Hjertepatient ville have sagt ja til elektrisk hjerte »med det samme«
Ivan Harder Sørensen, som er hjertetransplanteret, finder det »fantastisk«, at den første dansker har fået et elektrisk hjerte. Hjerteforeningen håber, at det kan blive et nyt tilbud til hjertepatienter.
I sidste uge fik den første danske patient indopereret et kunstigt hjerte på Rigshospitalet, og dermed har 13 patienter på verdensplan nu fået et hjerte, der kører på batteri.
Den 51-årige Ivan Harder Sørensen, som fik foretaget en hjertetransplantation for tre år siden, er ikke i tvivl om, at det er »fantastisk«.
»Man er jo stadig i prøvefasen, men om nogle år kan det vaere, at de patienter, som er i så alvorlig en tilstand, som jeg engang var, kan få et elektrisk hjerte. Det ville have lettet min psyke gevaldigt, hvis det havde vaeret en mulighed,« siger han.
Ivan Harder Sørensen er født med dårligt hjerte og levede i lang tid med pacemaker. I 2013 begyndte laegerne at tale om transplantation.
»Men jeg blev først godkendt i tredje omgang, fordi mine nyrer var for dårlige,« fortaeller han.
I en periode på to år fik han livsforlaengende medicin, men til sidst var laegerne nødt til at standse behandlingen, fordi han ikke laengere kunne tåle den, og den besked ramte hårdt.
»Er det så bare slut?«
»Jeg taenkte: ”Er det så bare slut?”,« fortaeller Ivan Harder Sørensen.
Dagen efter fik han besked om, at der var et hjerte til ham, men perioden frem til transplantationen var praeget af usikkerhed, og hvis Ivan Harder Sørensen dengang havde haft mulighed for at få indopereret et elektrisk hjerte, havde han »sagt ja med det samme«, fortaeller han.
Det elektriske hjerte hedder Carmat, og Danmark er som en del af et internationalt studie det tredje land i verden, der har indopereret hjertet i en patient.
Ifølge Finn Gustafsson, overlaege og professor med speciale i avanceret hjertesvigt og transplantation ved Hjertemedicinsk Klinik på Rigshospitalet og Københavns Universitet, er det elektriske hjerte et stort skridt fremad for hjertekirurgien. Han overvaerede seancen på operationsstuen i sidste uge:
»Det betyder ikke, at en hel masse patienter skal have behandlingen nu og her, men det definerer yderkanten af, hvad vi kan nu. Vi får en palet af behandlinger, så vi kan betjene hele gruppen af hjertepatienter. Det er et kaempe gennembrud.«
Hjertet, som vejer omkring 1 kg, tilpasser sig personens fysiske udfoldelse og vil saette pumperytmen op, hvis brugeren f.eks. går op ad trapper eller cykler. Det er denne evne, der gør det til noget helt saerligt.
»Det har alle de fysiologiske reguleringsmekanismer, som dit og mit hjerte har – det er det helt store og overbevisende gennembrud, i forhold til hvad vi tidligere har set,« siger Finn Gustafsson.
Et normalt liv
Han fortaeller, at man som udgangspunkt kan leve noget naer et normalt liv med hjertet, men at man ikke kan gå i svømmehallen eller dyrke kontaktsport pga. de elektriske komponenter, man baerer uden på kroppen i en lille taske.
Hjertet kan både bruges til hjertepatienter, der ikke kan vente på et donorhjerte, og til patienter, der ikke kan blive transplanteret. Patienten, der har haft hjertet i laengst tid, har haft det i to år, men i et kunstigt miljø har man holdt hjertet kørende i fem.
Overlaege ved Thoraxanaestesiologisk Klinik på Rigshospitalet, André Korshin, stod i spidsen for bedøvelse under operationen. Ifølge ham har forberedelsesperioden varet flere år, og de sidste planer blev lagt dagen inden transplantationen:
»Det er et skridt på vejen til at hjaelpe patienter, vi ikke kunne hjaelpe før. Hvis studiet gennemføres – og det viser nogenlunde resultater – har vi et tilbud til dem.«
I Hjerteforeningen håber man også, at det kunstige hjerte på sigt kan blive et tilbud til de patienter, som det på nuvaerende tidspunkt kan vaere svaert at hjaelpe.
Fantastisk tilbud
»Der er ikke lige så mange hjerter til transplantationer, som vi gerne vil have, og indimellem er der patienter, der er så dårlige, at de ikke kan vente. Samtidig er der nogen, som ikke er egnet til at få en transplantation, og for dem vil det vaere fantastisk, hvis der er et andet tilbud. Simpelthen en maskine, der kan overtage hjertets pumpefunktion,« siger den administrerende direktør i foreningen, Anne Kaltoft.
Hun kalder det »fantastisk«, at Danmark er med forrest i den tekniske udvikling, og siger, at det kunstige hjerte er »utroligt interessant for hjertepatienterne«.
Anne Kaltoft understreger desuden, at hjertepatienter skal leve bedst muligt med deres sygdom, og at den teknologiske udvikling er et vigtigt led heri.
Ifølge Hjerteforeningens hjemmeside lever en hjertetransplanteret patient i Danmark i gennemsnit 15,6 år. Ivan Harder Sørensen ved ikke, om han på et senere tidspunkt får brug for et elektrisk hjerte, men han vil ikke udelukke muligheden:
»Et nyt hjerte er selvfølgelig at foretraekke, men hvis alternativet er, at jeg ikke er her, så vil jeg gerne have et elektrisk hjerte.«