Jensens Bøfhus fyrede 200 medarbejdere – nu beskyldes ministre for vildledning og forskelsbehandling
Det var både »misbrug« og »vildledning«, da regeringen meldte ud, at konfliktramte virksomheder ikke kunne få lønkompensation, mener flere partier.
Regeringen vildledte Folketinget og var skyld i fyringer, da den i marts lagde op til, at konfliktramte virksomheder ikke havde ret til lønkompensation. Det mener i hvert fald Venstre og Dansk Folkeparti.
Anklagen kommer, fordi Beskaeftigelsesministeriet den 23. marts lavede et notat efter beslutningen om at indføre en lønkompensationsordning. Her lød det, at »lønkompensationsordningen ikke kunne bruges i forhold til det faglige arbejde, som er omfattet af en konflikt«.
En af de virksomheder, der fik indtryk af, at lønkompensation derfor ikke var en mulighed for dem, var restaurantkaeden Jensens Bøfhus. Og det fik konsekvenser.
»Vi har afskediget godt 200 medarbejdere som direkte resultat af ikke at have fået lønkompensation,« forklarer kaedens adm. direktør, Anders Nikolaisen.
En fejl
Jensens Bøfhus har i laengere tid vaeret i faglig konflikt med Fagforbundet 3F om et mindre antal af restaurantkaedens medarbejdere. Nu viser det sig, at grundlaget for udmeldingerne om kompensation var fejlbehaeftede, og at kaeden derfor formentlig godt kan få lønkompensation alligevel.
Venstres finansordfører, Troels Lund Poulsen, mener, at det var direkte vildledning, da regeringen påstod, at konfliktramte virksomheder ikke kunne få lønkompensation.
»Det er en vildledning, når man sender et notat ud om, at konfliktramte virksomheder ikke kan få lønkompensation, uden i virkeligheden at have hjemmel for det,« siger han og mener derfor også, at »regeringen har vildledt Folketinget«.
Venstre kalder nu ministrene i samråd om sagen.
Det juridiske grundlag var nemlig uklart, da regeringen bebudede, at konfliktramte virksomheder var undtaget fra ordningen.
Christian Højer Schjøler, professor i arbejdsret ved SDU, mener ikke, at regeringen havde hjemmel til at naegte kompensation.
»Det havde vaeret decideret ulovligt at naegte virksomheder i konflikt lønkompensation,« siger han og tilføjer:
»Selve bekendtgørelsen om lønkompensation omtaler ikke undtagelsen, og undtagelsen er heller ikke forudsat i hverken aktstykket om lønkompensation eller i loven om erhvervsfremme, som bekendtgørelsen er udstedt i medfør af. Så der har ikke vaeret hjemmel til undtagelsen. De kan til enhver tid aendre i bekendtgørelsen, men som den ser ud nu, har også konfliktramte virksomheder ret til lønkompensation. Det kan tilmed diskuteres, om der er hjemmel i aktstykket eller i loven til at indføre undtagelsen ved en aendring af bekendtgørelsen.«
Han støttes af professor i statsforfatningsret Frederik Waage fra SDU.
»Som aktstykket er formuleret, har jeg meget svaert ved at se, hvordan man kan naegte at udbetale lønkompensation til en virksomhed, der rent faktisk udbetaler løn til en restgruppe af uorganiserede lønmodtagere. Hjaelpepakkerne har en helt ekstraordinaer karakter. De er ikke direkte sammenlignelige med den øvrige arbejdsløshedslovgivning, og det er vanskeligt at begrunde, hvorfor en virksomhed, der lider et tab, ikke kan få det daekket, fordi der tilfaeldigvis foreligger en igangvaerende konflikt,« siger han.
Havde det derimod drejet sig om medarbejdere, der var lockoutet eller strejkede, og som virksomheden derfor ikke betaler løn, kunne man sagtens naegte lønkompensation, mener han.
Rettes op
Beskaeftigelsesministeriet fastholder, at juraen var på plads i det aktstykke, som Folketinget behandlede, da det afsatte penge til ordningen i marts. Her var en formulering om, at »erhvervsministeren bemyndiges til at fastsaette naermere regler om lønkompensation«. Disse regler skulle imidlertid fastsaettes i den efterfølgende bekendtgørelse – men her stod der intet om konfliktramte virksomheder.
Beskaeftigelsesministeren erkender, at man har lavet en fejl.
»Selve hjemlen til, at virksomheder i konflikt ikke kan få lønkompensation, var på plads i aktstykket til Finansudvalget. Men det aendrer ikke ved, at det selvfølgelig skal udmøntes korrekt i Erhvervsministeriets bekendtgørelse, og det er der nu ved at blive rettet op på,« skriver Peter Hummelgaard til Jyllands-Posten.
»Det er helt normalt, at der kan blive behov for at afklare konkrete spørgsmål i forbindelse med udmøntningen af bl.a. trepartsaftaler,« tilføjer han.
Onsdag forklarede erhvervsminister Simon Kollerup i folketingssalen, at det hele handler om tolkningen af det såkaldte »neutralitetsprincip«, der tilsiger, at staten skal forholde sig neutralt i sager om en faglig konflikt.
»Det har dog vist sig, at neutralitetsprincippet ikke til fulde er blevet teknisk implementeret i bekendtgørelsen for lønkompensationsordningen,« sagde han.
Regeringen vil aendre bekendtgørelsen, så det fremover fremgår, at konfliktramte virksomheder ikke kan få lønkompensation.
Det er bare stadig ikke godt nok, mener Venstres medlem af Beskaeftigelsesudvalget, Ulla Tørnaes.
»Den forskelsbehandling, som Hummelgaard er talsmand for, er jeg glad for, at jeg har fået afdaekket, at der ikke er grundlag for. Men jeg er rystet over, at man fremadrettet vil etablere en forskelsbehandling, som der efter min opfattelse ikke er juridisk grundlag for,« siger hun.
Dansk Folkepartis erhvervsordfører, Hans Kristian Skibby, mener også, at der er sket »vildledning«, og er skuffet over, at man nu aendrer bekendtgørelsen.
»Når vi indgår aftaler, forventer vi ikke, at man, naermest inden blaekket er tørt, går ind og aendrer på praemisser, regler og vilkår for naermest navngivne virksomheder. Det er misbrug af situationen,« siger han og kalder situation for »noget af et skred.«
Der har altid kørt faglige tvister, og hvis de skal gøres til genstand for den her form for navlepilleri, synes jeg, at vi er ude på et skråplan. HANS KRISTIAN SKIBBY, ERHVERVSORDFØRER (DF)