Sundhedsansatte kritiserer regler for erstatning for coronasmitte
262 ansatte på sygehuse, plejehjem og aeldreplejen har anmeldt arbejdsskadesager, som handler om covid-19. Laeger og sygeplejersker frygter juridisk tovtraekkeri om erstatning.
Selv om det snart er to en halv måned siden, at den 44årige Susie Wordenskjold, som er sygeplejerske på Bispebjerg Hospital, begyndte at få de første symptomer på covid-19, har hun fortsat åndenød og trykken for brystet i en grad, så det føles, som om nogen har placeret en kampesten på hendes bryst.
To gange i forløbet har hun haft det så skidt, at hun blev indlagt, og selv om hun er sportstraenet og vant til jaevnligt at løbetraene og dykke, har infektionen sat sig så meget på den venstre lunge, at hun endnu ikke er i stand til at passe sit arbejde som før, og selv en gåtur kan fremkalde åndenød og behov for hvil.
At hun er blevet smittet i forbindelse med sit arbejde, er Susie Wordenskjold ikke i tvivl om, for hun har som fastansat vikar på Bispebjerg Hospital arbejdet både på hjerteafdelingen og på lungemedicinsk afdeling og passet patienter, som senere viste sig at vaere smittet.
Hendes sag er nu ligesom 261 andre covid-19-sager anmeldt til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, som behandler arbejdsskader. Men hos Laegeforeningen og Dansk Sygeplejeråd frygter man, at de sundhedsansatte, som får skader eller ligefrem dør som følge af covid-19, ikke kan få deres sag anerkendt som en arbejdsskade og dermed evt. få erstatning.
En ny vejledning fra Arbejdstilsynet åbnede for nylig op for arbejdsskadeerstatning for f.eks. varige lungeskader, organskader og dødsfald som følge af covid-19-smitte på arbejdet, men Laegeforeningen og Dansk Sygeplejeråd kritiserer, at det i for høj grad er op til den skadede medarbejder at bevise, at smitten rent faktisk er sket på arbejdet.
»Det er svaert, og vi ser en klar risiko for, at medarbejderne kommer ud i juridisk tovtraekkeri, hvis de bliver alvorligt skadede. Selv om man nu i vejledningen fastslår, at covid-19 kan anerkendes som en arbejdsskade – og saerligt hos dem, som har direkte kontakt – er det i princippet stadig den ramte, der skal løfte bevisbyrden for, at smitten er foregået på arbejdet« siger Laegeforeningens formand, Andreas Rudkjøbing, som bl.a. peger på, at sundhedsansatte tidligt i coronakrisen ikke kunne blive testet – derfor er det svaert at dokumentere smittetidspunkt etc.
Risikerer afslag
Samtidig kritiserer han, at laeger, sygeplejersker og andre sundhedsansatte risikerer afslag eller nedsaettelse af erstatningen, hvis de i forvejen havde f.eks. diabetes eller forhøjet blodtryk – også selv om de havde fuldtidsarbejde og har passet deres job helt på linje med andre medarbejdere, op til at de blev syge og fik deres skade.
Også Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd, er staerkt utilfreds med betingelserne for erstatning, og hun kalder det fuldstaendig afgørende, at sygeplejerskerne landet over har den nødvendige tryghed for hjaelp, hvis de pådrager sig en arbejdsskade i form af langtidsfølger af covid-19.
»Det er dem, der står forrest og bruger deres egen krop for at hjaelpe andre mennesker. Det ville aerligt talt klaede regeringen at give fuld opbakning til dem, som er så uheldige at blive smittet på jobbet,« siger hun og peger på, at andelen af smittede blandt sundhedspersonalet er højere end hos befolkningen generelt.
De tre organisationer har bedt beskaeftigelsesminister Peter Hummelgaard om at aendre vejledningen eller lave en saerlov på området, men det afviste ministeren mandag i et brev med henvisning til, at han vil afvente de første arbejdsskadesager på området. Han peger på, at der ikke er krav om dokumentation for, at smitten er foregået på arbejdspladsen, men alene om en sandsynliggørelse.
En høflig afvisning
Ministerens svar beroliger ikke sygeplejerskernes formand, og hun mener, at han som minimum burde have inviteret organisationerne til et møde om sagen i stedet for »en høflig afvisning«.
I Laegeforeningen er Andreas Rudkjøbing også fortsat skeptisk og kalder sagen »meget vigtig«.
Mona Strib, formand for sosu-medarbejdernres fagforbund Foa, finder det også afgørende, at hendes medlemmer ikke selv skal løfte bevisbyrden, hvis de er blevet smittet med covid-19 på jobbet. Men tager positivt imod ministerens reaktion.
»Jeg haefter mig ved intentionen hos ministeren. Han fastslår, at der er vilje til, at langvarige følger af coronavirus skal anerkendes som en arbejdsskade,« siger hun, der agter at fastholde ministeren på hans løfte om at følge området taet. På samme måde vil Foa også løbende overvåge, om medlemmerne får en fair og rimelig behandling af deres arbejdsskadesager.
I Rungsted er sygeplejerske Susi Wordenskjold bekymret for sine muligheder for at få erstatning, hvis det viser sig, at hendes lungeskader bliver mere langvarige eller ligefrem kroniske. Hun er ikke i tvivl om, at hun blev smittet af en patient, hun passede på lungemedicinsk afdeling, en uge før hun fik de første symptomer.
»Jeg havde en patient, som var meget klassisk covid-19 med alle symptomerne, men vi skulle dengang kun pode patienter, hvis de var kommet hjem fra risikoområde eller havde et familiemedlem, der var testet positiv. Vi podede patienten for almindelig lungebetaendelse, atypisk lungebetaendelse, influenza og sågar tuberkulose, men ikke covid-19. Otte dage senere blev jeg syg. Men det kan jeg jo have svaert ved at bevise – på det tidspunkt passede jeg jo officielt ikke covid-19-patienter,« siger Susie Wordenskjold.
Vi ser en klar risiko for, at medarbejderne kommer ud i juridisk tovtraekkeri. ANDREAS RUDKJØBING, FORMAND FOR LAEGEFORENINGEN