Taenketank: Mange ufaglaerte job kommer aldrig tilbage

Finanskrisen satte turbo på nedgangen i antallet af ufaglaerte job i Danmark – det samme vil ske nu, forudser taenketank.

Ufaglaerte var ikke blot blandt de første til at blive ramt af fyringer, da coronapandemien lukkede både Danmark og store dele af verden ned i marts, fyringerne har også ramt hårdere, og det bliver svaerere for ufaglaerte at finde job igen på den anden side af den økonomiske krise.

Sådan lyder den dystre forudsigelse fra den økonomiskpolitiske taenketank Arbejderbevaegelsens Erhvervsråd, AE.

Coronakrisen vil ligesom finanskrisen saette turbo på en strukturudvikling på det danske arbejdsmarked i retning af langt faerre ufaglaerte job.

Mens den samlede beskaeftigelse i dag ligger en kvart million personer højere end i 1990, er antallet af ufaglaerte job faldet med 400.000 i samme periode. Inden krisen forventede AE 125.000 faerre ufaglaerte job i 2025, men krisen kan ifølge analysen vaere med til at eskalere udviklingen.

»Finanskrisen satte turbo på udviklingen, og vi forventer, at det vil ske igen nu. De ufaglaerte er typisk løsere ansat og har de korteste opsigelsesvarsler. Det gør, at de ofte fyres først, og i en krise vil virksomhederne lede efter steder at effektivisere. Det betyder faerre ufaglaerte job,« siger senioranalytiker Emilie Agner Damm.

Denne gang tegner 3F’s a-kasse sig for 21,2 pct. af alle nytilmeldte ledige siden den 9. marts.

3F-formand Per Christensen er ikke tvivl om, at prognosen fra AE kan komme til at holde stik.

»Mange virksomheder overvejer i denne tid, hvordan de kan effektivisere sig ud af krisen, så det kan ikke gå hurtigt nok med at få løftet ufaglaerte til faglaert niveau. Mine medlemmer kan sagtens komme til at stå i den situation efter krisen, at der ikke mangler haender, men hoveder,« siger Per Christensen.

Professor Niels Westergård-Nielsen, CBS, har studeret kriser og strukturudviklingen på arbejdsmarkedet taet. Ifølge ham førte finanskrisen isaer til et permanent tab af ufaglaerte job i de store virksomheder, som valgte at sende produktion til udlandet.

»Jeg er absolut ikke uenig i analysen. Automatiseringen vil fortsaette, men vi har til gode at se, om coronakrisen har skabt så stor usikkerhed om forsyningskaederne, at det kan få virksomheder til at traekke produktionen hjem igen, og hvad det i givet fald vil betyde,« siger han.

Vismand og professor på Aarhus Universitet Nabanita Datta Gupta understreger, at det kan blive svaert for nogle grupper af ledige at finde job igen.

»Vi ved fra tidligere analyser, at de ledige med faerrest kompetencer kan have svaert ved at komme ind på arbejdsmarkedet igen. Det gaelder unge, ufaglaerte og ledige med anden etnisk baggrund,« siger hun.