Vi må droppe idéen om ”Katedral-typerne”, ”Marselisborg-typerne” og ”Viby-typerne”
Kaere elever, der skal starte på Viby Gymnasium efter sommerferien: Velkommen, vi glaeder os alle til at tage imod jer.
Mange har givet udtryk for frustration over at skulle begynde på Viby Gymnasium, da det ikke lå højt på deres prioriteringsliste. Omfordelingstiltaget har anvist dem Viby Gymnasium som deres kommende ungdomsuddannelsesinstitution. Iblandt de utilfredse er Hannah Baek Flindt, der gav et interview til Jyllands-Posten. Herefter har der vaeret heftige debatter, isaer på diverse sociale medier og fora, der har talt Viby Gymnasium ned.
Men her på Viby vil I få nøjagtig den samme undervisning, med lige så kompetente laerere, som på alle andre gymnasier i Aarhus. I vil få en stx-uddannelse, fuldstaendig ligesom på alle andre almene gymnasier. Det er selvfølgelig aergerligt, hvis I ikke skal gå på gymnasium med jeres gamle venner. Men dem skal I nok få rig mulighed for at se. Hvis I rent faktisk er gode venner, så er jeg sikker på, at I får det til at fungere. Nu får I mulighed for at møde nye og spaendende mennesker – mennesker, I måske normalt ikke ville opsøge eller vaere sammen med. I får mulighed for at udvide jeres horisont.
Vi må droppe idéen om ”Katedral-typerne”, ”Marselisborgtyperne” og ”Viby-typerne”. Det skaber kun splid. Vi lever i et samfund med mange forskellige mennesker og kulturer. Vi lever også i et demokratisk samfund, hvor vi alle skal kunne leve sammen og acceptere hinanden. Omfordelingen er et skridt på vejen til at laere vores samfundsfaeller bedre at kende. Jeg startede selv på Viby Gymnasium uden mange bekendte, men endte med at få mange nye og forskellige venner. De taetteste venner, jeg har i dag, kommer fra Viby Gymnasium.
I kan måske ikke se jer selv på Viby Gymnasium, men det kan vi. Her er der nemlig plads til alle, og det er der også på alle de andre gymnasier. Det bør der i hvert fald vaere.
Gymnasierne er almene. Det vil altså sige, at der ikke bør vaere forskel på dem eller på, hvilke typer der går hvor. Med en mangfoldig sammensaetning af elever bliver det nemmere for den enkelte elev – og dermed også jer, kaere kommende Viby-elever – at trives. Der er ingen kriterier for, hvilken type man skal vaere, og man kan udfolde sig, som man har lyst. Og netop dét er faellesskabende. Med et åbent sind kan man komme langt.
Jeg håber også, at alle foraeldre til de kommende Viby-elever vil åbne deres sind, og at også de vil opdage, at Viby er et fint gymnasium. Hvis man har et barn, der lige nu går og er ked af det eller fortvivlet over at blive fordelt på et gymnasium, der ikke var førsteprioriteten, så gør dem det klart, at de nok skal få tre gode år med gode venner, frem for at piske en stemning op, der har stor risiko for at skabe et aergerligt udgangspunkt. Med sådan et udgangspunkt kan man komme skidt fra start og have svaert ved at få opbygget tre gode år.
De kommentarer, der for tiden flyver rundt om os elever på Viby og vores gymnasium, ligger meget fjernt fra vores virkelighed. Det er ikke den virkelighed, der reelt findes på gymnasiet, men en konstrueret virkelighed. Dem, der skaber denne virkelighed, ved ikke, hvad Viby egentlig er for et sted. Det er folk udefra, der i pressen og på de sociale medier har skabt et billede af Viby Gymnasium som et utrygt sted, som vi på ingen måde kan nikke genkendende til. At det gymnasium, vi befinder os på, hvor vores dagligdag foregår, og hvor vi mødes med alle vores venner, bliver sat i et så dårligt lys, sårer os. Vi forstår det ikke, når der bliver skrevet så hårde ting om os og vores gymnasium, når vi ikke selv har fået en chance for at vise, hvordan her er, og når folk på forhånd ikke har givet vores gymnasium en chance.
stx på tredje år, Viby Gymnasium
Mange fra min egen årgang havde heller ikke søgt ind på Viby, men de er blevet glade for at gå her. Og jeg forstår godt, at det kan komme som et chok og en stor omvaeltning for mange af jer at skulle starte på Viby – det var jo ikke det, I havde forventet. Jeg forstår det godt, når Hannah Baek Flindt siger, at hun frygter, at hendes ben vil give efter for presset på hendes skuldre. Men der skal nok vaere et kompetent personale til at tage godt imod alle jer, der starter på Viby. Vores sind er åbne, og vi håber, at I også vil åbne jeres – så skal I nok få tre fantastiske år, nøjagtig som alle vi andre har!
De kommentarer, der for tiden flyver rundt om os elever på Viby og vores gymnasium, ligger meget fjernt fra vores virkelighed.