Aktivister i Hongkong appellerer til Vesten om hjaelp mod Kina
Demokratiaktivister frygter hemmeligt kinesisk politi. Protester ventes at fortsaette i Hongkong mod en ny sikkerhedslov.
Kinas planer om at vedtage en sikkerhedslov for Hongkong vil tage livet af alle fremtidige demokratibevaegelser, advarer aktivister i Kinas frieste by og appellerer til EU og USA om hjaelp.
»Dette er begyndelsen til enden for Hongkong, og vi forbereder os på det vaerste,« siger en af Hongkongs kendte demokratiforkaempere, Joshua Wong, til JyllandsPosten:
»Protester vil blive takseret som forsøg på at undergrave Kinas autoritet. Beijing vil oprette en hemmelig politistyrke, der kan anholde kritikere og smide dem i faengsel et sted i Kina, akkurat som det i dag sker for kinesiske menneskeretsaktivister.«
Loven, der i denne uge behandles på Folkekongressens møde i Beijing, udløste i weekenden nye store demonstrationer i Hongkong.
»Vi vil fortsaette demonstrationerne og forsøge at mobilisere det internationale samfund for at laegge pres på Beijing«, fortsaetter den 23årige Wong, der allerede som 17-årig i 2014 var en af lederne af den såkaldte paraplybevaegelse.
Forraederi og oprør
Han var også på barrikaderne, da massedemonstrationer i 2019 tvang Hongkongs lokale og Beijing-loyale regering til at opgive et forslag, der ville gøre det muligt at udlevere Hongkong-borgere til retsforfølgelse i Kina.
»Nu vil Beijing presse en endnu hårdere lov ned i halsen på os uden om Hongkongs rådgivende forsamling, hvor den i det mindste ville blive debatteret,« siger Joshua Wong.
Under systemet ”et land, to systemer” fik den tidligere britiske kronkoloni i 1997 ved overdragelsen til Kina lov til at bevare udstrakte frihedsrettigheder i mindst 50 år. Selv om der i byens miniforfatning, Basic Law, indgår et krav om at vedtage en sikkerhedslov, afviser aktivister i Hongkong, at myndighederne i Beijing kan vedtage loven alene. Opfattelsen deles af Hongkongs advokatråd.
Detaljerne i den nye sikkerhedslov er ikke kendt, men loven skal straffe »forraederi, løsrivelse, oprør og undergravende virksomhed«.
Mandag forsøgte det kinesiske udenrigsministeriums kontor i Hongkong på en briefing at berolige diplomater, udenlandske forretningsfolk og korrespondenter.
Målet er kun at ramme terrorister og et mindretal af ballademagere, der under demonstrationerne sidste år udgjorde »en overhaengende trussel« mod Kinas nationale sikkerhed, forklarede Kinas udenrigskommissaer, Xie Feng, og fastslog ifølge Reuters, at lovgivningen skal sikre ro og orden i en af verdens vigtigste finansielle hovedstaeder.
Men han afviste at afsløre detaljer i loven eller at bekraefte, at kinesiske efterretningstjenester vil etablere sig i Hongkong for at slå ned på kritikere.
Vi gør vores bedste, men vi er kun 7 mio. i Hongkong, og vi er ikke alene i stand til at vinde over Kina.
Udnyttede coronakrisen
Allerede nu har over 200 parlamentarikere fra 23 lande udtrykt fordømmelse af loven og opfordret deres respektive regeringer til at laegge pres på Kina. Blandt underskriverne er Hongkongs sidste britiske guvernør, Chris Patten, de republikanske amerikanske senatorer Ted Cruz og Marco Rubio samt politikere fra Europa.
Aktivisterne håber, at de ledende erhvervsfolk i Hongkong vil slutte sig til protesterne.
»Vi gør vores bedste, men vi er kun 7 mio. i Hongkong, og vi er ikke alene i stand til at vinde over Kina,« siger Mo
Wong Yik, der ligesom Joshua Wong er en af lederne af det prodemokratiske parti Demosisto.
»Vi har brug for solidaritet og pres fra verden. USA reagerede meget hurtigt, mens europaeiske politikere er langsommere. Vi opfordrer Europa til at vedtage målrettede sanktioner mod de kinesiske politikere, der vedtager loven.«
Han anklager regimet i Beijing for at bruge coronakrisen til at stramme skruen om Hongkong.
»Det udnyttede, at hele verden er optaget af pandemien og ikke er i stand til at hjaelpe lige nu. Desuden vidste styret, at der stort set ikke er udenlandske journalister til stede her nu. Og de, der kommer, skal først i 14 dages karantaene.«
Ifølge Mo Wong Yik går det kommunistiske Kina aldrig frivilligt på kompromis. Derfor er det vigtigt at fortsaette demonstrationerne, selv om det kan blive svaert at mobilisere samme massive protester som i efteråret 2019.