Konspirationsteorier om vacciner vinder informationskrigen online
Mens politiske ledere verden rundt sukker efter en vaccine mod covid-19, vinder vaccinemodstandere informationskrigen på de sociale medier. Det kan få alvorlige konsekvenser.
Neil Johnson fra George Washington University i Maryland troede, at han vidste, hvad han ville finde, da han sammen med en gruppe kolleger satte sig for at undersøge, hvordan holdninger til vacciner spreder sig online.
Projektet begyndte i 2019, da USA kaempede med det vaerste maeslingeudbrud i naesten tre årtier. Primaert fordi mange ikke laengere bliver vaccineret. Europa, inklusive Danmark, oplevede også en stor stigning.
Da coronavirussen dukkede op, udvidede de undersøgelsen og begyndte også at følge debatten om covid-19-vacciner. Og fysikprofessoren, som tidligere har kortlagt terrorist- og hadgruppers adfaerd på nettet, var lamslået over resultatet.
Det var ikke fakta, forskning og de vejledende råd fra laeger og sundhedsmyndighederne, som var kernebudskabet, og de grundløse konspirationsteorier, som spredte sig på en uorganiseret måde på fløjene. Billedet var det totalt modsatte.
Kampen om den offentlige holdning viste sig at vaere domineret af relativt små antivaccinegrupper, som nåede bredt ud og flettede fingre med andre grupper, når de søgte svar om vacciner. Selv om provaccinesider havde flere følgere, voksede antivaccinesiderne derfor hurtigere. Der var naesten tre gange så mange aktive antivaccinesamtaler som provaccinesamtaler, forklarer Johnson.
Når en hundeejer eller en foraelder f.eks. stiller et spørgsmål om vaccine i sin gruppe på Facebook, er der typisk en anden, der siger, at de har hørt, at det ikke er så godt, eller at der er rejst spørgsmål, og så bliver der linket til en teori, og forbindelsen er skabt. Og eftersom antivaccinegrupperne ofte portraetterer sig som noget andet – grupper for børns sikkerhed, for friheden til at vaelge eller imod de store farmaceutselskaber – er der noget, der kan appellere til alle.
»Det er naesten som en isbod, hvor de tilbyder alle disse smagsvarianter, mens de etablerede sundhedsmyndigheder muligvis har den bedste vaniljeis, men det er altid kun vaniljeis,« forklarer fysikprofessoren.
Generelt har luften vaeret tyk af konspirationsteorier om covid-19, lige siden virussen blev identificeret i begyndelsen af januar.
Et falsk rygte har bl.a. sat en forbindelse mellem 5G-teknologi og spredningen af virussen, og der er siden blevet sat ild til mobilmaster flere steder i Europa. Der cirkulerer også falske råd om, hvordan man kan undgå virussen ved at skylle naesen i saltvand eller drikke klorin. Det sidste har bl.a. USA’s praesident, Donald Trump, spekuleret i. Han har dog siden haevdet, at bemaerkningen var sarkastisk ment.
Men mistilliden til vacciner – måske en af de største fremskridt for den offentlige sundhed i medicinens historie og lige nu noget, som politiske ledere verden over sukker efter for at kunne laegge coronapandemien bag sig – har eksisteret laengere, er farligere og har fremtraedende støtter.
Den serbiske tennisstjerne Novak Djokovic sagde i april, at han vil overveje at indstille karrieren, hvis han ikke kan fortsaette med at spille uden at skulle have en vaccine. Den britiske rapper M.I.A. skrev til sine 650.000 følgere på Twitter, at hvis hun skulle vaelge mellem at tage en vaccine eller en (sporings)chip, ville hun »vaelge døden«.
Dette synes at referere til en anden konspirationsteori om Microsoft-milliardaeren Bill Gates. Han har i årevis advaret om risikoen for en pandemi og har investeret millioner i forskellige forskningsprojekter for at finde en vaccine. Nu hedder det sig, at det er en del af et stort plot for at kunne sprøjte mikrochips ind i folk med henblik på at kunne tracke dem eller sågar kontrollere verdensbefolkningen.
Verdenssundhedsorganisationen (WHO) kaldte allerede sidste år – før coronakrisen – modstanden mod vacciner en af de 10 største sundhedsudfordringer for verden, og siden er antivaccinegrupperne kun blevet mere højlydte. Både i USA, Tyskland og Storbritannien har vaccinemodstandere f.eks. sluttet sig til protester mod nedlukningen af økonomierne, og på nettet har uventede fraktioner fundet faelles fodslag.
