Industribosser efterlyser milliarder til forskning
Industriens topfolk efterlyser lån, investeringer og støtte for 12 mia. kr. til forskning. De frygter, at industrien bliver glemt. Minister er positiv, men lover intet.
Mens danske frisører, restauranter og butikker så småt kan åbne dørene for kunder igen, frygter to af erhvervslivets største aktører, at industrien er på vej ud over kanten, uden at der er tilsvarende fokus og hjaelp i den retning.
Derfor kommer adm. direktør i DI Lars Sandahl Sørensen og formand for forhandlingskartellet CO-industri Claus Jensen nu med en plan med 12 tiltag, hvor politikerne de kommende år skal finde 12 mia. kr. fordelt på her og nu-investeringer, lån og tilskud over tid målrettet forskning og udvikling i virksomhederne.
»Når der er krise, så sparer man på fremtiden, fordi det helt forståeligt ikke betyder noget her og nu. Problemet er bare, at vi skal taenke langsigtet for at vaere klar på den anden side af krisen, og det kraever mere fokus på forskning og udvikling,« lyder det fra Claus Jensen.
Lars Sandahl Sørensen sammenligner situationen med et skib, hvor man taler om, at masten traenger til en kaerlig hånd, mens vandet fosser ind, og skibet langsomt synker.
»De små og mellemstore virksomheder er saerligt presset, og vi har saerligt mange af dem med mange arbejdspladser. De er rådgivet til at leve ekstremt effektivt med mange leverandører i verden, der er hårdt ramt af corona. De kan blive tvunget til at skovle vand ud og glemme alt andet, og derfor er vi nødt til at finde løsninger, der holder hånden under den forskning, de skal leve af i fremtiden,« siger han.
Både Lars Sandahl Sørensen og Claus Jensen understreger, at udgangspunktet egentlig er godt; danske virksomheder leverer de løsninger inden for en raekke sektorer – klima, sundhed, velfaerd – som verden vil skrige på også efter corona. Men forskning kan hurtigt blive en luksus, der ikke er råd til, og det vil vaere åbenlyst at koble nye forskningspenge med grønne tiltag.
»En ting er, at vi er konkurrencedygtige, men vi har så langt øjet raekker de produkter, der vil blive efterspurgt. Vi kan ikke lave billigere produkter, men vi kan saelge dem dyrere, fordi de er bedre. Det forspring må vi ikke miste, og Kina og USA kommer til at poste mange penge i de nicher, hvor de er gode,« forventer Claus Jensen.
DI-direktøren peger på, at der allerede er systemer som Innovationsfonden, GTS’er og MADE, som er sat op til at håndtere den slags, og derfor er det vigtigt, at man ikke finder på nye måder at administrere nye tiltag på, som virksomhederne ikke kender.
En saerlig situation
Uddannelses- og forskningsminister Ane HalsboeJørgensen kalder udspillet »positivt«, fordi der både er brug for en debat om, hvordan man sikrer mere forskning i virksomhederne – også på statens regning – og om, hvordan vi får mere ud af forskningsmidler, der bliver brugt.
»Det er en ekstraordinaer situation, så vi er nødt til at taenke i forskellige retninger af, hvordan vi kommer videre. Det er et stort beløb, og det kan jeg ikke love, men der er en del af dette, der skal forhandles på finansloven, og så må vi se, hvordan vi kan skabe det økonomiske fundament,« siger ministeren.
Hun kalder retningen og forslagene med det grønne fokus for »vigtige signaler«, som også flugter med regeringens fokus, bl.a. via de såkaldte klimapartnerskaber.
»Grøn forskning bliver noget, vi fortsat har stort fokus på. Det er ikke kun i regeringen, men også bredt i Folketinget, så det kommer til at fylde til finanslovsforhandlingerne til efteråret,« tilføjer Ane Halsboe-Jørgensen.