Vi skal beholde kontanter. For de sorte penges skyld

Alle store økonomiske forbrydelser begynder med, at man tømmer et pengeskab for kontanter. Not.

Hvis du plejer at nyse ned i en 500-kroneseddel, skal du holde op. Nu. Du har en dårlig vane. Enhver kan få dårlige vaner, men ordentlige mennesker går til psykolog med den slags. De forklarer, at de på et tidspunkt begyndte at finde en 500kroneseddel frem, når det kløede i snudeskaftet, og det trak op til en udladning.

Men nu vil de gerne holde op.

En pengeseddel kan nemlig baere coronavirus videre. Risikoen er dog overordentlig beskeden og teoretisk, hvis der ikke er nyst direkte ned i den. Naermest mikroskopisk. Uden nys. Den detalje røg i svinget, da alverdens forholdsregler blev opfundet, herunder kontaktløs betaling.

Og nu kommer regningen. Banker, butikker og digitalister spår jublende kontanternes snarlige død, fordi danskerne under coronanedlukningen fulgte rådene om ikke at betale med pengesedler, men med betalingskort.

Derfor blev der haevet faerre kontanter, end der plejer, og betalt mindre kontant, end der plejer. Er det en sensation? Nej. Men for dem, der vil afskaffe kontanter og har ønsket det laenge, er det en foraering.

Som en professor i digitalisering formulerer det, er kontanter »besvaerlige, kan stjaeles og smitte«. Nemlig. Besvaerlige.

Det er bare så besvaerligt at gå rundt med en hundredkroneseddel, når man går tur på Gilleleje Havn, og en fisker vil have 100 kr. for fire friske rødspaetter. Det er besvaerligt at stikke tjeneren en 50’er, når man betaler regningen.

Og det er helt utroligt besvaerligt at have en 500-kroneseddel liggende i lommen, når man er på ferie i Danmark. Pludselig sker der noget med bilen, som en mekanikersvend vil ordne på stedet for et tilskud til kaffekassen. Eller man gør sit livs loppefund, da man holder ind ved en gård, der saelger nye kartofler.

Og så kan kontanter jo stjaeles. Korrekt.

Som vi alle kan huske, stjal Britta Nielsen gennem 25 år penge fra det offentlige ved i frokostpausen at negle kontanter fra pengeskabet i chefens kontor. Det var sådan, det foregik. Forretningsmanden Sanjay

Shah, der er anklaget for at have tømt den danske statskasse for 12,7 mia. kr., brugte samme metode. En gang, da finansministeren var på toilettet rigtigt laenge, åbnede han statskassen med et braekjern, og vupti, sedlerne ned i en kuffert. Svindel i den store stil foregår aldrig gennem digitale overførsler af store beløb – altid ved at åbne pengeskabe fra Franz Jäger i Berlin. Det ved enhver.

Men lad os ikke laengere tale uden om det virkelige problem ved kontanter: At de kan blive til sorte penge. Også kendt som penge i hånden. Også kendt som økologisk afregning.

At afregne uden papir og moms er for nogle danskere et uafviseligt tegn på personlig uordentlighed og forsumpet moral. For andre danskere er det anderledes. Grundsynspunktet er, at man naturligvis skal følge landets love, men love kan også blive så stive og umedgørlige, at man har ret til at laegge dem i blød i saebevand et kvarters tid.

Her kan kontanter noget. Hvis en 1.000-kroneseddel i hånden på en vvs-mand kan løse problemet for en pensionist, der pludselig ikke har varme i huset, er det så syndigt i tredje potens? Og skal en elektriker skrive en regning på kørsel og en times arbejde for at bruge fem minutter på at konstatere, at det er komfuret, der får hfirelaeet til at gå? Eller må elektrikeren tage mål af kundens økonomiske formåen og foreslå et par hundrede kroner eller tre, leveret fra en skrivebordskuffe?

Hvis man tager kontanter fra danskerne, fordi de blandt andet bruger dem sort, skal man nok få udryddet uvaesenet én gang for alle. Det er lige så sikkert, som at Britta Nielsen-typer aldrig mere vil kunne bedrage de offentlige kasser, og at Sanjay Shah-typer ikke mere vil lure på, hvornår finansministeren er ude på toilettet, så statskassen er lige til at tømme. Uden kontanter er den slags numre slut.

Så har jeg så hørt om nogle, der gør en anden person en tjeneste, og pludselig en formiddag står der en dejlig masse rødvin i traekasser i deres carport. Men det er noget andet. Det er også noget andet, når en mekaniker skifter en tandrem for en blikkenslager og også lige giver bilen stort service, og en lørdag kigger blikkenslageren så forbi mekanikeren til en kop kaffe og en udskiftning af et toilet. Det er simpelthen noget andet.

Husk professorens kloge ord. »Kontanter er besvaerlige, kan stjaeles og smitte«. Det er lige, hvad de kan.

Lad os ikke laengere tale uden om det virkelige problem ved kontanter: At de kan blive til sorte penge. Også kendt som penge i hånden. Også kendt som økologisk afregning.

Anders Heide Mortensen er kommentator på Finans og kommunikationsrådgiver. Cand.scient.pol. og tidligere pressechef i Erhvervsministeriet og Finansministeriet. Han kan nås på anders@heidekom.dk