Kaerlighed og kannibalisme

Tine Høeg har skrevet en ferm roman om lidenskab og venskab.

Tine Høeg fik en velfortjent succes med sin debutroman ”Nye rejsende”, og mit gaet er, at hendes fanskare vil tage godt imod den svaere toer

”Tour de Chambre”. Vi får igen en skildring af den første forelskelsesfase og et forhold med komplikationer. Men vi får også meget andet.

En anden vigtig del er skildringen af en taet relation til veninden Mai. Det intrikate er – selvfølgelig! – at vores heltinde Asta braender varm på Mais kaereste, August.

Det moralske dilemma – skal Asta fortaelle om sit forhold til August eller fortie det for at bevare venskabet med

Mai – bliver imidlertid ikke løst, eller rettere: Det bliver udskudt, fordi Høeg dristigt, men effektivt for historiens psykologiske dramatik, lader

August dø. Hvad sker der derefter? Det fortaeller historien ikke alverden om. Men Høeg gendramatiserer konflikten, idet Asta inviteres til mindefest for August 10 år efter hans død. Er tiden moden til, at sandheden skal frem?

”Tour de Chambre” udspiller sig således på to historiske tidspunkter. Dels dengang i 00’erne, da alle de implicerede parter plus det løse boede sammen på et kollegium (titlen henviser indforstået til et festritual, der specifikt udfolder sig på landets kollegier). Dels i noget, der minder om vores samtid, hvor Asta og Mai stadig er de bedste venner, og hvor Asta naermest er reservemoder for Mais søn Bertram.

Hvad beskaeftiger Asta sig med, kunne man interesseret spørge? Jamen, hun er blevet forfatter. Den nysgerrige laeser vil derfor spørge: ”Åh, handler ”Tour de Chambre” egentlig om Tine Høeg som ung, sådan lidt fordaekt fortalt?”. Det tør jeg ikke sige. Derimod er Høeg ganske raffineret i sin leg med virkelighed- og fiktionsplaner i romanen, fordi Asta oprindeligt havde en idé om at skrive om en polsk skulptør (som er helt fiktiv!), men hun bliver fristet af det psykologiske drama, hun står midt i, og hvor alt er godt stof – ergo skriver hun sin version af trekantsdramaet om Asta, August og Mai (bemaerk det sidste egennavn).

Jeg vil nødig vaere en plotspoiler, men det sidste raffinement, som Høeg benytter sig af, kraever is i maven. Hun lader nemlig et antiklimaks vaere et klimaks. Godt gået!

Når det hele alligevel er fiktion (hvis og hvis), kunne jeg godt have undvaeret romanens dobbelt op på det kunstneriske, for Augusts moder er feteret samtidskunstner, og August og Asta møder hinanden i en hemmelig interesse for at skrive og laese digte. I mine øjne har vi de seneste år set rigeligt med bøger, der kredser om det kunstneriske. Set udefra ligner det navlepilleri.

ROMAN

TINE HØEG 324 sider, 250 kr. Gutkind