Opråb fra kulturarrangørerne: Sådan undgår vi, at corona slår den naere kultur ihjel
Vi foreslår en genåbningsmodel over de naeste 12 måneder. Vi skal ikke overkompenseres, men blot have råd til stadig at vaere der for danskerne. Modellen sikrer, at dansk kunst og kultur ikke bare overlever, men at den lever.
Statsministeren formulerede det så rigtigt på sin Facebook-profil, da Danmark stod midt i coronanedlukningen den 15. april: »Det er i kulturen, vi både kan finde trøst og glaede. I bøger og musik, på landets scener og på museernes vaegge. Vi har brug for kulturen til at samle os. Saerligt i den her tid. Til refleksion og håb. Trøst og eftertanke.«
Dermed satte Mette Frederiksen ord på noget af den betydning, som kulturen har for os alle. Det er gennem aha-oplevelser, følelsesladede øjeblikke, den stille fordybelse og den langsomme glemmensig-selv, at vi erkender og forstår både os selv og hinanden og det samfund, vi er en del af.
Ser man bort fra faellessang på Danmarks Radio og individuel fordybelse i bøger og tv-serier, så har coronakrisen vist, at de gode kulturoplevelser er dem, man får sammen med andre. I faellesskabet opstår forståelsen.
Det danske kulturliv er i vid udstraekning blevet hjulpet af de forskellige redningspakker, som Folketinget har ivaerksat. Hjaelpen har betydet, at både offentlige og private udbydere og producenter af kunst og kultur har kunnet holde skindet på naesen gennem et forår, der jo ellers i kulturel forstand i den grad er blevet forsømt. Og nu, hvor sommeren naermer sig, begynder mange af institutionerne igen at kunne åbne. Der er fortsat masser af restriktioner og påbud, der skal overholdes, og der er retningslinjer og rammer at tage hensyn til før og under publikums besøg.
Men på trods af disse indskraenkninger har vi kun oplevet, at vores medlemmer er glade for udsigten til atter at kunne vende tilbage til det, som de allerhelst vil. De vil åbne dørene til deres sale, de vil scanne billetter og tage imod gaester, der har forventningsfulde glimt i øjnene og blussende kinder ved tanken om det, de nu skal ind at opleve.
For det er det, vores spillesteder, vores kulturhuse, vores teatre og vores biografer defineres ved: det levende kulturliv, det naere kulturliv og de oplevelser, der er så livsbekraeftende og taet på og dermed helt anderledes end det, man kan opleve alene derhjemme.
Vi lever og ånder for at komme i gang. Og vi overholder enhver regel og lever op til hver eneste forpligtelse, så det fortsat er trygt og godt at blive udfordret i kulturens huse i Danmark. Men skal vi kunne det, så har vi fortsat behov for hjaelp. Skal vi kunne levere trøst, bearbejdning, faellesskab og glaede til danskerne, så må politikerne give os en hjaelpende hånd lidt tid endnu.
Rigtig mange teatre, spillesteder, koncertsale, kulturhuse og biografer lever delvist af offentlig støtte. Det kan vaere som direkte driftstilskud, som kunststøtte eller i form af forskellige garantiordninger. Det er meget ofte gennem kommunale ordninger, fordi de lokale politikere og institutioner kan se en vaerdi i at sikre, at der er en biograf eller et teater også i deres mindre by langt fra hovedstaden. Men det er også i København, hvor det har vaerdi for beboerne i de enkelte kvarterer, at ikke alle kulturelle tilbud ligger i en radius af 2 km fra Rådhuspladsen.
Den statslige og kommunale opbakning sikrer den lokale udbredelse af kunst og kultur over hele landet. Alt det, der gør Danmark til en stolt kulturnation.
Men den kommunale økonomi er mange steder under pres. Dels som følge af coronakrisen, der formentlig giver dybe panderynker hos de kommunale politikere landet over, når de i de kommende måneder skal laegge deres 2021budget. Og dels som følge af, at nogle kommuner har udsigt til helt forandrede vilkår i forlaengelse af udligningsreformen. De kommuner, hvor man skal udligne flere millioner naeste år end i år, skal jo finde ud af, om midlerne kan hentes på driften, eller man vil saette skatten op.
Der er en mulighed for, at de politiske beslutninger kommer til at pege på besparelser på kulturområdet. Enten for at finansiere øgede omkostninger som følge af coronakrisen eller for at betale de ekstra millioner, som en kommune skal af med til udligningsordningen.
Vi frygter, at byråd og borgmestre i den forbindelse vil se laengselsfuldt på kulturbudgetterne og forsøge at finde nogle lokale millioner her. Sker det, så vil alle de faelles, nationale bestraebelser på at holde fundamentet under kulturens brancher og institutioner falde til jorden med et brag – for så er risikoen til stede for, at mange lokale teatre, kulturhuse og foreningsbiografer må dreje nøglen om.
Kaere politikere på Christiansborg: Lad os ikke saette den naere kultur over styr nu, hvor der er mere brug end nogen sinde for de faelles kulturelle oplevelser over hele landet. Hold fast i, at I har hjulpet os så langt, at det vil skrige til himlen, hvis I slipper os for tidligt.
Dansk Live, Dansk Teater, Danske Koncert- og Kulturhuse samt Danske Biografer foreslår derfor en samlet genåbningshjaelpepakke, der tager sigte på at støtte disse forskelligartede lokale og regionale institutioner, sådan at de kan gøre det, de helst vil: åbne for gaesterne og sikre danskerne adgang til kunst og kultur.
Vi ønsker os en model, der kompenserer for de tabte egenindtaegter for kulturens institutioner i den periode, hvor vi fortsat er pålagt coronarelaterede indskraenkninger og restriktioner. Det skal vaere en støttepakke, der på helt ordentlige og gennemsigtige vilkår bidrager til de traengte teater-, kultur-, biografog musiksteder.
Det skal vaere trygt for vores medarbejdere at møde på arbejde. Derfor er rammer og retningslinjer skaerpet, og det er både forståeligt og det eneste rigtige at gøre, synes vi.
Det skal også vaere trygt for vores gaester at gå ind til forestillinger, visninger og koncerter. Derfor har vi selv foreslået en begraensning på antallet af gaester ved de enkelte arrangementer, og det giver i den grad god mening, at vi åbner med et maksimalt antal på 500 gaester samt hårdere retningslinjer for foyer-, café- og lobbyområder. Men det er restriktioner, der rammer vores medlemmer – de lokale arrangører af den naere kultur – potentielt meget hårdt på indtjeningsmuligheden. Det er derfor, vi raekker hånden ud til politikerne og beder om, at I støtter os et lille stykke vej endnu.
Skal vi kunne levere trøst, bearbejdning, faellesskab og glaede til danskerne, så må politikerne give os en hjaelpende hånd lidt tid endnu.
Den genåbningsmodel, vi foreslår, løber således i de naeste 12 måneder. Den sikrer kunstnernes arbejdspladser og skaleres automatisk op eller ned, alt efter hvor mange indtaegter det er muligt for kulturen selv at tjene. Konkret peger vi på, at man sammenligner med et gennemsnit af tilsvarende perioder tre år tilbage, men udformningen er vi naturligvis klar til at gå i dialog om.
Vi skal ikke overkompenseres, men blot have råd til stadig at vaere der for danskerne. Modellen sikrer, at dansk kunst og kultur ikke bare overlever, men at den lever og igen bliver spillevende – selv hvis covid-19 skulle komme hårdt igen.