Højre- og venstrefløjen forenes
Der er dele af det alternative miljø, der deler de samme links og information som den yderste højrefløj, og som lovpriser Trump og deler propaganda bl.a. fra det russiske maskineri. Den kobling er virkelig maerkelig og understøtter en antividenskabelige bølge, der også udnyttes af politiske kraefter,« siger lektor Adam Bencard, der arbejder med videnskabskommunikation ved Medicinsk Museion under Københavns Universitet.
»Der bliver lagt ekstra kul på en proces, som i forvejen ulmer,« fortsaetter Bencard, som ser resultaterne fra den amerikanske undersøgelse som et perfekt eksempel på, at slagkraftige, hurtige og unuancerede budskaber er mere velegnede til de sociale mediers algoritmer.
»Det skaber mere reaktion og aktivitet, og på den måde er det lettere at skabe et hul, som brugerne falder ned i. Det er en perfekt cocktail til en masse bekymrede mennesker, der nu sidder hjemme og har masser af tid til at laese deres Facebook-feed. Det er den perfekte storm.«
At dette har sin indvirkning, kunne bl.a. ses i en meningsmåling fra Yougov i forrige uge, der indikerede, at 19 pct. af amerikanerne vil naegte at tage en vaccine, mens 26 pct. ikke har besluttet sig. En måling fra bl.a. Frankrig har også indikeret stor skepsis. Det kan blive et problem, idet vacciner kun kan forhindre nye udbrud, hvis en stor procentdel af befolkningen er vaccineret.
»En ting er at udvikle en vaccine mod covid-19, men vil man kunne få hele plane
En ting er at udvikle en vaccine mod covid-19, men vil man kunne få hele planeten til at tage den? NEIL JOHNSON, FYSIKPROFESSOR VED GEORGE WASHINGTON UNIVERSITY I MARYLAND
ten til at tage den?« spørger Neil Johnson.
Han frygter, at manglen på symptomer hos mange covid-19-smittede og den hast, som farmaceutindustrien forsøger at udvikle en vaccine, vil bidrage til modstanden.
»Det er ikke som maeslinger, der er slem for alle. Du ved måske ikke engang, hvis du får det, og det faktum kan modarbejde idéen om, at man skal tage vaccinen for faellesskabets skyld,« siger fysikprofessoren og peger på, at der i debatten også stilles mange fornuftige og legitime spørgsmål.
100 mio. Facebook-brugere
Hvem får f.eks. ansvaret for at teste den, hvilket land kommer den fra, hvor hurtigt bliver den godkendt, og hvem vil tjene penge på den? Modstanden kan også afhaenge af, om smitten fortsaetter med at sprede sig, og hvordan det rammer økonomien.
»Hvis folk ser, at der stadig er en trussel – måske en anden bølge – vil de vaere mere åbne over for det,« vurderer Heidi Larson, direktør for organisationen Vaccine Confidence Project til netmediet Politico.
Undersøgelsen fra George Washington University er baseret på 100 mio. Facebookbrugere
og blev i forrige uge offentliggjort i videnskabsmagasinet Nature. Den fulgte brugernes debat på mere end 1.000 forskellige sider, hvor vaccine bliver diskuteret ud fra forskellige perspektiver, og den viste, at der er et sammenfald mellem de grupper, der advarer mod en covid-19 vaccine og maeslingevaccinen.
Facebook og andre sociale medier har siden pandemiens indtog øget deres indsats for at fjerne falske informationer, men da en film, der var pakket med konspirationsteorier om virussen, i forrige uge blev offentliggjort på nettet, nåede den at blive set af over otte millioner, før den blev fjernet. Neil Johnson mener, at verdens sundhedsmyndigheder er nødt til at gøre mere for at få deres budskaber igennem.
»De burde tage sig sammen og vaere til stede på de sociale medier. Hvorfor bruger de ikke Tiktok eller andre af de platforme, som folk bruger. Det handler i bund og grund om markedsføring,« siger Johnson: Adam Bencard er enig:
»Vi er nødt til at finde på måder, hvor vi kan gøre folk bedre rustede til at forstå, hvordan videnskabelig viden produceres.«