USA er så småt på vej ud af krisen
Noget kunne indikere, at amerikansk økonomi er på vej tilbage – langsomt, men på vej.
De små, spredte lys i mørket er, hvad alle spejder efter, og den gode nyhed er, at man kan skimte flere og flere.
Det er også tilfaeldet i USA, der, da pandemien ramte, befandt sig i det laengste økonomiske opsving nogensinde.
Tirsdag genåbnede børsen på Wall Street med meget kraftige kursstigninger.
I verdens største økonomi er der flere, som søger om at måtte åbne egen virksomhed. Bankerne melder om flere ansøgninger om boliglån. De store hotelkaeder konstaterer en stigning i reservationerne; en langsom stigning, men dog en stigning. Også restauranter, barer og lignende etablissementer melder om gradvist flere gaester.
Indtil videre aendrer det intet ved, at USA i år ventes at få en økonomisk vaekst på mellem ÷6,0 og ÷7,0 pct., et massivt underskud på de offentlige finanser og en offentlig bruttogaeld, der naeste år ventes at nå 130,0 pct. af bruttonationalproduktet (bnp).
Til sammenligning ventes Tysklands offentlige bruttogaeld at nå knap 72 pct.
Endnu tør ingen sige, om det vaerste er overstået, da der ikke eksisterer valide bud på, hvorvidt USA slipper med én coronabølge, eller om der venter en ny nedtur senere på året.
Solskinsstaten
Californien er blandt de stater, der er hårdt maerket af coronakrisen.
Antallet af arbejdsløshedsforsikrede ledige er nu oppe på 2,85 mio. eller 16,4 pct., hvilket er det højeste nogensinde. Medregner man de uforsikrede, er naesten 24 pct. arbejdsløse.
Til forskel fra de fleste andre amerikanske stater kunne Californien i april notere en vaekst i beskaeftigelsen i fremstillingsindustrien, hvilket bl.a. kan henføres til hjemflagning af produktion samt nye ordrer til forsvarsindustrien.
Omvendt har 866.200 nu meldt sig arbejdsløse fra rejse-, turist- og forlystelsesindustrien. Andre 375.200 kommer fra detailhandelen og – bemaerkelsesvaerdigt i en coronakrise – 246.500 fra sundheds- og socialsektoren. Endelig har 84.500 offentligt ansatte meldt sig ledige.
Hovedparten af coronatilfaeldene i Californien er registreret i den sydlige del af staten i amterne Los Angeles, Orange County, Riverside og San Diego. I de fire amter har 1.373.000 mistet jobbet siden marts, mens det drejer sig om 555.000 i amterne omkring San Francisco-bugten.
Når der er grund til at haefte sig ved udviklingen i Californien, skyldes det, at staten ifølge USA’s handelsministerium isoleret set ville vaere verdens femtestørste økonomi – større end Storbritannien.
»Arbejdsløshedsbølgen kulminerede i slutningen af april og har siden vaeret i bedring. Vi kan se, at bl.a. restauranter og barer er begyndt at hente tidligere ansatte tilbage, men så laenge de er omfattet af kapacitetsbegraensninger, laegger det en daemper på udviklingen,« konstaterer
Mark Schniepp, adm. direktør for rådgivningsfirmaet California Economic Forecast, der er en udløber af University of California Los Angeles (UCLA).
»Naesten ligegyldigt hvilke parametre vi ser på, er der tegn på bedring. Alle fra et historisk lavt udgangspunkt, men tegn på forbedringer. I slutningen af marts var kun 22 pct. af hotelvaerelserne lejet ud. Nu er det 33 pct.,« føjer han til.
Californisk økonomi rummer en betydelig sårbarhed i forhold til den livsstil, der kendetegner staten, påpeger Mark Schniepp i den seneste prognose fra California Economic Forecast.
»Halvdelen af alle fødevarer i Californien fortaeres normalt i restauranter, barer, skoler, kantiner samt fastfoodog mobile salgssteder, der samlet set beskaeftiger 1,45 mio. mennesker. Derfor drejer det sig om at få normaliseret livsstilen, da det vil sende flest mulige tilbage i arbejde hurtigt muligt,« betoner Mark Schniepp.
Forbrugsbehovet
Alle spejder efter friske, grønne skud, og der anes faktisk en del i takt med, at naesten alle 50 stater genåbner. BOB SCHWARTZ, SENIORØKONOM, OXFORD ECONOMICS
At bedre tider kan vaere på vej, baerer data fra Transportation Security Administration (TSA) vidnesbyrd om.
I begyndelsen af marts passerede dagligt flere end 2,2 mio. mennesker gennem sikkerhedskontrollen i de amerikanske lufthavne. Tirsdag den 14. april var antallet dykket til 87.534 eller 96 pct. under antallet på samme dag i fjor, men omkring den seneste weekend var tallet oppe