag over hovedet, der var rindende vand i hanerne og regelmaessige måltider. Men det var ikke et liv i luksus.
»Nej, det var vi bestemt ikke i naerheden af,« bemaerker Mustafa Amini om sin barndom.
Da Mustafa Amini fik at vide, at hans far var død, sad han i sin lejlighed i Aarhus med sin kone, Natalie, og parrets nyfødte datter. Hun blev født den 7. marts, vejede 2.680 gram og målte 49 cm og kom til at hedde Vienna, da Natalie havde gode minder fra en tur til Østrigs hovedstad, og fordi Amini-parret ganske enkelt kunne lide navnet; Vienna Amini.
»Alt skete vanvittigt hurtigt. Min kone fødte, vi blev sendt hjem fra klubben på grund af corona. Og min far døde. Der var en del at bearbejde,« erkender Mustafa Amini, en ung australsk fyr med et lyst sind og imødekommende øjne under en krøllet frisure.
To ugers karantaene
Han vidste, at hvis han i det hele taget kunne flyve hjem til Australien for at deltage i sin fars begravelse, ville han ved ankomsten til sit hjemland komme i to ugers karantaene. I stedet måtte han, den dag hans far skulle begraves, stå op klokken tre om natten, taende sin computer og deltage i ceremonien via en videoforbindelse fra Australien.
»Det er ikke altid let at vaere vaek hjemmefra,« bemaerker han.
I stedet for at dvaele for laenge ved den triste nattetime mindes han sit seneste besøg hos familien, fejringen af jul, brødrenes drillerier om, at han fysisk ikke er så lige så staerk som dem, der begge løfter vaegte. Alt det, en familie bliver anvendt til: at føle sig tryg.
Han er ligeledes taknemmelig for, at han og familien sidste år fik besøg af hans foraeldre. De boede i Aarhus i tre uger.
»Min far elskede Aarhus, og mine foraeldre var begge glade for, hvordan det er gået mig. Hver morgen stod de op og spadserede rundt i byen, som de forelskede sig i, og min far var ude på Ceres Park og så mig spille mod FC Midtjylland. Jeg blev kampens spiller, og min far var vildt stolt. Vi havde tre uger med hygge, hygge, hygge, det var perfekt,« siger Mustafa Amini.
Købte tv til foraeldrene
Når man møder ham i klubben, falder der altid en hilsen af. Spørger man ham om, hvordan det går, så smiler han, kigger op og siger ”Solen skinner, det er dejligt, mand”. Han skønner på sit liv hver dag.
Mustafa Amini havnede i den danske Superliga, efter at han som teenager blev hentet til Borussia Dortmund fra Australien. Det første, han gjorde, da han fik sin første løn, var at købe et stort tv med alverdens kanaler til sine foraeldre, så de kunne se ham spille fodbold i Europa. Mustafa Amini indledte sit danske ophold med en saeson i Randers FC, da der var langt til førsteholdet i Dortmund,
Det bliver lidt akavet at spille uden tilskuere. Fodboldspillet er ikke det samme. Forleden så jeg Borussia Dortmund mod Schalke 04 på tv, og det var ligesom at se en flok drenge, der løb rundt og spillede fodbold i en park. MUSTAFA AMINI, INDEN KAMPEN MOD RANDERS FC TORSDAG