Målet var 1.500 flere i job i 2019 – resultatet blev 92
Indsatserne for at få flere aarhusianerne i arbejde gik i 2019 bedre end forudset, fastslår rådmand Kristian Würtz (S), Sociale Forhold og Beskaeftigelse.
Aarhus Kommune var i 2019 langt fra at nå budgetforligets mål om at få 1.500 flere borgere vaek fra offentlig forsørgelse.
Ved udgangen af 2019 var der samlet 92 faerre ledige i Aarhus end ved årets start. Det fremgår af et notat fra Borgmesterens Afdeling, som blev fremlagt til byrådsmødet den 29. april i år.
I budgetforliget i 2018 aftalte forligspartierne at bruge 27 mio kr. på indsatsen i 2019 og 26,2 mio. kr. i 2020. Pengene skulle sikre, at i alt 3.000 aarhusianere blev flyttet fra offentlige ydelser til selv at tjene penge i løbet af de to år. Selv om missionen ikke er lykkedes, er rådmand for Sociale Forhold og Beskaeftigelse Kristian Würtz (S) tilfreds.
»Det er gået lidt bedre med beskaeftigelsen i Aarhus end forventet. Derfor tyder det på, at det har vaeret rigtig godt, at vi har lavet de saerlige indsatser. De fleste af dem har haft bedre resultater end forudset. Hvis vi ikke havde sat initiativerne i gang, så kunne vi have risikeret, at faerre kom i job. Og vi kunne også have risikeret, at det ville have kostet Aarhus dyrt på overførselsområdet,« siger Kristian Würz, som vurderer, at Aarhus Kommune i 2019 endte med at udbetale omtrent 100 mio. kr. mindre i udgifter til overførselsindkomster i forhold til forventet.
»Det skyldes, at beskaeftigelsesudviklingen i Aarhus har vaeret bedre end andre steder i landet. Så selv om udviklingen ikke har vaeret lige så gunstig, som vi håbede i vores mål, så er det økonomiske resultat blevet bedre end forventet,« siger Kristian Würtz.
Coronakrisen spøger
I notatet fra Borgmesterens Afdeling bliver det fastslået, at udviklingen med at nedbringe ledigheden er gået markant langsommere, end det var forventet. Det er der ifølge notatet flere årsager til. Bl.a., at antallet af nye dimittender fra Aarhus Universitet steg i 2019 og at tilbagetraekningsreformen og den stigende pensionsalder bremsede for jobåbninger for unge og nye borgere på arbejdsmarkedet. Samtidig var den økonomiske konjunkturudvikling sidste år mindre gunstig end forudsat, fremgår det.
Onsdag skal byrådet i Aarhus
Kommune tage endelig stilling til et forslag, som bl.a. omhandler en annullering af målet om at få 3.000 flere i job inden udgangen af 2020. Et flertal bestående af S, SF og Radikale Venstre i Aarhus
Byråd har erklaeret sig parate til at annullere det forligsaftalte jobmål. Baggrunden er bl.a. coronakrisen, som ifølge Kristian Würtz har gjort det umuligt at skaffe de mange nye job.
Venstre i Aarhus Byråd kalder forslaget forligsbrud, da forligskredsen ikke har vaeret samlet om sagen. Byrådsmedlem Gert Bjerregaard (V) har bedt rådmand Kristian Würtz og borgmester Jacob Bundsgaard (S) svare på, hvorfor den saerlige beskaeftigelsesindsats ikke har haft bedre effekt.
»Et fald på 92 fuldtidspersoner er altså langtfra godt nok. Og når rådmand og borgmester har travlt med at fortaelle, hvor gode effekter indsatsen alligevel har haft, så er det for at laegge et røgslør ud, som skal daekke over, at indsatsen har vaeret en fiasko. Samlet er der brugt over 70 mio. kr., og investeringen har netto kastet under 100 nye job af sig. Det taler sit klare sprog,« siger Gert Bjerregaard.
Indsatsen med at få 3.000 flere vaek fra offentlig forsørgelse i løbet af 2019 og 2020 var en af hjørnestenene i det budgetforlig, som et flertal af partierne i Aarhus Kommunes byråd – kun med undtagelse af Enhedslisten og Liberal Alliance – blev enige om i september 2018.
Realistiske mål
Året efter – med budgetforliget for 2020 – blev der derefter afsat 30 mio. kr. årligt til at styrke beskaeftigelsesindsatsen yderligere – nogle til gearing af eksisterende initiativer og andre til helt nye initiativer for netop at kunne nå målet med 3.000 flere i job. Kristian Würtz ønsker, at byrådspartierne til budgetforhandlingerne i september fastsaetter nye beskaeftigelsesmål.
»Det er vigtigt at saette sig nogle ambitiøse mål, så det skal vi også fortsat gøre. Og vi skal selvfølgelig prøve at nå målene. Men med den økonomiske situation lige nu giver det ikke mening at fastholde målet om 3.000 flere i job i år. Vi skal tilpasse vores indsatser, så det passer med de realistiske mål. Ellers kommer vi bare til at slå medarbejderne i hovedet med et mål, som ikke kan opnås. Det er dårlig ledelse,« siger Kristian Würtz.
Vi skal tilpasse vores indsatser, så det passer med de realistiske mål. Ellers kommer vi bare til at slå medarbejderne i hovedet med et mål, som ikke kan opnås. KRISTIAN WÜRTZ (S), RÅDMAND FOR SOCIALE FORHOLD OG BESKAEFTIGELSE