»Det er helt, helt, helt centralt«

Inger Støjberg har i bedste fald købt sig tid, da hun søndag deponerede sin trovaerdighed og formentlig også politiske fremtid i et hidtil ukendt eller overset dokument med den lange titel ”notat om indkvartering af mindreårige asylansøgere, der indrejser sammen med personer, som angives at vaere aegtefaelle eller samlever”.

Heraf fremgår det, at der skal foretages en konkret vurdering af sagens omstaendigheder, inden det besluttes, hvordan de berørte par og deres eventuelle børn indkvarteres.

Inger Støjbergs forklaring strider mod, hvad hun selv tidligere har oplyst om håndteringen af de såkaldte barnebrude i danske asylcentre. I lang tid lød det, at asylpar, hvor den ene var mindreårig, per automatik skulle adskilles, og at ingen havde advaret ministeren om, at den praksis var ulovlig. Barnebrudene skulle reddes, fordi piger skulle have et pusterum, som Inger Støjberg ved flere lejligheder har formuleret det.

Sat på en meget kort formel, så kunne megen tid og mange anstrengelser vaere sparet, hvis Støjberg langt tidligere i forløbet havde fisket notatet frem. Men selv ikke Ombudsmanden fik det udleveret, og det må dog undre, når notatet ifølge Støjberg selv er »helt, helt, helt centralt«.

Ligesom det må undre, at hverken departementschef eller andre af ministeriets ledende embedsmaend tilsyneladende gjorde ministeren opmaerksom på vigtigheden af notatet, før hun optrådte i samråd om sagen.

Foruden det må undre, at Støjberg, dagen efter at hun har godkendt notatet, udsender en pressemeddelelse uden nuancer. Ministeren må ikke vildlede offentligheden.

Når Inger Støjberg befinder sig i vidneskranken i Instrukskommissionen er det juraen, som gaelder. Udenfor satser hun på at vinde folkestemningen. På sociale medier fortsaetter melodien om, at hun greb ind for pigernes skyld. Inger Støjberg er glad for, at den davaerende borgerlige regering ikke accepterede barnebrude.

»Vi stod på pigernes side. Alt andet ville have vaeret uanstaendigt,« konkluderede hun i et opslag på Facebook, hvor hun opfordrer til at kaempe kampen for pigerne og sammen gøre en forskel.

Inger Støjberg vil gerne have debatten til at handle om, hvorvidt man var for eller imod barnebrude. Men det hverken var eller er sagens kerne. Barnebrude er alle imod. Kernen er, om Støjberg har overholdt loven.

Da Inger Støjberg den 10. januar 2016 udsendte den pressemeddelelse, som siden blev ophøjet til instruks, var det efter en hed debat om barnebrude på danske asylcentre. Inger Støjberg var under staerkt pres for at gribe ind og fik ros selv fra Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen, som syntes, at det var en udmaerket regel, men dog var forudseende nok til at tilføje, at »det bare er meget vigtigt, at der er en individuel sagsbehandling«.

Det handler om rettigheder i en retsstat. Det er helt, helt, helt centralt.

Hvorfor det ikke skete, og hvem der har ansvaret for, at det ikke skete, har kraevet et omfattende gravearbejde både fra pressens, Folketingets, Ombudsmandens og nu Instrukskommissionens side. Støjberg kunne daekke sig under et politisk flertal og en mangelfuld offentlighedslov.

Helt, helt, helt centralt er i høj grad også Folketingets og offentlighedens mulighed for at kunne kontrollere ministeren.