Danmarks sparekurs får kritik fra socialdemokraterne i Europa
Danmark er imod to tredjedele af en gigantpakke, og det udløser socialdemokratisk kritik. Danmark står til at få 16 mia. kr. i støtte, men også del i regningen.
Danmark står sammen med Østrig, Holland og Sverige i centrum i debatten om EU’s nye genopretningsfond, som EU-Kommissionen foreslår bliver på 750 mia. euro. Det svarer til 5.500 mia. kr. eller ca. 12.500 kr. per europaeer.
De fire lande har på forhånd erklaeret sig lodret imod den største del af udspillet, nemlig at 500 af de 750 mia. euro skal overføres til traengte lande uden krav om tilbagebetaling. De 250 øvrige mia. euro skal gives som lån.
Synspunktet om, at modtagerlandene skal betale tilbage, mødte hård kritik, da kommissionens udspil blev fremlagt under en debat i Europa-Parlamentet. Sådan her lød det eksempelvis fra lederen af den socialdemokratiske gruppe, Iratxe Garcia, der altså er partifaelle med statsministrene i Danmark og Sverige:
»Hvis man ikke tror på de europaeiske løsninger, så kan man i hvert fald ikke vaere bekendt at ødelaegge det eller laegge hindringer i vejen for dem, der tror på Europa,« sagde Iratxe Garcia.
»23 proeuropaeiske lande skal ikke tages som gidsler af fire sparelande med en snaeversynet holdning«.
Lederen af det europaeiske borgerlige parti, tyske Manfred Weber, appellerede også direkte til de fire sparelande.
»Til jer fire vil jeg sige: Jeres virksomheder kan heller ikke få succes uden et staerkt indre marked.«
Klar opbakning har Danmark derimod i den EU-skeptiske I&D-gruppe. Ordfører Jörg Meuthen fra det tyske Alternative für Deutschland skaeldte i salen ud på EUKommissionens formand, Ursula von der Leyen.
»Det her er fuldstaendig vanvid. Prisen bliver enorm for borgerne i Europa. Det er ikke Deres egne penge, De kaster om Dem med. Det er borgernes penge. Det er fuldstaendig ansvarsløst. Det er voodooøkonomi. De fleste mennesker forstår det ikke endnu, fordi de har helt andre sorger. Det gør De Dem til ansvarlig for, selv om De står og siger, at der skulle vaere tale om solidaritet. Jeg beder indtraengende Østrig, Holland, Danmark og Sveriges regeringer om at naegte at tilslutte sig dette forslag,« sagde Meuthen.
Lån på gode vilkår
I et internt papir fra EU-Kommissionen findes en fordelingsnøgle over de 500 mia., som Italien topper med 82 mia. Danmark står til at få 2 mia. euro. Af andre beregninger fremgår dog også en samlet slutregning til Danmark på 12 mia. euro.
Kommissionen har givet pakken navnet ”Next Generation EU”. Den foreslår, at alle 750 mia. lånes på de internationale markeder. Langt størstedelen – 610 mia. – skal hjaelpe de nationale regeringer med at genopbygge deres økonomi med fokus på grøn omstilling, digitalisering, forskning og et staerkere forsvar mod pandemier.
De 750 mia. skal indgå i det nye flerårige EU-budget, der skal forhandles på plads i år. Forslaget vil bringe det samlede budget for de naeste syv år op på 1.850 mia. kr. Størstedelen af fonden skal braendes af de første fire år.
For at undgå ekstraregninger til medlemslandene foreslår kommissionen, at de 750 mia. euro lånes på de internationale markeder. De enkelte lande kan så låne dem af EU-kassen på samme betingelser.
»På den måde vil medlemslande indirekte låne på meget gode vilkår og have fordel af EU’s høje kreditvurdring,« hedder det.
Kommissionen foreslår desuden, at de 750 mia. euro betales tilbage i perioden 2028-58. Pengene kan f.eks. findes ved nye skatter og grønne afgifter på EU-niveau.
I Europa-Parlamentet udløste udskydelsen af regningen en kommentar fra venstrefløjens Manon Aubry, der kaldte det »ironisk at kalde udspilet for ”Next Generation”, for det er dem, der får regningen«.
Kofod: Rigtig retning
I Italien virker premierminister Giuseppe Conte derimod klar til at skrive under.
»Fremragende signal fra Bruxelles, det går lige i den retning, der er angivet af Italien… Lad os nu fremskynde forhandlingen og frigøre ressourcerne snart,« tweetede han.
Det var ikke muligt at få et interview med udenrigsminister Jeppe Kofod, men i en mail kalder han forslaget »et vigtigt principielt skridt i retning af vores og andres synspunkt om, at en genopretningsfond skal laegge vaegt på en lånebaseret tilgang. Når det er sagt, så er vi langtfra i mål, og der venter svaere forhandlinger forude«.
Tyskland og Frankrig banede i sidste uge vejen for udspillet ved at foreslå, at 500 mia. euro bliver delt ud som støtte. De foreslog ikke muligheden for lån.
»Jeg haefter mig saerligt ved, at kommissionen – i modsaetning til Tyskland og Frankrig og flere hjemlige røster – nu foreslår en blanding af lån og overførsler,« skriver Jeppe Kofod.
I Venstre ser EU-ordfører Jan E. Jørgensen naermest modsat på dagens udspil.
»Tyskland-Frankrig spillede ud med 500 mia. euro som gaver. Det er vi imod og siger, at det skal vaere lån. Så kommer kommissionen nu og siger, at det skal både vaere en gave på 500 mia. plus 250 mia. i lån. Det er lidt spøjst. Man kunne have forventet, at kommissionen ville laegge sig et sted imellem FrankrigTyskland og vores udspil, og det har den mildest talt ikke gjort,« siger han.
Hos De Radikale er der derimod stor glaede.
»Pengene skal bruges til en ny opbygning af Europa og ikke bare en genopbygning. Det er staerkt. Og så bliver borgerne endelig taget alvorligt som europaeere og ikke bare som danskere, tyskere og hollaendere. Det er lige, hvad Europa har brug for,« siger EU-ordfører Jens Rohde.