Ny udstilling: Kunsten holder myter i live, men tager også livet af dem
Ordet mytologier er i sig selv et vidtfavnende begreb. På Aros’ nye udstilling kan man se, hvordan kunsten har vaeret med til at skabe og fastholde mytologiske fortaellinger gennem alle tider, men også vaeret med til at bryde dem ned igen.
Historien folder sig ud lige for øjnene af en på den nye udstilling på Aros, ”Mythologies – The Beginning and End of Civilizations”, og overinspektør Lise Pennington saetter ordene på: »Kunstnerne er medskabere af mytologierne, men de er også dem, der slår revner i den.«
Det er en udstilling, der har ladet vente på sig.
Den skulle have vaeret klar til publikum den 4. april, men selv om der siden er gået snart to måneder, er den stadig ikke helt klar. For den skulle rumme 140 vaerker, men nogle er ikke er kommet til Aarhus endnu, fordi alt pludselig blev lukket ned, ikke bare på Statens Museum for Kunst i København, men også i f.eks. Polen og Italien, hvor museer har lånt Aros nogle vaesentlige vaerker.
Begyndte i 2017
For museumsdirektør Erlend Høyersten handler det ikke bare om at vise udsøgt kunst, men også om gennem netop kunsten at vise dels en samfundskonstituerende fortaelling, dels hvordan samfundsstrukturer opstår og senere dør ud, siger han.
Han gjorde sig de første tanker om tematikken i 2017, da første del af en planlagt triennale med kunst fra Aros gennem byen til strandkanten ved Tangkrogen fandt sted i kulturhovedstadsåret. Den naeste skulle have fundet sted i år, men er udskudt til foreløbig 2023 pga. økonomien i projektet.
»Vi holder fast i formatet, men udfolder det kun indendørs,« siger Erlend Høyersten.
»Det handler om samfundskonstituerende fortaellinger. Vi har valgt at se på mekanismer og strukturer, se, hvordan de opstår, holdes i live og siden dør. Det handler ikke bare om de døde religioner, men også de levende, om politiske systemer, ideologier og velfaerdsstaten. Hvordan kan myter bruges som magtmiddel? Hvordan opbygger vi faellesskabsdannende fortaellinger?«
Fra Adam og Eva
Det hele begynder også her med et nøgent par, Adam og Eva, i Lucas Cranachs udgave, sluttende med en af alle tiders største mytologiske vaesener, havfruen. Her på udstillingen er det ”Mermaid” af Damien Hirst, der på sin vis har skabt sin egen mytologi i sin fortaelling om det overlaessede og lokkende vaesen, han har skabt.
Mellem de to yderpunkter oplever man kunst i alle kunstens facetter lige fra det barokke maleri med sine kraftfulde penselstrøg over dramatiske religiøse motiver til blodige videoinstallationer og udsagn, bøjet i neon eller vist med en kuffert, der kører rundt og rundt og rundt på et meget nutidigt bagagebånd med disse forklarende ord: »Livets belønning ligger i pensionsalderen snarere end i det hinsides«.
Farver og fotostater
De manglende vaerker betyder, at vaeggene nogle steder er bare, andre vaerker er gengivet i fotostater, indtil originalerne ankommer i løbet af den naermeste tid. Til gengaeld er vaeggene malet i så mange farver, at det giver anledning til eftertanke i sig selv.
»Farvevalget passer til kunsten,« siger udstillingens kurator, museumsinspektør Jakob Vengberg Sevel, om de farverige sale, hvor man bliver ledt igennem tidernes mytologier.
Mytologiens kvinderoller har altid haft stor betydning for kvinders muligheder og har det stadig i dag. Hvad er passende for en kvinde at gøre? JAKOB VENGBERG SEVEL, MUSEUMSINSPEKTØR, AROS
Spørgsmål og svar
Udstillingen med sin myriade af fortaellinger er bygget op over to spor, siger han.
»Det ene går historisk kronologisk frem, det andet forholder sig til saerlige emner, hvor mytologien er medspiller til at skabe nogle forestillinger om forskellige ting,« siger han.
»Der er to store spørgsmål, som en mytologi altid skal stille og også give svaret på: Det er livets oprindelse og livets afslutning. Det er den primaere opgave for enhver mytologi på den måde at give mening til menneskets eget spørgsmål: Hvorfor er jeg her, og hvorfor skal jeg herfra igen?«
Der er mange undergangsmotiver i udstillingen, og den slags males netop i krisetider, siger museumsinspektøren.
»Det er perioder, hvor vi stiller spørgsmål ved vores egen eksistens. Derfor er mytologiers forhold til deres samtid interessant – hvad er det, der bliver vaegtet lige da? Vi kan traekke tråde til vores egen samtid også med klimakrise og pandemi,« uddyber han.
»Med udstillingen ser vi på brydningen – det man i dag vil kalde krisetider – mellem to systemer: Hvad sker der f.eks., når Reformationen kommer, hvordan agerer den katolske kirke? Hvordan er det, når det gaelder politiske systemer?«
Luder og madonna
Kvindebilleder har fået en usaedvanlig stor plads på udstillingen, for der er mange kvinder i mytologier.
»Det er ofte det mandlige blik, der spaender kvindens rolle ud mellem luderen og madonnaen. Der er isaer mange billeder af kvinder, der ofrer sig selv for ikke at falde i fremmede maends haender,« forklarer Jakob Vengberg Sevel.
»Det er de rene, men der er
også kvinden, som leder i fordaerv – kvindeskildringer, der bliver brugt til skraek og advarsel. Der er også mange eksempler på kvinder, der er indespaerret i et tårn, brugt som et tydeligt fallossymbol. Mytologiens kvinderoller har altid haft stor betydning for kvinders muligheder og har det stadig i dag. Hvad er passende for en kvinde at gøre?«
Man skal saette god tid af til at se på udstillingen, mest pga. videovaerkerne, som man må dvaele ved for at få det fulde udbytte.
Til gengaeld er der gjort noget ved de mange tekster på vaeggene. De skal vaere hurtigere at laese.
»Det er en tekstrig udstilling, men vi har arbejdet med teksterne, for vi har fundet ud af, at museumsgaesterne kun laeser de første afsnit og springer resten over. Derfor har vi komprimeret teksten og brudt saetningerne op, så de bliver kortere. Det har vi haft et stort fokus på, for teksterne er en vigtig del af at fortaelle, hvordan udstillingen skal forstås,« siger Jakob Vengberg Sevel.
Udstillingen vises til den 18. oktober.