Storbritannien affyrer toldmissil mod dansk milliardeksport
Den britiske regering har netop offentliggjort planer om at bygge en høj toldmur, som kan ramme den store danske eksport af bacon, smør og andre fødevarer over Nordsøen.
Den britiske regering har netop affyret et toldmissil, som kan saenke en betydelig del af den danske milliardeksport af fødevarer over Nordsøen.
Briterne har offentliggjort de toldsatser, som vil vaere gaeldende, når den nuvaerende overgangsordning mellem EU og Storbritannien udløber den 31. december.
Det fremgår, at der på produkter som smør og svinekød vil vaere tale om toldsatser af en helt anden kaliber end de relativt harmløse tariffer, den davaerende britiske regering annoncerede i marts 2019.
Jyllands-Postens gennemgang af de kommende toldsatser viser, at briterne eksempelvis planlaegger en told på 14.000 kr. på et ton smør. Bacon bliver pålagt en told på 5.100 kr. pr. ton, mens tolden på skinke er 5.800 kr. pr. ton.
Lars Albertsen, der er global salgsdirektør i Danish Crown Pork, tolker de nye toldsatser som et stilskifte fra britisk side i forhandlingerne med EU.
»Det er for tidligt at male en vis herre på vaeggen. Man skal huske, at Storbritannien importerer over 40 pct. af alle de fødevarer, der bliver konsumeret i landet. Indtil videre tager vi udmeldingen forholdsvis roligt, men det er klart, at det vil aendre betingelserne for vores eksport radikalt, hvis disse toldsatser bliver den nye virkelighed fra den 1. januar 2021,« siger Lars Albertsen.
Vanskelig proces forsinket
Briterne forlod EU den 31. januar i år, men frem til nytår gaelder en overgangsordning, som sikrer, at samhandlen med EU foregår toldfrit. Der har vaeret et spinkelt håb om, at EU og Storbritannien kunne nå at indgå en handelsaftale i løbet af i år, men coronakrisen har forsinket den i forvejen vanskelige proces. Den britiske premierminister, Boris Johnson, har hidtil kategorisk afvist at bede om en forlaengelse af overgangsordningen, hvilket øger risikoen for, at de netop offentliggjorte toldsatser vil traede i kraft den 1. januar.
Ifølge Frank Øland, cheføkonom i Landbrug & Fødevarer, er de toldsatser, som briterne nu har offentliggjort, på niveau med de satser, som i WTO-systemet er kendt som MFN-tariffer. Det er toldsatser, der pålaegges lande, som man ikke har handelsaftaler med.
»De toldsatser, briterne nu har offentliggjort, er langt højere end de satser, de annoncerede for et år siden. Dengang kom briterne med et udspil, som indikerede, at der ville blive tale om en meget lav toldmur, og i mange tilfaelde ville der slet ikke vaere told på fødevarer. Det blev begrundet med hensynet til de britiske forbrugere. Man ville sikre, at de ikke blev ramt af staerkt stigende fødevarepriser,« fortaeller Frank Øland.
Nu må de danske mejerier, slagterier og andre eksportvirksomheder imidlertid se i øjnene, at de om syv måneder risikerer at stå over for en tårnhøj britisk toldmur.
»De toldsatser, som briterne nu har annonceret, er af en helt anden kaliber, hvilket kan afspejle, at de nu i højere grad fokuserer på at beskytte britisk landbrug og fødevareproduktion – selv hvis det medfører markant højere fødevarepriser. Dog kan de offentliggjorte toldsatser også tolkes som et taktisk udspil i de aktuelle forhandlinger med EU. Det er en trussel om, at der bliver rejst høje toldmure, hvis ikke EU i en fart indgår en handelsaftale med Storbritannien,« siger Frank Øland.
Det er klart, at det vil aendre betingelserne for vores eksport radikalt, hvis disse toldsatser bliver den nye virkelighed fra 1. januar 2021. LARS ALBERTSEN, GLOBAL SALGSDIREKTØR, DANISH CROWN PORK
»Taktisk udspil«
Han understreger, at det vil have negative konsekvenser for Danmarks eksport af fødevarer til Storbritannien, hvis de netop offentliggjorte høje toldsatser bliver indført.
»Høje toldsatser vil dog have endnu større negative konsekvenser for de britiske forbrugere. Det taler for, at der kan vaere tale om et forhandlingstaktisk udspil,« vurderer Frank Øland.
De nye, britiske toldsatser vil efterlade de irske mejerier med en årlig regning på 2,2 mia. kr., hvis den nuvaerende eksport skal opretholdes. Arla ønsker ikke at kommentere udspillet fra den britiske regering, oplyser selskabets pressechef, Åse Andersson.
Den danske fødevareklynge eksporterer årligt for over 12 mia. kr. til Storbritannien, som dermed er det fjerdestørste marked for sektoren.